dummy

The Sandmen: Den bedste dag

6-10-2014
Helen Bruus
Anmeldelse

The Sandmen

kræver ingen større præsentation. I løbet af de sidste 25 år har de præsteret nogle af Danmarks største rockklassikere såsom "House in the Country" og "Five Minutes Past Loneliness". Og så er de rigtig gode live.

Nu har de så præsteret et niende album med titlen ”Den bedste dag”. Der er gået lidt tid siden sidst med studiealbummet Shine. Men sådan er det åbenbart med The Sandmen. De tager sig ofte god tid, laver andre ting indimellem og er drevet af lyst.

"Den bedste dag" er bandets første album på dansk. De har kastet sig over modersmålet med fare for at få hug fra både rockfolket og det danske digterdynasti. I følge bandets egen Facebook side beskrives albummet som ”konsekvent, simpelt, smukt, kaotisk og stritter i alle retninger…men med en samlet retning, autenticitet som et voksent menneske…fuldstændig som os !! Vi har skabt dette album i ’Kalles krydsfelt’ mellem oprigtig kærlighed til musik ”der vil dig noget” og venskaber der lader dig være den du er !”.

Anmelderne har indtil videre tildelt ”Den bedste dag” mellem 2 (Ekstra Bladet) og 5 stjerner (Berlingske Tidende) afhængigt af, hvordan de har det med både musik, produktion og den danske lyrik. Bibzoom tildeler albummet 5 stjerner, fordi det er et af deres bedste. Et eksperimenterende album!

"Den bedste dag" er produceret af den svenske producerer Kalle Gustafsson, der ret overlegent og forfriskende varieret, pisker rockelskere hid og did mellem garagerock, krautrock, bluesrock, punkrock og psykedelisk rock.

Forsanger Allan Vegenfeldt har den perfekte rockstemme (stadig Danmarks svar på Jim Morrison), Michael Illo Rasmussen tæsker trommerne fremad. Stefan Moulvad (guitar) og Jens Hein (bas) fylder rummet godt ud med deres overlegne spillestil. Sidst men ikke mindst rammer Palle Hjort på keyboard det hele flot ind (han klæder The Sandmen).

Skæring for skæring:

  • 01 Den Bedste Dag (svævende, messende, hypnotisk, psykedelisk krautrock, David Bowies Heroes)
  • 02 Det Gyldne Øje (fræsende omkvæd, fremaddrivende rytmeboksagtige trommer, guitarrifs som hvis Stones spillede krautrock, cool bas, syret jazzet afslutningspiano)
  • 03 Hullerne I Himlen (en god melodi som fræser derudad med et mere stringent rockdrive lidt som hos Magtens Korridorer)
  • 04 Udkantsdreng (råt, desperat, kantet som hvis Kim Larsen sang en punket version af 'tag mig med til Joanna' - og det fungerer)
  • 05 Nørreport (en skøn følsom blues om 'hvorfor skinner solen når det regner indeni')
  • 06 En Pose Støv (finurlige og psykedeliske Spids Nøgenhat-inspirerede toner)
  • 07 Se Dig Omkring (catchy, svingende rocknummer med fed afslutning og 'fik du set det du ville' lyrik)
  • 08 Ppr (albummets mest punkede, hæsblæsende, tempofyldte sang)
  • 09 Alle Skyggerne (distortion-guitar, rullende trommer og rislende Bauhaus lyde afslutter albummet)

Tekstuniverset:

Lyrikken handler flere steder om død, dæmoni, flugt, narko om det at have levet sit liv fuldt ud, og skulle efter sigende omhandle alt fra drømmesyn, afskedsbreve og traditionel blueslyrik til neurologisk ild samt undersættelser af linjer fra Upanishaderne.

"Udkantsdreng / Pak dit røg / Hæld dit blod i et glas / Tag det med ind til byen / Og hæld det ud - Forstadsdreng / Pak dit tøj / Hæld dit liv i et glas / Tag det med ind til byen / Og hæld det ned".

Efter min mening er The Sandmens niende album ikke bare nogle nye (rendestens-)sange på dansk - men en helt ny måde at spille ”The Sandmen” på.

Lyt til: Den bedste dag, Hullerne i himlen, Udkantsdreng, Se dig omkring  

Læs også artiklerne:

Op på Orgel: Palle Hjorth

The Sandmen turnerer igen