Genrer


Scarlet Pleasure viste stort potentiale under Live Camp 2014
Bibliotekernes musiktjeneste Bibzoom.dk gør igen ved årets Skanderborg festival, en helt særlig indsats for at for at få up-coming bands frem i lyset. Til den opgave har Bibzoom.dk bl.a. udvalgt et par ungdomsreportere, der vil holde alle jer læsere godt opdateret under hele Live Camp
Da vi nærmer os aftentimerne, begynder flere mennesker at møde op foran Live Camp-scenen. Klokken 20 er det blevet Scarlet Pleasure, der skal spille i aftensolens skær. Scarlet Pleasure er allerede ved at være godt etableret i den danske musikbranche, og mandag fik de også skrevet sig ind i Smukfests historie. Folk vidste godt, hvem Scarlet Pleasure var, men hvis de ikke gjorde, gør de det i hvert fald nu. Publikummet havde ændret sig fra at sidde og nyde musikken,til at stå op og danse, og det passede Københavnerbandet godt.
Efter koncerten mødte jeg forsangeren, Emil Goll. Han satte nogle ord på oplevelsen af at stå på Live Camp-scenen. ”Det var fedt, folk var med, og der var flere mennesker, end vi havde regnede med,” fortæller Emil og fortsætter. ”Man kan jo håbe, at vi kan få lov til at stå på en af de store scener snart”.
Potentialet til at spille på de store scener rundt på de danske festivaler er der i hvert fald. De 3 barndomsvenner, der har spillet musik sammen, siden de gik i 8. klasse, føler også, at det er deres tur til at få et gennembrud. Emil Goll mener også, at det er fortjent, at de nu får deres gennembrud i den danske musikbranche. Smukfests deltagere viste også deres tydelige glæde for de 3 drenge og havde armene i vejret under næsten hele koncerten. Med den stemning Scarlet Pleasure formåede at levere, må de have mange gode år i vente i fremtiden. Jeg fik lokket Emil Goll til at afsløre, hvordan fremtiden kommer til at se ud for de unge drenge. Deres fremtid byder blandt andet på en plade til efteråret, som de glæder sig meget til at turnere rundt med. Så måske bliver det allerede næste år, vi ser dem på en af de store scener på Smukfest.
Med deres funky toner og hittet Under The Palm Trees lukkede de deres koncert ned, selvom størstedelen af publikummet gerne ville have hørt mere.
Jeg ville også gerne have hørt mere, men jeg er samtidig ret sikker på, at vi kommer til at høre mere fra dem i fremtiden. Derfor vil jeg give Scarlet Pleasure 5 ud 6 ugler. De folk, som valgte at blive i deres lejr for at høre musik ud af deres boomblaster, gik virkelig glip af noget.