dummy

Roskilde Festival leverede et musikalsk overflødighedshorn

2-07-2023
Bjørk Bjørnskov

Roskilde Festival 2023 er omsider slut for i år.

Musikprogrammet anno 2023 har været et overflødighedshorn af stærke navne fra hiphop-genrens brede palette af musikalske udtryk. Og blandt festivalens koncertmæssige højdepunkter finder man også flere hip hop-navne som Burna Boy, Lil Nas X og Rosalia.

Men traditionen var der masser af spændende musik fra stort set alle verdensdele på festivalens scener. Og netop muligheden for at opleve musiknavne som man aldrig har hørt om, og musiknavne som alligevel formår at blæse dig bagover, er det som Roskilde Festival kan!

Tilbage i efteråret 2022 var der en smule bekymring omkring programmet for Roskilde 2023, men bekymring blev gjort til skamme for en stor del af det yngre publikum. Programmet har personligt for undertegnede været et af de bedste i mange år.

Vejret kunne bestemt have været værre under festivalen, men omvendt var det heller ikke ligefrem det optimale ovenpå den lange periode med masser sol og sommer helt op til festivalstart. Festivalgæsterne måtte acceptere både blæsevejr og regn, dog aldrig i en skala der kunne overskygge den fantastiske stemning og gode energi der var på festivalpladsen.

Vejret medførte desværre til gengæld undertegnede blev syg allerede torsdag. Til min fortrydelse måtte jeg indse at jeg ikke kunne komme tilbage til de sidste musikdage, som ellers var to dage med et program der bugnede af spændende musiknavne. Ikke mindst godt set af festivalen at få den legendariske hiphop-duo Ukendt Kunstner til at afslutte årets festival, der jo også viste sig at blive et tilløbsstykke uden lige på Arena-scenen sent lørdag aften.

Alt i alt var festivalen meget gennemført, og fyldt en masse højdepunkter.

Mit personlige store øjeblik på Roskilde Festival 2023 var nigerianske sanger Burna Boy, der optrådte på Orange scene torsdag aften, og som jeg havde set frem til at opleve, siden Burna Boy blev offentliggjort på festivalprogrammet.

Koncerten var fantastisk med Burna Boys indlevende performance der på magisk vis formåede at forvandle publikums ærgrelse over den tunge regn under koncerten fra irritation til en berusende glæde og festlig regndans med Burna Boys om at huske at værdsætte regn, der jo med kunstnerens egne ord er et nærmest ukendt vejfænomen i Burna Boys eget hjemland.

Koncertoplevelse med Burna Boy på Orange Scene vil forblive i minderne om en helt igennem fantastisk udgave af Roskilde Festival anno 2023.

Roskilde Festival 
28/6 - 1/7 2023