rose

Sebastian, med døbenavnet Knud Christensen, har i mere end et halvt århundrede været en af de sangere og sangskrivere, som kunne samle danskerne på tværs af generationer. Vi har kun haft få af den slags i nyere tid; et oplagt sidestykke er Kim Larsen, måske også Alberte og Shu-bi-dua. Efter Sebastians engelsksprogede debut i 1971 fulgte en strøm af vægtige danske sange, nogle leveret solo med akustisk guitar, andre med stort orkester, men altid med rod i hans begyndelse som folkemusikant. Ligesom hos Kim Larsen er det næsten umuligt at pege en enkelt sang ud som den mest repræsentative. Hvis det gælder den smukkeste, kunne valget sagtens falde på "Rose" fra hans første plade på dansk, Den store flugt fra 1972.

Musikken er hurtig, fingerspillet, rislende guitar. Den fungerer som underlægning og bærer ikke melodien, det gør derimod  Sebastians lavmælte stemme. Teksten skitserer pigen Rose på sit dødsleje med nogle personer rundt om. Stemningen er så intim, at det nærmer sig det klaustrofobiske:

Du var så træt, da du tog af sted …
Ingen smerte varer ved.
Du gik igennem mer end nok
på din vej til kærlighed.

Situationen er tegnet op, men spørgsmålene står i kø. Hvad er den kærlighed, Rose har søgt efter? Hvorfor siger den sorte præst: "Du stod i pagt med satan selv"? Og hvad betyder Roses svar til ham:

Men skal jeg krybe for min tro
Skal jeg dræbe al kønslig drift
myrde andre for selv at gro?

Sebastian bryder sig ikke om at fortolke sine egne sange, men om denne her har han sagt, at "jeg skrev "Rose" efter, at jeg havde arbejdet med flere stofmisbrugere, hvor nogle af dem døde. Sangen bygger på tre konkrete mennesker, jeg har mødt. Og de var alle blevet mødt med mere fordømmelse end kærlighed af præster."

Hertil og ikke længere. Vi må selv digte videre på historien.

Musikjournalisten Erik Jensen har sidst i sin biografi om sangeren sat to lister over "Sebastians 25 bedste sange". Sebastian selv sætter "Rose" på andenpladsen, kun overgået af "Når lyset bryder frem". På Erik Jensens liste har den førstepladsen.

"Rose" er både skrøbelig og stærk, og den vil holde sin plads i den danske sangskat, når dagens aktuelle popstøj for længst er glemt.