Rosendals viser

Jens Rosendal er en af vores mest benyttede sangforfattere. I nyeste udgave af Højskolesangbogen er han repræsenteret med 10 sange, og to af hans salmer har fundet vej til den danske salmebog.
Og stadig er det sangen ”Du kom med alt det der var dig”, oprindeligt skrevet i 1981, der umiddelbart forbindes med Rosendal.

Visesangeren Erik Grips indspilning gjorde sangen kendt i det ganske land, og sangen kom selvfølgelig med i Højskolesangbogen allerede i 1989. I øvrigt sammen med seks andre Rosendal-sange.
I 2019 udkom Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigts fine samtalebog, hvor Jens Rosendal åbenhjertigt fortalte om sit liv og forfatterskab. Bogen tager udgangspunkt i 12 centrale sange, og titlen på bogen er… Rigtigt gættet: ”Du kom med alt det der var dig”.

Den efterspurgte plade
I kølvandet på udgivelsen og den efterfølgende foredragsrække kom det gentagne spørgsmål: Hvor kan man høre sangene? Derfor opfordrede forfatterægteparret Knudsen og Valgreen-Voigt netop Erik Grip til at indspille en plade med udvalgte Jens Rosendal-sange.

Erik Grip har siden debuten i 1975 med ”Frank Jægers Viser” haft en prominent plads i den danske visetradition. Hans kraftfulde sangstemme med den meget karakteristisk klang har siden fyldt mange koncertsteder og mere end 30 plader. Og i 2017 udkom den vægtige bog ”Erik Grip Sangbog”, så vi alle kunne synge med.

Her på Jens Rosendals fødselsdag 17. maj udkom pladen med 12 nyindspilninger, og fra første skæring er vi ikke i tvivl: Det er en rigtig Erik Grip – et indfølt viseforedrag. Den 73-årige stemme har fået en klædeligt patina; vi hører en mangeårig erfaring lejret i stemmen.

En plade – en helhed
Pladens 12 sange danner et hele, som starter med den lille fine morgensalme ”I dag skal du løfte dit hoved mod himlen”, centrerer sig om forelskelsen og slutter med den flotte finale ”I dagens sidste soledans”.

”I dag skal du løfte dit hoved mod himlen og rejse dig op / tag frit mod dig selv, som du nu blev dig givet med sind og med krop”. En central sætning i Jens Rosendals liv: tag med rank ryg imod og acceptér dig selv, som du er. Salmen røg ud af den sidste udgave af Højskolesangbogen, men kan da heldigvis findes i forrige udgave. Hvilket i øvrigt også gælder pladens sidste aftensang.

Erik Grip synger de 12 sange til pianisten Henrik Gundes fine og lydhøre akkompagnement. Denne enkelthed associerer jeg til Pia Raugs tidligere indspilninger fra det danske sangskat. Her fik hun den amerikanske pianist Steve Dobrogosz, som ikke kendte de danske sange, til at spille et enkelt og friskt akkompagnement.

Fri i fortolkningen
Her bruger Gunde formodentligt de eksisterende klaversatser. Men er sandelig tro mod Grips foredrag. For vi taler her om fortolkninger og ikke direkte gengivelser af det statiske nodebillede. I ”Troen er ikke en klippe” synger Grip konsekvent en mol-opgang, hvor komponisten Jens Nielsen har skrevet en dur-sekvens. Men okay; teksten foredrages overbevisende. Og lige præcis her handler det jo om, at troen ikke er en klippe. Grip griber Rosendals tekst ”Troen er ikke det sikre / midt i en verden af fald, / tro er at være til stede, / hører, når nogen har kaldt”.

Gennem tiden har vi oplevet talrige eksempler på, at sangmelodier er blevet ændret gennem mange afsyngninger. For selv om komponisten som udgangspunkt har ret, kan vi jo godt synge noget, vi synes lyder godt.

Derfor bliver salmen ”De dybeste lag i mit hjerte” med Erik Grip til en vise, hvor de to første fraser bliver identiske. Her må vi dog formode, at organisten til gudstjenesten, hvor salmen er valgt, spiller den trykte node. Og hvis menigheden synger Grips version, går det jo nok, ikk’?

De 12 sange på pladen er ikke identiske med de 12 i samtalebogen. Tre sange er skiftet ud, men stadig viser pladen med al tydelighed den brede paillet, som Rosendals både jordnære og højstemte ord udspringer af.

De to smukkeste
På midten af plade har vi hjertehittet – titelnummeret. Dette er eneste nummer, hvor Erik Grip også spiller med på sin mangeårige følgesvend, westernguitaren. Det passer med, at tonearten her er E-dur, som er guitarens ”hjemmetoneart”. Sangen er ellers skrevet i Eb-dur, men spilles ofte i den mere guitarvenlige D-dur.

I Eb-dur er også den efterfølgende sang ”Som solskin over mark og eng”, hvis korrekte titel er ”Kærlighedssang (ved et tab)”. De to sange er tæt forbundne. ”Du kom…” skrev Rosendal, da han blev stormende forelsket, ”Som solskin…”, da kæresten pludselig døde i 2000. Samme tonearter, samme verslængde og samme komponist, Per Warming; dog er melodien til den sidste skrevet sammen med Christian Dyrst. Men sandelig to forskellige stemninger – fra den ustyrlige forelskelse til det smertelige tab. Rosendal besynger slutteligt kærligheden: ”Som skaberlys om hav og land / der rammer hver en lille mand / og tænder puls og glæde. / I lyst og nød det vokser til / og synger om hvad livet vil / hver dag vi er til stede.”
Igen pointerer Rosendal: Nyd dagen og vær til stede i nuet, vi kender ikke i morgen.
Lad os synge ”Du kom med alt…”, men lad os også supplere med ”Som solskin over mark og eng”. Dét er smukt.

Erik Grip har udgivet en enkel og fin plade, som levendegør et udvalg af Jens Rosendals sange. For sange skal jo synges – ikke blot læses. Og jeg kan håbe, at du, kære læser, vil gribe sangbogen og selv synge sangene. Så bliver det ikke kun Grips personlige fortolkning, men også DIN personlige fortolkning.

Tak for sangen, Erik.