Sange om jernbaner og andre emner

Den texanske guitarist, sanger, sangskriver og producer Carla Olson er en ren kong Midas, når det angår musikalske udfoldelser - næsten alt, hvad hun rører ved, bliver til guld. Men på ét punkt er hun alt andet end en succeshistorie, nemlig når det gælder vedligeholdelse og opdatering af hjemmesider.

Det seneste indslag på hendes hjemmeside carlaolson.com er således fra 2020 og handler om hendes "splinternye" udgivelse "Have harmony, will travel, vol. 2" fra samme år, hvilket formentlig skyldes, at sangerinden på dette tidspunkt droppede hjemmesiden og helligede sig facebook helt og holdent. Det er dog først for nylig, jeg er nået frem til den forståelse af tingenes rette sammenhæng, så indtil nu har jeg fortolket den manglende opdatering af hjemmesiden på den måde, at der ikke har været noget nyt at berette.

Men det har der. På grund af min fejlfortolkning af hjemmesiders betydning i vore dage er jeg både gået glip af nyheden om udsendelsen af en duet-cd med Olson selv og hendes kollega Stephen McCarthy i november 2022 samt nyhederne om to antologi-cd´er, ”Ladies sing Lightfoot” (2021), hvor en række kvindelige sangere (heriblandt Olson selv) fortolker sange af Gordon Lightfoot, og "Americana railroad" (2022), bl.a. med deltagelse af Olson og McCarthy, men også med mange andre fine navne inden for americana-genren (i det omfang man kan tale om en egentlig genre): John York, Peter Case, John Fogerty, m.fl.

Carla Olson har produceret udgivelsen, som rummer en række sange om amerikanske tog og jernbaner, skrevet af kendte navne som Jimmie Rogers, Gene Clark, Graham Nash, mv. Kun en af de tre cd´er er (endnu) tilgængelige via de danske biblioteker, nemlig Gordon Lightfoot-cd´en, men formentlig er det kun et spørgsmål om tid; Carla Olsons tidligere to glimrende cd´er med duetter er heldigvis anskaffet til et antal biblioteker.

Americana railroad
Ideen til "Americana railroad" udsprang af Stephen McCarthys sang "Here comes that train again", som han i 1985 indspillede med sin gruppe The Long Ryders, og som han for nylig fik lyst til at genindspille sammen med kollegaen Carla Olson. I kombination med Gene Clarks "I remember the railroad" (1972) havde Olson og McCarthy konturerne af en udgivelse med sange, der hylder toget og jernbanen som en vigtig faktor i amerikansk historie og kultur, og de begyndte at lede efter flere titler, som kunne indgå i sammenhængen. Efterhånden nåede antallet af togsange op på 19, heriblandt både traditionelle sange og nyskrevne sange, og de to initiativtagere kunne begynde at se sig om efter musikere, der ville være med i projektet. Det viste sig, at ingen af de adspurgte sagde nej - tværtimod var alle særdeles ivrige efter at være med til at hylde de amerikanske tog, både som historie og som metafor, og indspilningerne kunne gå i gang. Det færdige resultat forelå på plade i forbindelse med Record Store Day i november 2021, og cd´en med togsange blev udsendt i juni 2022.

Olson/McCarthys og Gene Clarks ovennævnte sange indleder og afslutter cd´en, og ind imellem finder man klassikere som "Mystery train", "Waiting for a train", "This train", "People get ready" samt nyklassikere som Keith Reids "Whiskey train", "Graham Nash´s "Marrakesh express" og "Train kept a-rollin´" - samt en række nyere togsange, alle fortolket af gode navne inden for americana-musikken. Et sjovt indslag på cd´en er Gene Clarks søn Kai Clark, der fortolker faderens glimrende "Train leaves here this morning" og gør det til absolut topkarakter. Æblet falder som bekendt ikke langt fra stammen. Der er meget at komme efter på tog-cd´en, som til en vis grad kan opfattes som et vue over den aktuelle americana-scene i USA - selv om det udflydende genrebegreb naturligvis dækker over mange flere navne end dem, der er repræsenteret på "Americana railroad". En enkelt sang, jeg savner i sammenhængen, er Guy Clarks "Desperadoes waiting for a train", oprindelig indspillet af Jerry Jeff Walker i 1973. Men det er selvfølgelig bare en strøtanke, ikke nogen kritik af udgivelsen.

Night comes falling
Carla Olsons musikalske karriere startede med bandet The Textones, som hun lavede en stribe gode indspilninger med i 1980´erne, men det var ikke mindst hendes samarbejde med Gene Clark i slutningen af 80´erne, som gjorde hende til et centralt navn på den amerikanske rockscene. Samarbejdet satte sig dybe spor i Olson, bl.a. på den måde, at hun i årene efter Gene Clarks død jævnligt drømte om ham - men altid om en tavs Gene Clark. Da hun fortalte Stepen McCarthy om sin drøm, blev han inspireret til at skrive en sang om de venner, som har gjort indtryk på os gennem årene, og som vi tænker på om aftenen, når det begynder at blive mørkt. Det blev til sangen "Night comes falling", som igen blev startskuddet til et helt album med musikalske samarbejder mellem Olson og McCarthy. Albummet med samme titel som sangen blev udsendt i november 2022.

Cd´en "Night comes falling" indeholder 5 nyskrevne sange af Olson/McCarthy og desuden fortolkninger af en række sange, som de to har haft lyst til at prøve kræfter med. En af sangene er Gene Clarks "I remember the railroad" fra den ovenfor omtalte tog-cd, og en anden sang på den nye duet-cd er Chris Hillmans "One that got away" fra Hillmans tid i gruppen Desert Rose Band. Dertil kommer en ny version af Beau Brummels´ "Don´t talk to strangers" samt en nyindspilning af sangen "Timber - I´m falling in love", der indledte Carla Olsons seneste duet-cd, "Have harmony, will travel, vol. 2".

Musikken på "Night comes falling" er forudsigeligt nok uendeligt vellydende americana, med Carla Olson på sprød 12-strenget guitar og med hjælp fra en håndfuld garvede musikere, der tilføjer musikken et ekstra krydderi, hvor det passer ind i sammenhængen. Hvis man kan lide countryrock og americana, er det svært ikke at synes om Olsons og McCarthys første fælles udspil. Og hvis man gerne vil høre endnu mere til den gæve texaner Carla Olson, er der godt nyt i vente: "Have harmony, will travel, vol. 3" ligger klar til udsendelse i starten af september. Den, der venter på noget godt, venter ikke forgæves.