Rockmusikkens katte

På børnebibliotekets hylder vrimler det med katte i alle farver, størrelser og former: Pelle Haleløs, Aja Dobbo, Findus, Katten i sækken, Mis med de blå øjne, Aristocats, osv. På voksenbibliotekets hylder er der ligeledes mange katte, selv om de måske er lidt bedre gemt her end på børnebiblioteket. Men tænk bare på titler som T.S. Eliots Gamle Possums bog om praktiske katte, Maria Langs De røde katte, Doris Lessings Katte især, Inge Eriksens Og kattene, Dorrit Willumsens De kattens feriedage, osv. For slet ikke at nævne alle tegneseriekattene.

Men katten har sneget sig ind i alle bibliotekets afdelinger, og derfor naturligvis også på musikbiblioteket. Her møder man endnu flere katte, i mange afskygninger og skikkelser og ikke bare i form af Cat Stevens eller Cat Power. Mange musikere har brugt katte i deres sange, enten som virkelige dyr eller oftere, som metafor for mennesker med bestemte karakteregenskaber. De fleste kender nok titler som Bent Fabricius Bjerres ”Alley cat” og Tom Jones' ”What's new pussycat?” Men der er mange flere katte på musikbiblioteket, hvor ikke mindst rockmusikkens tekster kan opvise mange katte. Her er nogle få af dem.

En af de mest kendte rock-katte er måske The Rolling Stones' ”Stray cat blues” fra albummet Beggars banquet (1968). Brugen af katte-metaforen til at fortælle om en voksen mands lyst til at have sex med en 15-års pige (eller to på én gang!) er ganske sexistisk og også temmelig usmagelig, men samtidig meget karakteristisk for Mick Jaggers og Keith Richards' sangtekster i en tid, hvor man ikke gik så meget op i politisk korrekthed, og hvor der heller ikke var så mange, der talte om sexisme (eller pædofili for den sags skyld). Musikken til sangen er til gengæld udmærket.

En knap så kendt, men til gengæld noget mere interessant rock-kat er Al Stewarts ”Year of the cat” (fra LP'en af samme navn), som slet ikke fortæller om en kat, hverken reelt eller metaforisk, men som er en glimrende sang om et kærlighedsmøde med en mystisk kvinde fra ingen steder: ”Don't bother asking for explanations / She'll just tell you that she came / in the year of the cat”.

Men hov, det er der jo ikke noget, der hedder: den kinesiske kalender rummer 12 forskellige år, opkaldt efter hver sit dyr – men der er ingen Kattens År! Det kan man så filosofere over, hvorfor der ikke er; men i Al Stewarts sang bliver katten på denne måde et symbol på noget flygtigt, nærmest ikke-eksisterende – og samtidig noget umådeligt dragende. Spidsfindigt – og så er melodien til sangen bare helt forrygende.

I Jackson Brownes ”I'm the cat” fra pladen Looking East optræder katten som et billede på fortælleren i sangen. Nummeret har form af en (tænkt) dialog med den udkårne kvinde, der gerne vil have styr på sin mand – men ikke skal have det i alt for høj grad. Uforudsigeligheden og det egenrådige i kattens karakter er naturligvis noget af det tillokkende ved dens personlighed – for uden disse faktorer ville den jo ikke være nogen kat! Hvilket på den anden side ikke betyder, at katten ikke gerne vil have fest i gaden. ”You think you've got me figured out / I don't know about that / But when you want to twist and shout / baby, I'm the cat”. Længe leve friheden og selvstændigheden.

Den gamle musikguru Jerry Garcia og hans band The Grateful Dead havde et nært og varmt forhold til kattene. Numrene ”China cat sunflower” og ”Cats under the stars” (begge med tekst af gruppens faste tekstforfatter Robert Hunter) fortæller begge om katte i betydningen ”hippe fyre”. Det samme gælder Steve Forberts ”Big city cat” fra pladen Alive on arrival, mens The Kinks' ”Phenomenal cat” fra LP'en The Village Green Preservation Society for en gangs skyld beretter om en virkelig kat – ganske vist i form af en lille humoristisk fabel, men alligevel. Katten er og bliver en kat hos The Kinks.

Og så skal man jo huske aldrig at glemme Bob Dylan, der også kan fremvise mindst én sang med en kat i titlen: ”Cat's in the well” (fra udgivelsen Under the red sky). Katten spiller ikke nogen egentlig rolle i teksten, der til gengæld – som en lang række andre Dylan-tekster – er både kryptisk og karismatisk med sine mærkelige, flertydige formuleringer. Man har aldrig kunnet beskylde Dylan for at være let at forstå – men fascinerende er han (næsten) altid og således også i denne skæbneladede tekst, hvor katten i brønden nok skal læses som et billede på en følelse af fastlåsthed og fortabthed: ”The cat's in the well, the leaves are starting to fall / Goodnight my love, may the Lord have mercy on us all”. Foruroligende!

For slet ikke at nævne ”Cat's squirrel”, ”Long tail cat”, ”Cat fever” osv. Fortsæt selv listen efter behag.