Roskilde Festival 2016: Slayer

Når man står overfor at gå ombord i en så stor buffet som Roskilde Festivalen trods alt er, så kan man lige så godt kaste sig ud i det uden at se sig tilbage.

Derfor var min første ret festivalen meget passende mægtige Slayer, der for mange ikke behøver nogen nærmere præsentation. Og så alligevel. Foregangsmændene og veteranerne udi thrash metal har nemlig i de senere undergået nogle store forandringer.

Guitaristen Jeff Hanneman som var meddanner af bandet og en af de store bidragydere med især tekster døde i 2013 og samme år blev den legendariske og banebrydende trommeslager Dave Lombardo fyret nok en gang. Hanneman blev erstattet af Gary Holt (Exodus) og Lombardo blev igen erstattet af Paul Bostaph. I 2015 udkom det længe ventede album med den nye konstellation ”Repentless”, som fik en pæn men dog lidt blandet modtagelse.

Så det var et Slayer med noget at bevise, der dukkede på Arena overfor et på førstedagen forventningsfuldt og regnvådt festivalpublikum. Lad det være sagt med det samme, at Slayer kom, så og leverede en medrivende koncert, desværre med et noget rodet lydbillede.

Tom Arayas legendariske skrig er intakt, hvilket stadig imponerer undertegnede. Legenderne diskede op med sikre hits fra deres respektindgydende bagkatalog ind i mellem de knap så sikre tracks fra Repentless. Højdepunkterne var "South of Heaven", "Reign In Blood" og især "Dead Skin Mask" nåede en ildevarslende stemning. Men de dage hvor det var farligt og en anelse skræmmende at gå til en Slayer koncert, er ved at være forbi.

Selvom folk kastede sig ud i circle pits flere steder, og selv om bandet gav sig hundrede procent, så fornemmede man nostalgien som en uønsket rejsekammerat på vej ned i helvedets dybder. Slayer er i mine øjne godt tjent med Gary Holt på guitar, hvilket giver bandet en lidt mere interessant groove end dagene med Hanneman (Ups, sagde jeg virkelig det?!?).

Bostaph derimod er sine kvaliteter til trods en fattig erstatning for Lombardo, og Slayer endte med at lyde som en fremragende kopi af sig selv. Dette opstød til trods, så skal jeg også ind at se dem næste gang de kommer. Musikken og energien er der stadig. Denne gang var det bare lidt for hyggeligt…