Se Norges sangeskatt!

I Danmark har vi den fantastiske historie om højskolebevægelsen og højskolerne. De gode idéer har heldigvis bredt sig ud over grænserne, og også hos vores søsterfolk i Norge er der i dag mange højskoler – folkehøgskoler.
Herhjemme har vi Højskolesangbogen, som i dag er en institution i det sangglade Danmark, og som bekendt fik vi 19. udgave forrige år. Også i Norge har vi en sangbog, der med udgangspunkt i Olaus Alvestads sangbog fra 1898 blev til ”Norsk songbok for ungdomsskolar og ungdomslag” med første udgivelse i 1927.

Mange nye
Vi har nu fået en ny udgave: ”Norsk sangbok” – enkelt og præcist. En vægtig bog på 825 sider, vores højskolesangbog er jo uden sidetal, men med sangnummerering. ”Norsk sangbok” har den dobbelte størrelse af vores, hvilket også giver et tydeligere nodebillede. Siderne er til gengæld meget tynde, som jeg husker dem i de gamle salmebøger.

Bagsideteksten fortæller:
”Norsk sangbok inneholder nesten 400 sanger i variert sjanger og stil. Sangene spenner fra enkel, små viser til større musikalnumre og komplekse, moderne popsanger.
Her finner du aktuell pop, rock og jazz, melodier fra kjente musikaler og filmer, norsk folkemusikk, nasjonale og nordiske sanger, kjente salmer og julesanger, arbeidersanger, barnesanger og mye mer.”

Det er sandelig et bredt repertoire, hvor vi i Danmark må supplere med de fem sangbøger fra Wilhelm Hansen for at få sådant et repertoire. De ”næsten 400 sanger” er altså 380 sange, hvor kun 170 er taget med fra tidligere udgave, så det er virkelig en splinterny sangbog. Herhjemme er vi mere mådeholdne og har kun udskiftet en fjerdedel.

”Norsk sangbok” er alfabetisk inddelt. Fra popballaden ”Adieu” til ”Å, æ kjinne’ ein kar” fra Norges første musical ”Bør Børsen” fra 1972. En inddeling, der selvfølgelig er praktisk, når man søger en bestemt sang. Men hertil har vi jo det alfabetiske register bag i bogen, så …
Hvor er det uvant for undertegnede at åbne en ny sangbog – og så kende så få. SÅ interessant at gennemspille de mange (for mig) nye sange. Og så viser det sig, at jeg alligevel har hørt flere af dem før.

Hør sangene
Det er prisværdigt, at sangbogsudvalget har valgt så mange nye sange; også mange popsange, som ikke er de letteste at få til at fungere som fællessange.
I forbindelse med udgivelsen af denne ”Norsk sangbok” har tonegivende nordmænd givet deres bud på favoritter fra sangbogen i en artikel på Folkehøgskoleforbundets hjemmeside. Her fortæller højskolelærer Severin Vik, at han, da de skulle synge hans yndlingssang ”You got a friend in me” af Randy Newman, først hørte komponistens udgave på internettet. Herefter kunne sangen meget lettere synges, fremfor at have lært den fra de dér noder, som jo ikke kan fortælle en bestemt, personlig frasering.

Syng sangene
Dette gælder også mange af sangene i ”Norsk sangbok”. Hør dem først; så er det meget lettere at synge dem – og i øvrigt også lettere at akkompagnere dem.
Vi har to grand prix-vindere (næsten) ved siden af hinanden: Svenske ”Euphoria” fra 2012 og norske Alexander Rybaks kække ”Fairytale” fra 2009 med udskrevet violinstemme – værsgo’ at spille! Den kan forholdsvis let komme til at fungere som fællessang, ”Euphoria” kræver nok lidt mere.
Til gengæld var glæden umiddelbar, da jeg genopdagede ”Det gåtfulla folket” af Beppe Wolgers og Olle Adolphsen. Også i Danmark sang vi den en del; det er måske på tide at finde den frem igen? Fra samme par finder vi også ”Mitt eget land”. Dén husker jeg på dansk med Kjeld Ingrish.
Bogens musicalsange er alle med norsk tekst, som de er blevet opført i Norge. Derfor er flere af ABBA’s gode gamle hits nu med norsk tekst fra musicalen ”Mamma Mia!”, og det er også med regibemærkningerne fra musicalen. Og det er da cool at synge ”Mamma Mia, er det på’n igjen? Hei-hei” og slutte den pompøse ”Anthem” fra ”Chess” med ”Jeg har ingen stengsler mot mitt fedreland.”

Danskerne
Påvirkningen fra den danske højskolebevægelse flyder genne bogen. Af de 11 sange under emnet ”Folkehøgskulesongar” er de 8 danske. Og i forfatterregistret er N.F.S. Grundtvig repræsenteret med 9 tekster, kun overgået af popsnedkeren Björn Ulvaeus med 10 sange.
Også i komponistregistret topper de to svenske hitmagere Ulvaeus og Benny Andersson. Andersson har hele 13 kompositioner med, bl.a. en rigtig fin folkemusikudgave af skillingsvisen ”Lilla vackra Anna”. Jeg kigger forgæves efter sange af Carl Nielsen – hmm. Til gengæld er der en anden dansk Nielsen: Pia Raug Nielsen. Og ja, det er vores Pia Raug med ”Regnvejrsdag i november”.

Registrene
Da jeg første gang åbnede sangbogen, var min umiddelbare tanke: Hvorfor er sangene ikke emneinddelte, som vi ser i de fleste sangbøger? Det er jo dét, der er så lækkert med en rigtig, fysisk håndholdt sangbog: At gå på opdagelse og finde sange, man ikke umiddelbart var opmærksom på. Når jeg lige nu kigger på forårssange, finder jeg det aktuelle afsnit i eksempelvis højskolesangbogen, og ved siden af den mest kendte står måske en ny forårssang, som fanger min interesse.

I ”Norsk sangbok” er der ganske vist hele to registre bagi – både et emneregister og et kategoriregister. I emneregistret kan vi eksempelvis finde 18 sange under ”Humoristiske songar” og 12 under emnet ”Melodi grand prix”. Ikke nær alle bogens sange er medtaget i emneregistret.
Det er de til gengæld i kategoriregistret, som kan sammenlignes med emneregistret i danske sangbøger. Her finder vi blandt andet børnesange, julesange, musicalsange, en stor afdeling popsange og en endnu større portion viser.
Jeg mener, at brugsværdien af bogen ville stige betragteligt, hvis sangenes rækkefølge i bogen fulgte dette register.

Alligevel er ”Norsk sangbok” en herlig sangbog – fyldt med klassiske klassikere, nye klassikere og måske-kommende-klassikere. Det kan vi kun finde ud af på en måde: Syng!
Og naturligvis er ”Se Norges blomsterdal” med. Dén har jeg savnet i de sidste udgaver af højskolesangbogen.

”Ja, lystelig det er i nord blant fjell og li og fjord, blant fjell og li og fjord!”