Roskilde Festival 2019

Det er en del år siden, at jeg sidste gang havde været på Roskilde Festival. Første gang deltog jeg var i 1998 og har siden gæstet festivalen med jævne mellemrum. Det giver mig en glimrende mulighed for at se udviklingen og ændringerne af Roskilde Festival.

Hvad der er mest iøjnefaldende, når jeg sammenligner de tidlige år med dette års festival, er professionaliseringen og kommercialiseringen af Roskilde Festival. Man mærker ikke noget til de gamle dages hippietilværelse. Det er en fornøjelse at være gæst på festivalen da organiseringen af festivalen er så gennemført og professionelt – både omkring afviklingen af de enkelte koncerter, men også alt omkring scenerne og festivalområdet.

Det er en fornøjelse hvordan der år efter år skyder nye tiltag op til glæde for den enorme mængde af gæster på festivalen.

Hip Hop er det nye sort
På musikscenen er det mest slående hvor meget indtog Hip Hop-scenen har fået på Roskilde Festivalen med en del yderst interessante navne fra den spirende Hip Hop som virkelig gennemlever en stærk tid i disse år. Både på scenen og omkring publikum er det tydeligt at der er stærke energier når nogle af de stærke navne fra hip hop-scenen gæster festivalen. Ikke så overraskende er det først og fremmest de unge generationer der dominerer publikumsskaren under hip hop-koncerterne, og den sprudlende energi af moshpits og fysisk aktive publikum vækker minder om tilsvarende energier der kan opleves ved punk- og metalkoncerter.

God spredning af publikum
En god detalje i Roskilde Festivalens koncertprogram var at koncerterne ofte er fordelt således at der som regel er god plads ved de enkelte koncerter.

Det er med andre ord en sand fornøjelse at vende tilbage til de mange timers intense musikoplevelse på dyrskuepladsen.