Purple: Silence & Remorse

Portugisiske Purple (Luis Dou­rado), medlem af musik­kol­lek­ti­vet WeDi­dIt, der huser dygtige og fremsynede electronica-kunstnere som Shlo­hmo, RL GRIME og Ryan Hem­sworth, er lidt af en darling for undertegnede. Jeg dækkede ham, da debut-ep’en udkom i 2011 og har senest feautered ham på Guldkornsplaylisten for februar og maj-juni i år.

Da den fænomenale single Extinction landede i februar, kunne jeg heller ikke lade være med at skrive et ekstensivt indlæg om den dystre witch house-genre, Purples oversete bagkatalog, samt mine høje forventninger til det album, som nu har været ude siden midten af juni.

"Silence & Remorse" er den alvorstunge titel på albummet, som til fulde lever op til mine høje forventninger. Det er mørkt, mystisk, sjælfuldt og sexet på én og samme tid!

Lad mig citere mig selv fra en tidligere beskrivelse af Purples musikalske univers:

“Purp­les musi­kal­ske uni­vers har noget dom­me­dags­ag­tigt over sig, men rum­mer para­doksalt nok sta­dig en mørk skøn­hed, en slags roman­ti­se­ring af sin­dets skyg­ge­fyldte sider og men­ne­skets døde­lig­hed. Kom­bi­na­tio­nen af mas­siv rum­klang, blytunge beats samt lyse og lavfre­kvente, mørke synths — mest mørke, tager dig med på en rejse ned i under­ver­de­nen. Det er en ver­den, der sam­ti­dig emmer af majestætisk skøn­hed og melan­koli. En melan­koli affødt af bevidst­he­den om, at tra­ge­dien måske lurer lige om hjør­net i al sin skæb­nesvan­gre gru. Hvis du luk­ker øjnene, er det nemt at bilde sig selv ind, at musik­ken spil­ler i en mystisk gotisk kirke med meget højt til loftet!”
Beskrivelsen overfor holder stadig vand, synes jeg. Dog er det nye album mindre dyster og mere R&B-smooth. Sidstnævnte kan især tilskrives et skifte i graden af vokalmanipulation. Luis Dou­rados vokal er nu repræsenteret i næsten helt ren form på en række numre i modsætning til tidligere, hvor den naturlige klang blev sløret til ukendelighed. Den er stadig manipuleret på nogle numre, men der er tale om større variation og bærer præg af mere bevidste kunstneriske valg. Effekterne er nu valgt for at fremhæve en bestemt stemning eller tone, hvor det før virkede lidt som om, Purple blot gemte sig lidt bag elektronikken og foretrak den totale anonymitet.

At Purple nu træder mere ud af skyggerne og viser sig selv, skyldes måske, at det faktisk er et ret personligt og følsomt album. Han fortæller således om tilblivelsen af albummet:

“I recorded my first sketches for Silence & Remorse in London early last year, but did the bulk of the writing in my room in Kreuzberg,” he writes. “It was during this summer that I was dealing with feelings of sorrow and the process of writing and recording kept me isolated in many ways from real life. As a result, this album reflects the emotions associated with love and love lost.”