Rockmandelgave fra journalist Jungersen

Steffen Jungersen: Dr. Rock – Udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie. Forlaget Turbinen, 2013

Steffen Jungersen har de sidste 25 år forædlet formiddagsavisen BT med rimeligt rå rockanmeldeser, som med deres koncise, kategoriske og kontante sprog har været sjældne sprogblomster i en ellers hurtigtlæst avis. Eller måske ikke engang hurtigtlæst, men hurtigtgennembladret.

Det måtte naturligvis få en ende; i et interview i GAFFA udtaler Jungersen, at det ikke var en fyring, men en "vi-har-ikke-brug-for-hinanden-mere". Så de længere rockanmeldelser må søges andetsteds – eksempelvis på Jungersens eget site. Her finder man bl.a. Jungersens hyldest til Black Sabbath efter koncerten i Forum 26. november.

1 – 2 – 3 – 4 spil!

Og hvis man så bliver sulten efter flere heftige heavyrockhistorier, kan nærværende bog Dr. Rock klart anbefales. En lille, handy sag med 34 anmeldelser af Steffen Jungersen, som alle har udløst maksimalt antal stjerner. Alle disse sublime stjernestunder suppleres med Steff's "Som jeg husker det", hvor vi på en halv side får et personligt præsensperspektiv på pågældende performance. Vi oplever "en passion for ordvalg og metaforer", som vennen Michael Poulsen fra Volbeat skriver i forordet.

Jungersen, som mange gerne kalder kongen af dansk rock'n'rolljournalistik, har hørt uhørt mange koncerter i sit levede liv. Et liv, som endnu ikke er nået til dén pensionsalder, som i hans tilfælde sandsynligvis er temmelig teoretisk – rock'n'roll med alle knapper på maximum till-you-drop.

Men man kan da godt lige stoppe op og give et vidende vidnesbyrd om de sidste 25 år hørt med Jungersens ører - og omsat til storbrovtende stemningsmalerier, som er uhm-uhm underholdning; især hvis man er mest til den ægte rock. Og her er topnavnene The Rolling Stones, AC/DC, Bruce Springsteen, som Jungersen elegant og energisk bøjer sig i (næse)gruset for.

I've heard there was a secret chord

Men i Dr. Rock banker et hjerte, hvor der minsandten også er plads til enkelte rocksidespor. I 2008 var han – efter eget udsagn – vikar til en koncert med Leonard Cohen, hvis musik bor flere blokke fra det hærgede boligområde med Black Sabbath og Slayer. I dette uvante kvarter mødte Jungersen en "sjæl, indlevelse og musikalsk skønhed", og anmeldelsen må slutte med et halleluja, som uvant ikke er tiltænkt His Satanic Majesty, men "man kunne koncertens skønhed in mente i hvert fald med god grund tage udtrykket gudbenådet i anvendelse".

Derfor må cowboyhatten og cowboystøvlerne og det, der er imellem: Steffen Jungersen, af sted igen i 2012 til Leonard Cohen-koncert, og herfra får vi en fin og nuanceret anmeldelse, som vidner om vældig viden – hatten af!

It's only rock'n'roll

Bogen starter og slutter med anmeldelser af The Greatest Rock'n'Roll Band In The World. The Rolling Stones er i Jungersens optik den ultimative rock'n'roll og blev medvirkende til denne bogs opståen. Efter koncerten i Parken 2003 fik Jungersen en hjerneblødning, og muligheden for ikke at kunne erindre koncertoplevelser var så skræmmende, at hukommelsessegmentets betydning sprang frem. Så heldigvis har vi Steffen Jungersens vidnesbyrd om disse koncerter, som er festlig og friskfyragtig på en fornøjelig måde! En dedikeret fan, som samtidigt er mere end almindelig underholdende i sin lovprisning af det, han brænder for.

Bagerst i bogen er forfatterens rock'n'roll-lister med bedste bands, bedste liveplader et cetera. Og en liste over "overvurderede musikalske tildragelser", som er eneste sted i Dr. Rock, hvor Jungersens holdning til The Fab Four kommer frem: Sgt. Pepper fra 1967 er på listen …

Hvis du fejrer juleaften med en stuefuld rocktilhængere, er Dr. Rock en mageløs mandelgave: Løs læsning, som kan lægges tilbage på natbordet lige, når man lyster, uden at tabe tråden – rocktråden.