Rockstemmer - Den bedste rockpoesi 1960-1990

Introduktion

Fra 1960 til 1990 skiftede stemningen i rockmusiklyrikken. Først var der en alenlange række af mere eller mindre fjollede kærlighedssange med ”pop-rock on demand” i bedste Tin Pan Alley stil. Så kom folk-singer/beatgenerationens kritiske tilgang men dog med et spirende håb om forandring. Siden kom reggae/hiphop/punk/post-punkens  socialrealisme og escapisme, efterfulgt af grunge-musikkens depressive nihilisme.

Nutidens singer/songwriters og rappere skriver givetvis ganske gode tekster. Men nogle af rockmusikkens smukkeste, mest poetiske og skarpeste tekster er leveret i perioden 1960-1990. Det hele startede måske, efter nogens smag, lidt sødsuppe-romantisk - men så trådte folk som Bob Dylan og Paul Simon ind på manegen i begyndelsen af tresserne. Vietnamkrigens anti-protestsange. Ungdommens oprør mod vedtagne samfundsnormer og materialisme. Rumkapløb, kold krig, Kennedy-mord, uroen i Irland, kærlighedsproblemer, sadomasochisme, race – og ghettoproblemer satte sit præg på lyrikken.

Her er et bud på nogle af de væsentlige ”rock-voices” i perioden. Om det er kritiske, eksperimenterende eller særligt lyriske røster er underordnet. Nogle vil måske overraske, og andre er der almindelig konsensus omkring i rocklitteraturen og i lister på Internettet. Det er alle engelske tekster. Men det skal da nævnes, at Danmarks nyrealister og ungdomsoprørere i tresserne også protesterede mod samfundsudvikling og velstandsbølgen. Her blev også sat spørgsmålstegn ved traditionelle værdier. Oliekrise, atomvåben og arbejdsløshed blev ligeledes afspejlet i pop og rocklyrikken hos f.eks. Cæsar, Eik Skaløe, Gasolin, John Mogensen, Røde mor, Jomfru Ane Band, Shu-bi-dua og i Sebastians tekster. Og nu til dags roses f.eks. Agnes Obel og et band som Mellemblond for deres fine tekster.

1960: Ray Charles: Georgia on my Mind

"Georgia on my Mind" er egentlig skrevet i 1930 af Hoagy Carmichael og Stuart Gorrell. Den findes i utallige coverversioner, men Ray Charles leverer den bedst kendte. Den er smuk pga. den lyriske længsel efter et bestemt sted. Den er også dobbelttydig - måske er Georgia en kvinde? I 1967 kom en anden mere smertelig variant over temaet 'længsel efter et holdepunkt' i Otis Reddings "Sittin´ on the Dock of the Bay".
Other arms reach out to me
Other eyes smile tenderly
Still in peaceful dreams I see
The road leads back to you

1961: Sam Cooke: Cupid

Sam Cookes ”Cupid” rangerer som nr. 452 på Rolling Stones magazine list over 'The 500 Greatest Songs of all Time'. Det var Sam Cookes gode idé med lyden af en pil ”Straight to my Lover’s Heart”. Sangen er en af de mange i den alenlange række af mere eller mindre fjollede kærlighedssange fra halvtredserne og tresserne med ”pop-rock on demand” i bedste Tin Pan Alley stil. Før verden gik af lave med Kennedy mord, Vietnam krig og oliekrise m.v.
Now I don't mean to bother you but I'm in distress
There's danger of me losin' all of my happiness
For I love a girl who doesn't know I exist
And this you can fix

1962: Elvis Presley: Can´t help falling in Love

Elvis Presley skal også repræsenteres på denne liste. Han har fortolket og formidlet andres sange til sine film. Som denne her fra 1962, oprindeligt skrevet af Hugo Peretti, Luigi Creatore og George David Weiss og ofte kopieret sidenhen blandt andet af UB40. I den mere rockede og seriøse ende fulgte f.eks. 1968 sangen ”If I can dream” og 1969 sangen ”In the Ghetto”.
Like a river flows surely to the sea
Darling so it goes
Some things are meant to be
Take my hand, take my whole life too
For I can´t help falling in love with you

1963: Joan Baez (Pete Seeger, gospel med rod i bomuldsmarkernes arbejdssange): We shall overcome

1963 blev et skelsår i rockmusiklyrikken. Det var både året hvor Peter, Paul og Mary sang den smukke ”Puff the Magic Dragon” (om en dreng som vokser fra sit fantasiland), og året hvor flere og flere mere socialt indignerede sangtekster holdt sit indtog. Når det drejer sig om ”anti-establishment” behøver hver revolution en ”anthem”/slagsang. Dr2 viste fornylig et program med titlen ”Sange der ændrede verden”, og her var temaet sangen ”We shall overcome”. Sangen blev den amerikanske borgerrettighedsbevægelse slagsang. Den blev brugt i forbindelse med ”Freedom march 1963” og markeringen af 100 året for slaveriets ophørelse. Siden tog hippiebevægelsen sangen til sig.
We shall overcome,
We shall overcome,
We shall overcome, some day.
Oh, deep in my heart,
I do believe
We shall overcome, some day.
We’ll walk hand in hand,
We’ll walk hand in hand,
We’ll walk hand in hand, some day.

1964: Poul Simon: The Sound of Silence

I 1964 udsendte Simon & Garfunkel sangen ”The Sound of Silence”. Denne folk-rockede lyriske perle om fremmedgjorthed, tomhed uden ingen kommunikation mellem mennesker, og teknologisk udvikling blev vældigt populær, og var en blandt flere sange som varslede en ny tid. En tid med flere og flere protestsange. Paul Simon søger at formidle et budskab om, hvordan uvidenhed slører så manges sind og 'Silence' refererer måske til underkastelse.
And the people bowed and prayed
to the neon god they made.
And the sign flashed out its warning,
in the words that it was forming.
And the sign said, ”The words of the prophets
are written on the subway walls
And tenement halls.”
And whisper´d in The Sounds of Silence.

1965: Bob Dylan: Like a Rolling Stone

En protestsanger er en sanger, hvis tekst er en protest mod eller kommentar til politiske, sociale, alders- eller kønsrelaterede emner. Begrebet dukkede op i forbindelse med 1960'ernes folkesangerbevægelse. Her bestod repertoiret ud over af traditionelle danske ballader og viser af selvskrevne og selvkomponerede sange; inspirationen var den amerikanske folksinger-tradition, også kaldet the folk-rock revolution, som den praktiseredes af bl.a. Woody Guthrie, Joan Baez og Bob Dylan. Sidstnævnte har lavet så mange gode tekster at det er svært at vælge en. Den valgte taler til ungdomsbevægelsen især middelklassens unge, hvis fornægtelse af de moderne materielle værdier gør dem til 'drop outs'og til hvilken nytte?
You´ve gone to the finest school all right, Miss Lonely
But you know you only used to get juiced in it
And nobody has ever taught you how to live out on the street
And now you find out you´re gonna have to get used to it
You said you´d never compromise
With the mystery tramp, but now you realize
He´s not selling any alibis
As you stare into the vaccum of his eyes
And ask him do you want to make a deal?

1966: The Beatles: Eleanor Rigby

Sangen ”Eleanor Rigby” er med sin triste værdighed og barokke strygerarrangementer et godt eksempel på at Beatles tekster fik mere og mere dybde i løbet Beatles æraen. Måske fordi Lennon mødtes med Dylan i New York. Måske fordi det bare lå i samtiden. Den udtrykker med et lag af smukke billeder noget fortvivlende trivielt. Man kunne også have valgt Leonard Cohens gådefulde, sanselige ”Suzanne”.
Ah, look at all the lonely people
Eleanor Rigby, picks up the rice
in the church where her wedding
Has been,
Lives in a dream,
Waits at the window,
Wearing a face that she keeps
In a jar by the door,
Who is it for?

1967: The Doors: The End

I skarp konkurrence med hippiebevægelsens ”San Francisco (Be Sure to Wear Flowers in Your Hair)” og Velvet Undergrounds s & m sang ”Venus in furs” vælges ”The End” med The Doors. Den erotiske politiker og rock martyr Jim Morrison levede muligvis ikke helt så meget på kanten som Janis Joplin og Jimi Hendrix. Alligevel har hans lyrik elementer af mysticisme og Freudiansk apokalyptisk dødslængsels-symbolisme. Det er sort og det er syrerock og det holder stadig.
Theres danger on the edge of town,
Ride the king´s highway.
Weird scenes inside the gold mine;
Ride the king´s highway west, baby.
Ride the snake,
To the lake,
The ancient lake.
The snake is long,
Seven miles;
Ride the snake,
He's old and his skin is cold.

1968: Laura Nyro: Stoned Soul Picnic

The 'White-Soul-Diva' Laura Nyro er alt andet end kompatibel med traditionelle pop artisters 'Star-Maker-Machinery'. Og det selvom hun faktisk evnede at skrive hitsange til Blood, Sweat and Tears og Barbra Streisand. Hun er mere end det med sine nærmest hypnotiske new age flower-power tekster.
Surry surry surry surry
Tehre´ll be trains of blossoms
There´ll be trains of music
There´ll be trains of trust
Trains of golden dust
Come along and surry on sweet trains of thought
Surry on down
Can you surry?

1969: Robbie Robertson: The Night They Drove Ole Dixie Down

Meget mere artistisk, fatalistisk, jordnært og realistisk, indenfor en historisk ramme, end The Bands stiftende guitarist og centrale sangskriver Robbie Robertsons tekst til "The Night They Drove Ole Dixie Down" bliver det ikke. Sangen omhandler nord - og sydstatskrigen set fra en sønderknust bonde fra syden.
Like my father before me, I will work the land.
And like my brother below me, who took a rebel stand,
He was just eighteen, proud and brave,
But a Yankee laid him in his grave.
I swear by the mud below my feet,
You can´t raise a king back up when he´s in defeat.

1970: Stephen Stills: Four and Twenty

Stephen Stills er blandt andet kendt fra sit samarbejde med David Crosby, Graham Nash og Neil Young. Hans lyrik er indimellem svulstig, som i "Four and Twenty", som nogle mener er inspireret (mht. dets tomhed og desperation) af selveste Baudelaire's digt "The Abyss".
Morning comes the sunrise and I´m driven to my bed
I see that it is empty and there´s devils in my head
I embrace the many-colored beast
I grow weary of the torment
Can there be no peace?
And I find myself just wishin’
That my life would simply cease

1971: Don McLean: American Pie

Den 8,5 minut lange, nærmest selvbiografiske og meget populære popsang har referencer til Elvis, Dylan, Jagger og The Beatles, men mest af alt er det en hyldest til afdøde Buddy Holly.
A long time ago
I can still remember how that music
Used to make me smile.
And I knew if I had my chance
That I could make those people dance
And maybe they´d be happy for a while.
But february made me shiver
With every page paper I deliver.
Bad news on the doorstep,
I couldn´t take one more step.
I can´t remember if I cried
When I read about his widowed bride,
But something touched me deep inside
The day the music died.

1972: John Barlow: Cassidy

John Barlow er en amerikansk lyriker og essayist som har beriget bandet The Grateful Dead med billedskabende, skolede, friske rim i abstrakte og alligevel personlige tekster.
Quick beats in an icy heart.
Catch-colt draws a coffin-cart.
There he goes, here she starts.
I hear her cry.
Flight of the seabirds,
Scattered like lost words,
Wheel to the storm and fly.

1973: Elton John and Bernie Taupin: Goodbye Yellow Brick Road

"Goodbye Yellow Brick Road" er det syvende studiealbum af den britiske sanger Elton John, udgivet i 1973. Det blev betragtet som Elton Johns bedste og mest populære album, og er hans bedst sælgende album med globalt salg på mindst 31 millioner. Elton Johns hits blev smukt suppleret af Bernie Taupins fine tekster, her med hints til 'The Wizard of Oz'.
When are you gonna come down
When are you going to land
I should have stayed on the farm
I should have listened to my old man

1974: David Bowie: Sweet Thing/Candidate/Sweet Thing

Det kan godt være at "All the Madmen", "Heroes" og "Life on Mars" indeholder Bowies allerbedste tekster. Men da Bowie meget handler om at være eksperimenterende er "Sweet Thing" mere interessant.  Ikke fordi han starter på sit dybeste (C2) i åbningslinien, men fordi det var et forsøg på at bruge beat generationens store digter William S. Burroughs cut-up teknik i skriveprocessen (en teknik hvor man klipper sin tekst i stykker og sammensætter den på ny).
It's safe in the city to love in a doorway
Wrangle some screams from the dawn
And isn't it me, putting pain in a stranger?
Like a portrait in flesh, trails on a leash
Will you see that I'm scared and I'm lonely?
So I'll break up my room, and yawn and I'll
Run to the center of things
Where the knowing one says..

1975: Bruce Springsteen: Backstreets

Man kunne også have valgt Queens grandiose "Bohemian Rhapsody", men nu blev det altså Bruce Springsteens "Backstreet" med dens amerikanske retorik fanget et sted mellem West Side Story og Vietnamkrig. Nostalgisk uden at blive sentimentalt.
Laying here in the dark
You´re like an angel on my chest
Just another tramp of hearts
Crying tears of faithlessness
Remember all the movies, Terry
We´d go see
Trying to learn how to walk like the heroes
And after all this time
To find we´re just like all the rest
Stranded in the park
And forced to confess
To hiding on the backstreets
Hiding on the backstreets
Where we swore forever friends
On the backstreets until the end.

1976: Joni Mitchell: Amelia

Joni Mitchells vokal er folket, jazzy og sofistikeret. Og det er hendes tekster også. Sangen "Amelia" er et kvindesymbolsk tilbageblik og ydmyg sammenligning med flyveheltinden, den legendariske Amelia Earhart, som forulykkede på mystisk vis mens hun fløj jorden rundt.
A ghost of aviation
She was swallowed by the sky
Or by the sea, like me she had a dream to fly
Like Icarus ascending
On beautiful foolish arms
Amelia, it was just a false alarm

1977: Billy Joel: Scenes from an Italian Restaurant

Billy Joel, en af USA store "ballademagere" er ofte meget episk og middelklasse-agtig i sine tekster. De romantiske ballader kommer lige fra hjertet og popsangene varer ofte længere end normalt. "Scenes from an Italian Restaurant" handler om hvordan to gymnasiekæresters "post-graduate" møde ikke helt lever op til forventningerne. Og kan man ikke lide den kan man jo altid lytte til Meat Loafs fuldtræffer "Bat out of Hell" i stedet.
A bottle of white, a bottle of red
Perhaps a bottle of rose instead
We´ll get a table near the street
In our old familiar place
You and I – face to face
A bottle of red, a bottle of white
It all depends upon your appetite
I´ll meet you any time you want
In our italian restaurant

1978: Rickie Lee Jones: The Last Change Texaco

Den gamle tomboy-hipster fra Amerika er i 1978 hård konkurrence med Patti Smiths "Rock n Roll Nigger" og "Christmas Card from a Hooker in Minneapolis" af Tom Waits. Mon ikke sangen  "The Last Change Texaco" meget metaforisk beskriver amerikas store kærlighedsaffære med bilen som transportmiddel midt i en oliekrise?
It´s her last chance
Her timing´s all wrong
Her last chance
She can´t idle this long
Her last chance
Turn her over and go
Pullin´out of the Last Chance Texaco
The last chance…

1979: Pink Floyd: Another Brick in The Wall (part ll)

Roger Waters fortalte i december 2009 til Mojo, at han skam går ind for uddannelse, men at sangen udsprang af hans egen folkeskoletid i halvtredserne. Lærerne var mere interesseret i kontrol end i læring, og man bør gøre oprør imod folk som vil have magt over en.
We don't need no education
We don't need no thought control
No dark sarcasm in the classroom
Teachers leave them kids alone
Hey! teacher! leave us kids alone!
All in all you're just a another brick in the wall.
All in all you're just a another brick in the wall.

1980: Bob Marley: Redemption Song (Uprising)

Bob Marley leverer med "Redemption Song" en stærk tekst om at frigøre sig fra åndeligt og fysisk slaveri og forbrugerisme. Slaveriet kan både være påført af andre og af en selv.
Emancipate yourselves from mental slavery;
None but ourselves can free our mind.
Wo! Have no fear for atomic energy,
'Cause none of them-a can-a stop-a the time.
How long shall they kill our prophets,
While we stand aside and look?
Yes, some say it's just a part of it:
We've got to fullfil the book.
Won't you have to sing This songs of freedom? -
'Cause all I ever had:
Redemption songs -
All I ever had:
Redemption songs:
These songs of freedom,
Songs of freedom.

1981: Phil Collins: In the Air Tonight

Sangen "In the Air Tonight" blev egentlig skrevet i 1979/80, men den blev først et kæmpehit i forbindelse med tv-serien Miami Vice. Den er særligt interessant fordi der går en myte - en urban legend - om at Phil Collins bevidnede en tragisk drukneulykke, og det var så den han beskrev i teksten. I virkeligheden omhandlede den efter sigende hans skilsmisse. Eller??
I was there and I saw what you did
Saw it with my own two eyes
So you can wipe off that grin
I know where you've been
It's all been a pack of lies

1982: Grandmaster Flash & The Furious Five: The Message

Med rapkoryfæer som Grandmaster Flash og sangen ”The Message” varsles hiphoppens enorme indtog med en samfundsdyster sang og video. Teksten ”Don´t push me cause I´m close to the edge” er nærmest ikonisk. Det er bevidst (conscious) rap, der gør opmærksom på uretfærdigheder i samfundet, herunder de sortes dårlige sociale vilkår.
Don't push me cause I'm close to the edge
I'm trying not to lose my head, ah huh-huh-huh
[2nd and 5th: ah huh-huh-huh]
[4th: say what?]
It's like a jungle sometimes it makes me wonder
How I keep from going under
It's like a jungle sometimes it makes me wonder
How I keep from going under

1983: U2: Sunday Bloody Sunday

I konkurrence med "Handsome Devil" af Morrissey tager U2 stikket hjem i 1983 med sangen "Sunday Bloody Sunday". I nummeret afspejles Bloody Sunday autentisk i den sørgmodige og frustrerede tekst. Hele idéen bag "Sunday Bloody Sunday", var at belyse hvor forkert det var/er at skabe krig på grund af forskellighed. Selvom at sangen ikke skulle forestille at være en politisk slagssang, snarere det modsatte, medførte den alligevel at U2 blev kendt for at være et politisk band. Læs mere på http://demo.bibzoom.dk/musikartikler/st-patricks-day-og-sunday-bloody-sunday
I can't believe the news today
Oh, I can't close my eyes
And make it go away
How long...
How long must we sing this song
How long, how long...
'cause tonight...we can be as one
Tonight...

1984: Kinks: Massive Reductions

Albummet Word of Mouth af The Kinks (ja dem helt tilbage fra 1970 med hitsangen "Lola") udspringer af den engelske Thatcher æra med arbejdsløshed og inflation. En af de tekster som meget godt viser dette er  fra sangen "Massive Reduction". Det påfaldende ved The Kinks er deres i ørefaldende poprock melodier som ofte er ledsaget af nogle overraskende beske tekster.
They´re laying me off all because of inflation,
I´m losing my job and my reputation,
Good-bye my big house, my big car.
Now it´s all up to welfare,
I hear that everybody's going there.
They´re making massive reductions,
Massive reductions to stay alive.
Whoa, they´re making massive reductions.

1985: Marillion: Kayleigh

I skarp konkurrence med Nick Cave er året 1985 det emotionelle neo-prog band Marillions år. Forsangeren Fish´ følelsesliv udstilles i stærke rockballader med et lixtal noget over normalen. Om sangen ”Kayleigh” siger Fish selv, at den ikke kun handler om en kvinde. Den er snarere en undskyldning til flere af de kvinder han har datet i sine yngre dage. Mest fordi han var for (selv)optaget af karrieren. I den sidste ende kostede det måske hans eget hjerteblod.
Do you remember chalk hearts melting on a playground wall
Do you remember dawn escapes from moon washed college hall
Do you remember the cherry blossom in the market square
Do you remember I thought it was confetti in our hair
By the way didn't I break your heart?
Please excuse me, I never meant to break your heart
So sorry, I never meant to break your heart
But you broke mine

1986: Beastie Boys: (You Gotta) Fight for your right (to party!)

Fra debutalbummet License to ill stammer den uartige rap-duo Beastie Boys mest kendte sang "Fight for your right". Den er hylende morsom, forfriskende, ironisk og lidt i samme stil som de samtidige hårmetallere Twisted Sisters’ "We’re not gonna take it" og "I wanna rock". Det er ungdommens oprør mod de kedelige konforme voksne.
You pop caught you smoking - and he said, "No way!"
That hypocrite - smokes two packs a day
Man, living at home is such a drag
Now your mom threw away your best porno mag (Bust it!
(chorus) You gotta fight for your right to party

1987: Echo and The Bunnymen: Lips like Sugar

Ian McCulloch aka Big Mac er en dygtig rimsmed. Måske endda emo-rockens svar på Goethe. Man kan næsten smage på ordene så sanselige er de. "Lips like Sugar" er en af rockhistoriens mest sexede sange. Fuld af hændervridende weltschmerz.
She knows what she knows
I know what she's thinking
Sugar kisses
Sugar kisses
Just when you think she's yours
She's flown to other shores
To laugh at how you break
And melt into this lake

1988: Patti Smith: People have the Power

Rockpoeten og hipster ikonet Patti Smith har vel ikke skrevet nogen decideret dårlige tekster. Hendes tekster sprudler med sprogblomster, et særliget flow og ofte med et strejf af social indignation. Hun er en brobygger mellem forskellige kunstmiljøer, og hun nyder stor kunstnerisk anerkendelse.
I was dreaming in my dreaming of an aspect bright and fair
And my sleeping it was broken
but my dream it lingered near
In the form of shining valleys
where the pure air recognized
And my senses newly opened
I awakened to cry -
That the people have the power to redeem the works of fools
Upon the meek the graces shower
it's decreed
the people rule.
The people have the power
the people have the power

1989: Elvis Costello: Veronica

Man kunne også have valgt Nine Inch Nails "Theres a light", men for året 1989 faldt valget på den personlige og sympatiske sang "Veronica" af Elvis Costello. Sangen beskriver en ældre kvinde med hukommelsestab. Costello’s inspiration var hans egen bedstemor, som led af Alzheimers.
Is it all in that pretty little head of yours?
What goes on in that place in the dark?
Well I used to know a girl and I would have
sworn that her name was Veronica
Well she used to have a carefree mind of her
own and a delicate look in her eye
These days I'm afraid she's not even sure if her
name is Veronica

1990: Alice in Chains: Man in the box

Grunge-musikken havde sin storhedstid i begyndelsen af halvfemserne. Tekstuniverset er ofte noget nihilistisk, depressivt, ulykkeligt eller i bedste fald apatisk. Håbet fra 1963 er desværre væk. Der er mange perler i blandt. En af dem er "Man in the box" fra bandet Alice in Chains, hvis indhold folk måske fejlagtigt fortolkede som religiøst. Layne Staley selv siger sangen omhandler censur i massemedierne.
I'm the man in the box
Buried in my shit
Won't you come and save me, save me
Feed my eyes, can you sew them shut?
Jesus Christ, deny your maker
He who tries, will be wasted
Feed my eyes now you've sewn them shut

Indhold i udsendelsen:

• 1960: Ray Charles: Georgia on my Mind
• 1961: Sam Cooke: Cupid
• 1962: Elvis Presley: Can´t help falling in Love
• 1963: Joan Baez: We shall overcome
• 1964 Poul Simon: The Sound of Silence
• 1965 Bob Dylan: Like a Rolling Stone
• 1966 The Beatles: Eleanor Rigby
• 1967 The Doors: The End
• 1968 Laura Nyro: Stoned Soul Picnic
• 1969 Robbie Robertson: The Night They Drove Ole Dixie Down
• 1970 Stephen Stills: Four and Twenty
• 1971 Don McLean: American Pie
• 1972 John Barlow: Cassidy
• 1973 Elton John and Bernie Taupin: Goodbye Yellow Brick Road
•  1974 David Bowie: Sweet Thing
• 1975 Bruce Springsteen: Backstreets
• 1976 Joni Mitchell: Amelia
• 1977 Billy Joel: Scenes from an Italian Restaurant
• 1978 Rickie Lee Jones: The Last Change Texaco
• 1979 Pink Floyd: Another Brick in The Wall
• 1980 Bob Marley: Redemption Song (Uprising)
• 1981 Phil Collins: In the Air Tonight
• 1982 Grandmaster Flash & The Furious Five: The Message
• 1983: U2: Sunday Bloody Sunday
• 1984: The Kinks: Massive Reductions
• 1985: Marillion: Kayleigh
• 1986: Beastie Boys: (You Gotta) Fight for your right (to party!)
• 1987: Echo and the Bunnymen: Lips like Sugar
• 1988: Patti Smith: People have the Power
• 1989: Elvis Costello: Veronica
• 1990: Alice in Chains: Man in the box