dummy

Sange til sol og Lambrusco

22-07-2014
Niels Mark

Den danske musikscene bugner af musikbloggere, der med liv og sjæl skriver om den musik de brænder for. Bibzoom har sat en række musikbloggere i stævne for at høre nærmere om deres yndlingsmusik. I den kommende tid vil vi præsentere nogle af disse musikbloggere og ikke mindst bloggernes favorittracks. Rigtig god fornøjelse!

Om Börneblogger

I årevis har Martin Börneblogger haft fingeren på den internationale musikpuls. Bloggen leverer opdateringer fra musikscenens vækstlag med links til lyd. Der reflekteres ofte over spørgsmål om æstetik og smag, og selvom fokus er på uafhængige kunstnere, er der genremæssigt højt til loftet.

Om sin sommerliste skriver Börneblogger:

Romantik og dedikation er uden ironi. I selve dedikationen er man så oprigtigt tilstede, at man udsletter muligheden for ironi. Det betyder hverken, at man er uden humor eller ironi i livet, ligesom kærligheden kan styrkes af disse størrelser. Men jeg elsker ikke noget ironisk. Jeg har ikke guilty pleasures. Hvis musik – og kunst generelt – behager mig, er det i sig selv værdigt og ærligt. Jeg har sammensat nogle sange, der alle passer på ord som 'sommer' og 'gejst'. Flere af dem er gode, hvis man kører rundt på Sicilien. Og fælles for dem er, at de alle passer til én eller flere aftener med Lambrusco. Bare den er kold nok til at spille op mod varmen i sangene. Tak til Bibzoom for denne mulighed og skål til alle lytterne. Jeg håber, I kan lide, hvad I hører.

Börnebloggers favoritter til sol og Lambrusco