Schindler on a Sunday

Aarhus Symfoniorkester
Smukfest 2012, Bøgescenerne
Søndag d. 12. august 2012 kl. 12:00

Skønne søndag, hvor vi fik lov til at høre et vaskeægte synfoniorkester fra bøgescenerne. For 23. gang det "lokale" band: Aarhus Symfoniorkester, som fyldte scenen godt ud, selvom det vist ikke var den hele strygerbesætning, der var sat på. Den vanlige konferencier Søren Rislund balancerede adræt på den sobre line, hvorfra den klassiske musik præsenteredes, men med et finurligt Skanderborgtwist. "Orkstret har nærmest en "Stig Møller-status" - har optrådt 23 gange på festivalen. Hvilken status - den lader vi lige stå!" Dagerns dirigent havde også været her før: Frans Rasmussen, som er kendt af den brede befolkning fra tv-programmer som "Stemmer fra opgangen" og "Stemmer fra Vollsmose".

Alle bænkene foran scenen var besat med et voksent publikum, der flittigt frekventerede de opsøgende champagnesælgere - jo jo, der var stil over det.
Koncerten startede med trompetfanfaren fra D. Sjostakovitjs Festouverture i A-dur Op.96. Sådan skal en musikdag startes. Flot messingspil, der dog lige skulle intonere sig varm. De forstærkede blæsere lød tættere på den akustiske klang end de forstærkede strygere. Varmen fra de strøgne mellemtoner er altså svær at reproducere forstærket.
Herefter kunne Rislund belære publikum om akustik. "I kan høre symfoniorkestret, men de kan altså også høre jer, så hold bøtte!" Denne småsnakken er blevet et udbredt fænomen, som man på Roskildefestivalen i år gjorde noget ved med hold-mund-skilte ved koncertstart. Måske en idé for Smukfest?

Dagens solist var den serbiskfødte accordeonspiller Branko Djordevic, som gav et, for mig uspecificeret, "Balkanmedley" med orkesterakkompagnemet. 14 minutter med Balkanmusik a la carte; vemodige molmelodier med lavt 2. trin, polyrytmiske løb i djævelske tempi. Fejlfri fremførelse, men Deres Udsendte kunne have nøjes med det halve...
Til gengæld fik vi nu et 3 1/2 minuts hamrende hit. J. Brahms' Ungarske Dans nr. 5, dynamisk ført af Frans Rasmussen. Fra pladsens randområder blev der faktisk skrålet med på temaet; nå ja - vi husker Chaplins geniale barberscene til denne musik.
Og fantasien fik fortsat fri rejse til J. Sibelius' "Karelia-suite", som i 1893 var national popmusik. I dag er det bare smuk musik. Såre lyrisk og med en dynamik fra det svageste pianissimo til det kraftigste fortissimo - et tusindtalligt publikum svømmede hen, og som forudbestemt fløj et par hvide sommerfugle op over scenen.
Sidste numre i 'ordinær spilletid' var filmmusik af den berømteste filmmusikkomponist - John Williams. Koncertens mest koncentrede øjeblik var de få minutter, hvor koncertmester Ian van Reensburg spillede det inderlige violintema fra "Schindler's List". Et sublimt moment, hvor selv randområderne holdt bøtte. Som kontrast hertil fik vi temaet fra "Star Wars", som faktisk blot er et rytmisk riff på otte takter, som bearbejdes rundt omkring i orkestret. Og igen en fornøjelse at høre de skarpe messingklange!
Som første ekstranummer fik vi Branko Djordevic på scenen igen, hvor han sammen med koncertmesteren spillede V. Montis glansnummer "Czardas", hvor begge fik lov at vise deres virtuose beherskelse af instrumenterne.

På Smukfest har der ikke været mange instrumentalkoncerter. Og sidste år var det også en fornøjelse at høre en supersopran med symfoniorkestret. Derfor var det for mange nok også en slags forløsning at få sang på sidste ekstranummer - nemlig med Os Selv. Dirigenten blev af Søren Rislund afsløret som lejlighedsforfatter, og til denne lejlighed havde Frans Rasmussen forfattet et par vers til den uundværlige "Land of Hope and Glory" fra E. Elgars "Pomp & Circumstances". Så vi skrålede til sidst: "Kære fine orkester / spil os ny romantik / vi elektriske gæster / elsker klassisk musik. / Hele Skanderborg ryster / byen er sprunget i skov / kysser træernes bryster / uden at spørge om lov".

Symfoniorkesterkoncerten om søndagen er et skønt bidrag til festivalens alsidighed - vi glæder os til næste år!