Roskilde Festival 2016: Uncle Acid & the Deadbeats

Uncle Acid & the Deadbeats har i de seneste 3-4 år huseret jævnligt på de danske scener. I år skulle de så prøve kræfter med den grønne Arena scene i deres anden optræden på Roskilde Festival.

Det er gået stærkt for kvartetten der sideløbende har udgivet tre albums med deres karakteristiske blanding af psychedelisk heavy rock og tekster inspireret af gotiske gyserfilm. Sammenligningen med Black Sabbath ligger selvfølgelig lige for, men Uncle Acid er alligevel deres egne.

Dette beviste de også torsdag aften på pløjemarken i Roskilde. Kevin Starrs og Yotam Rubinger – begge på vocal og guitar – pumper med deres energiske optræden hver eneste tone og riff gavmildt udover publikum, der smittes af den euforiske levering. I den treenighed sidder Itamar Rubinger ved trommerne og leder tropperne, som holdt han rytmen på en romersk galej. Vaughn Stokes stabile og tunge bas leverer på forunderlig fundamentet til løjerne selv om han står placeret som en ensom satellit på scenen.

Til sammen udgør de et triumftog udi 70’er rockens dekadente stiløvelser, uden at det på noget tidspunkt reduceres til netop dét. En stiløvelse.

Uncle Acids musik er så tilpas organisk og sprælsk at publikum uundgåeligt rives med i en malmstrøm heavy riffs og tunge udladninger funderet i blues og hardrock. Når man hertil lægger deres unisone vokaler, der nærmest er oppe i falset, så ender man op med en utrolig effektiv blanding af lette popagtige melodier på et meget solidt og kompakt fundament. Dette blev især understreget i numrene fra deres første plade”Blood Lust” fra 2012, med sangene ”I’ll cut you down”, ”Death’s Door” og ”13 Candles” som de mest træfsikre og dansable seancer hos den syrede onkel.

Det blev en folkefest og en hyldest til rockmusikken á la den slags, vi nu en gang er mange der søger tilbage til.