Ravne skrige, ugler tude

Hvis man er nogenlunde velbevandret i den danske sangskat, vil man genkende artikeloverskriften som et citat fra Steen Steensen Blichers kyndelmissesang, ”Det er hvidt herude” fra 1838. Sangens tredje vers indledes med linjerne:
”Det er koldt herude/ ravne skrige, ugler tude/ søge føde, søge læ”, og disse linjer såvel som resten af sangen beskriver en ualmindelig hård isvinter, sådan som man havde dem i gamle dage. På Blichers tid var de kolde vintre langt mere almindelige end i dag, ligesom både ugler og ravne var almindelige fugle i 1838.

I dag er mange ugler truet af udryddelse i Danmark, og det samme var tilfældet med ravnen indtil omkring midten af 1900-tallet, hvor der blot var 16 par tilbage i hele landet. Men da forfølgelsen af ravnene hørte op, steg antallet af ynglefugle i Danmark støt og roligt indtil i dag, hvor bestanden er på mere end 1000 par. Ravnen er ikke længere en truet fugleart i Danmark.

Ravnen har en lang og broget historie i mytologien, i kulturhistorien, i litteraturen – og i sangens verden. På symbolplanet rummer ravnen både positive og negative sider, som man f.eks. ser det i den nordiske mytologi, hvor ravnene Hugin og Munin er Odins nyttige spejdere, men samtidig optræder som dødsbebudere for samme gud.

I folkemunde er ravnen især blevet forbundet med ulykker og med de negative sider af tilværelsen (ravnemor, valravn, osv.), og det er også i altovervejende grad den dystert ladede fugleskikkelse, man møder i litteraturen, herunder i folkeviserne (”Ravnen flyver om aftenen/ om dagen han ikke må/ den skal have den onde lykke/ den gode kan ikke få”).

Ravne på engelsk
Ravnen optræder naturligvis også i rocklyrikken, og ikke blot i sange, hvor kvinders sorte hår beskrives som ”raven black”. Bob Dylans ”Love minus zero/ no limit” (1965) fortæller over fire vers om den elskedes mange fortræffeligheder, bl.a. i de næsten aforismelignende linjer:
”She knows there´s no sucess like failure/ and that failure´s no success at all”.

Hvordan mon det lige skal forstås? Efter gennemgangen af den elskedes talrige fortrin og kvaliteter slutter sangen således:
”My love she´s like som raven/ at my window with a broken wing”.

Og hvad mener Dylan mon så med det? Er kvinden alligevel ikke så ufejlbarlig og så selvstændig, som hun ellers beskrives i resten af sangen? Betyder ordene, at hun trods alt bare er et almindeligt sårbart menneske, selv om hun er sine omgivelser overlegen på så mange områder? Svaret blæser i vinden – som så ofte hos Dylan.

Sangen ”Silver raven” er et af mange højdepunkter på Gene Clarks kritikerroste, men salgsmæssigt katastrofale 1974-udgivelse ”No other”. Sangen beskriver en ravn (oven i købet en sølvravn, hvad det så ellers måtte være), som flyver hen over en ødelagt verden, hvor både floderne og havet er ved at dø:
”Have you seen the silver raven/ she has wings and she can fly/ far above the darkened waters/ far above the troubled sky/ Have you seen the changing rivers/ now they wait their turn to die/ but they turn their tide upon you/ when the sea begins to cry”.

Sangen er en lille økologisk fabel om en verden, som er ved at blive udslettet, og hvor naturen i form af floder og have befinder sig i deres sidste dødskramper. Her er ikke meget håb for fremtiden, men derimod en kraftig advarsel om, hvordan det vil gå, hvis vi ikke passer på naturen.

I Dan Fogelbergs ”As the raven flies” (1974) er der også nogle dystre kræfter på spil i en sang om en person, som kæmper en ulige kamp mod nogle mørke magter – kræfter i personen, men især uden for personen selv. Ravnen – af hunkøn - har fået den tvivlsomme ære at repræsentere de mørke og destruktive kræfter i Dan Fogelbergs sang, men det er som ovenfor antydet en rolle, fuglen ikke er helt uvant med.
”I see the raven´s made/ her nest in your eyes/ She´s got you thinking that/ her love is a prize/ And you´ll go under from the weight/ of her lies/ as the raven flies”.

Der er ingen forklaring på ravnens tilstedeværelse i den stakkels du-persons liv i Fogelbergs tekst; men lytteren forstår alligevel udmærket, at ravnen er en fugl, man skal holde sig langt væk fra – og man skal i hvert fald ikke lade den bygge rede i sine øjne.

Ravne på svensk
Navnet ”ravn” stammer fra fællesgermansk og er oprindelig et lydefterlignende navn, selv om det kan være svært at høre ud af fuglens danske navn. Men på svensk har det samme sproglige udgangspunkt ledt frem til navnet ”korp”, og her bliver det helt anderledes tydeligt, at ravnen er opkaldt efter sin stemme: ”korp, korp”.

Sverige har altid haft flere ravne end Danmark og har det stadig, trods fuglens fremgang i Danmark de sidste 50 år. Derfor er der heller ikke noget mærkeligt i, at ravnene optræder jævnligt i den svenske rocklyrik, mens den ikke er specielt fremtrædende i de danske rocktekster. Bl.a. har Ulf Lundell brugt ravnene som stemningsskabende faktor i en sang, der i øvrigt er fuld af mørke og kulde:
”Jag vill hem till din famn igen/ sluta driva omkring/ I morse vaknade jag/ där korparna satt/ dom flög iväg igenom snön/ allting syns på svart” (fra ”Allting syns på svart” (1984), en omskrivning af Bob Dylans ”It takes a lot to laugh, it takes a train to cry”).

Plura Jonsson – sangskriver i gruppen Eldkvarn – har taget skridtet fuldt ud og har inkorporeret ravnene i sangen ”Å hej, å hå” (1988) i deres traditionelle rolle, som nært forbundne med død og undergang. Billedet af den hængte, der blot venter på, at ravnene indfinder sig til et festmåltid, indgår dog ikke i en sang om en virkelig hængning. Hængningsscenen i Pluras tekst skal ”kun” fremmane den tilstand, man er i, når man har drukket tæt i længere tid.

Og til det brug er sammenligningen med en hængning ganske effektiv:
”Repet runt halsen, det finns där en dag/ då skenar din häst och du hänger där slak/ med tungan i vädret i en siste grimas/ så korparna vet att här vankas kalas”.

God fornøjelse med drikkeriet:
”Å hej, å hå/ töm burkarna blå/ sjunk ner mot botten/ där pajsarna gå/ Å hej, å hå”.