Genrer
Sam Cooke: Portrait of a legend 1951-1964
Kjartan anmelder samtlige album på 2003-udgaven af Rolling Stone Magazines liste over de 500 bedste. Dette er nr. 106
Soulmusikken var i 1960’erne en populær genre med navne som Otis Redding, Aretha Franklin og The Four Tops blandt de største navne. Men vi må ikke glemme, hvor det hele startede, nemlig med Sam Cooke. Det er selvfølgelig svært at fastsætte præcis, hvem der opfandt soulgenren, men da Sam Cooke i 1957 udgav sangen "You send me", lød den ikke som noget andet, end ikke de singler Ray Charles og James Brown udgav nogenlunde samtidig. Til gengæld lyder det så tæt på 60’ernes soullyd, at det kan være svært at fatte, hvor gammelt nummeret er. Cooke fortsatte med at udgive klassiske singler i resten af sit liv, der desværre mødte en alt for tidlig slutning, da han døde som 33-årig i 1964. Hans musik er siden blevet udgivet på mange forskellige opsamlinger, men den omfattende Portrait of a legend: 1951-1964 er nok den mest populære. Her finder man 31 forskellige numre fra rundt omkring i Sam Cookes karriere, og trods årstallene i albummets titel er albummet gudskelov ikke i kronologisk rækkefølge.
Albummet hedder dog stadig Portrait of a legend, og hvordan tegner man et portræt af en musiker, hvis man ikke stiller det kronologisk op? Skaberne af denne opsamling har sørget for at variere Cookes musik så meget som muligt. Der er godt med dynamik indenfor tone, lyd og tempo, og endda til dels genre. Jovist, det meste er soulmusik, men visse sange har klare elementer af både blues, gospel, doo-wop og selv cha-cha-cha. Gospelsangene kommer fra hans tid i gruppen The Soul Stirrers. Der er kun to, og det er som sådan rigeligt. Det giver Cookes karriere noget nuance, og det kommer ikke til at fylde for meget. Udvalget er også stærkt. Jeg kan personligt ikke komme på nogen Sam Cooke-sang, jeg savner. Vi får faktisk alle klassikerne; den nuttede "Wonderful world", den festlige "Shake", den romantiske "(I love you) For sentimental reasons", den alvorlige "Chain gang" og naturligvis den dramatiske "A change is gonna come". Man er ikke det mindste i tvivl om, at Cooke er en af de største R&B-kunstnere nogensinde, når man hører pladen.
Det er imponerende, at indtrykket af Cooke som et musikalsk geni står så klart, for der er faktisk en del sange, hvor han virkelig underpræsterer som sangskriver. "Good times" er en lidt sølle gentagelse af "Wonderful world" og vokalmelodien til "I’ll come running back to you" er stort set identisk med "Lovable". Dette bliver dog overraskende nok ikke særlig trættende, så stor ros skal gå til dem, der placerede numrene der, hvor de er. Derudover er der lidt for mange sange, hvor han forsøger at være nuttet. Cooke kan skam være god til det, "Cupid" og "Only sixteen" er flotte eksempler på dette. Hans stemme er dog altid ret klar i mixet, så det er svært at ignorere en dårlig tekst, som den lettere vamle "Everybody loves to cha cha cha". Forskellen på de gode og dårlige “nuttede” sange handler mest om, hvor oprigtig Cooke virker, og hvor relaterbart sangens indhold er. Ja, der er nok omkring ti sange, Portrait of a legend sagtens ville kunne leve uden, og pladen er med sine 79 minutter ganske lang. Alligevel er det et veludført, varieret portræt af en af de bedste sangere nogensinde, og det er ligeledes en glimrende introduktion til ham.
Lån Portrait of a legend 1951-1964 fra dit nærmeste bibliotek