Seksstrenget jazzgeni

Jakob Bro er en af Danmarks mest betydningsfulde jazzmusikere. Bibzoom mødte ham til en snak om mod, musikalske omveje og de svære valg, han har taget for i dag at kunne leve af at spille guitar

Det er en fredag eftermiddag midt i oktober. Mellem to regnbyger har solen fundet vej ned mellem efterårsskyerne over København. Udenfor er det lyst endnu, men bag dobbeltdøren til Jazzhouse bliver dagslyset besejret af en døsig dis. Det er som om, væggene og gulvet stadig har tømmermænd fra aftenen før. Det har Jakob Bro ikke. Tilbagelænet, men veloplagt glider han ned i en slidt Chesterfield-sofa i underetagens bandrum. Det er kun et par dage siden, han samlede sin guitar op fra bagagebåndet i Kastrup Lufthavn efter et job på Azorerne. Nu lader han op til morgendagens koncert, hvor han skal lægge lydkulisse til en poesioplæsning.

”Nu er jeg et sted, hvor jeg selv kan vælge, hvad jeg har lyst til at være med i. I dag spiller jeg kun de ting, jeg synes, er sjove,” siger han.

1990

Jakob hænger i en ribbe i gymnastiksalen. Han går i sjette klasse. Der er fest på Jellebakkeskolen i Risskov nord for Aarhus. På gymnastiksalens gulv spiller et band med lidt ældre elever, Jakob er opslugt med åbne ører. I hjemmet nord for Aarhus er det faderens lp’er med Count Baisie, Duke Ellington og Luis Armstrong, der kommer på pladespilleren. Han er musiklærer og står i spidsen for et bigband, som Jakob spiller med i. Ligesom sin far spiller Jakob trompet, og han ved bestemt godt, at ingen andre i skolen synes, det er helt vildt cool.

Da ser han, hvordan de ældre drenge med forstærkernes kraft gør hele salen elektrisk. De spiller rockmusik.

”Jeg har altid haft musik omkring mig. Derhjemme havde min far en hel væg med noder, og vi havde et musikrum med klaver, klarinet, saxofon, trompet, bas og guitar, men der var noget helt vildt fascinerende ved det her,” husker han.

Inspireret af koncerten finder Jakob forældrenes guitar frem og begynder at spille derhjemme. I skolen begynder han at hænge ud med drenge, der hører Jimi Hendrix, og i faderens reol finder han noder til både ’Hey Joe’ og ’Little Wing’. Guitaren overtager hurtigt trompetens plads, og til sin konfirmation et års tid senere får Jakob Bro sin første guitar; en rød Fender Stratocaster.

Øveører banede vej for en lyttende sjæl

Med udgivelserne Pearl River, Balladeering og Time har Jakob Bro for længst skrevet sig ind i den danske musikhistorie med sit drømmende lydunivers og sine smukke melodier. Som lytter bliver man nærmest sat i trance, men der gik lang tid, før Jakob Bro selv lyttede til musik på den måde.

”Det var i virkeligheden helt vildt meget forbundet med at lære at spille guitar, når jeg hørte musik dengang. Jeg sad ikke ret tit bare og lyttede til musikken. Det var altid fordi, der var noget, jeg gerne ville lære. Senere, da jeg virkelig begyndte at høre jazz ret intenst, kom jeg ned i nogle andre lag lyttemæssigt, hvor jeg nærmest lyttede efter det spirituelle i musikken. Det var en helt anden måde at lytte på.”

1993

Det er slutningen af 8. klasse, og Jakob Bro skal til audition hos et band.

”De var på min egen alder, men de var langt bedre end dem fra 9. og 10. klasse. Det var faktisk ret vildt,” siger han. Gennem hele ottende klasse har Jakob hængt ud med dem, og særligt guitaristen har gjort indtryk.

”Jeg kan huske, at min far kom hjem fra skolen en dag, han havde haft ham til guitar, og jeg spurgte min far: ’Hvor mange akkorder kan Kasper’. ’Han kan alle akkorder’ sagde min far. Jeg troede, det var løgn. Det kunne ikke være rigtigt.”

Nu havde Jakobs tålmodighed betalt sig, og han er blevet inviteret til en audition. Der er ingen tvivl, da drengene har hørt Jakob Bro spille. Han er med. Trompetisten er blevet guitarist, men han kan ikke vide, at udgivelsen af hans første cd blot er ti år ude i fremtiden.

 Autodidakt og altruistisk

Selv har Jakob Bro aldrig fået meget egentlig guitarundervisning. To-tre lærere viste ham nogle skalaer, men mest af alt lyttede og spillede han sig frem. Til gengæld blev han hurtigt selv en flittig guitarunderviser. Allerede i folkeskoletiden tog han sig af gymnasieeleverne på faderes guitarhold. For deres skyld aflyttede han Rage Against the Machine og Nirvana og skrev tabulaturene ud.

”Hvis man skal undervise i guitar, betyder det jo ikke noget, om man har en uddannelse eller ej. Det er jo en ret enkel verden.”

1995

Som 17-årig bliver Jakob Bro optaget på musikkonservatoriet i Aarhus. Godt et halvt år inden, er han droppet ud af 1. g på Risskov Gymnasium, fordi han er blevet optaget på en særlig jazzlinje på Aarhus Musikskole. Det, der skulle have været første halvdel af 2. g, bliver i stedet et intensivt forløb med andre musiktalenter, og efter det består han konservatoriets optagelsesprøve og kommer ind på sin drømmeuddannelse. Jakob står tidligt op. Han starter med at øve klokken fem om morgenen og fortsætter, til de første lektioner på konservatoriet begynder. Derfor kunne han øve videre og selv skrive musik efter skoletid. Men han får ikke musik nok.

Vendepunktet kommer, da Jakob Bro møder trommeslageren Rune Kielsgaard og bassisten Eske Nørlykke. Sammen finder de tre musikere en fælles forståelse og en kemi, der inspirerer.

Efter et enkelt år på konservatoriet dropper han ud.

”Jeg synes, der var meget spildtid, og hvis der er noget, jeg ikke har lyst til, er det spildtid. Og det var der ikke noget af ved at spille med Rune og Ekse. Vi valgte nye numre hver dag,” siger han.

Beslutningen blev truffet i sommerferien, mens Jakob Bro var på Vallekilde Højskole til et musikstævne.

”Lige pludselig stod Michael Brecker og John Abercrombie og snakkede om, at jeg skulle komme til USA. Da var jeg 18 år. Det var ret overvældende. Den aften besluttede jeg at droppe ud fra konservatoriet. Jeg følte, alt lå åbent, men at jeg selv kunne styre retningen.”

Sideman for de største stjerner

Siden tiden i Beat One Trio har Jakob Bro spillet med i Beautiful Day og I Got You On Tape. Med begge bands arbejdede han sig tættere på en selvstændig stil og et personligt udtryk. Men det blev Jakob Bros rolle som sideman, der gav ham mulighed for at spille musik på højeste niveau. Sideløbende med bandprojekterne samarbejdede Jakob Bro med Paul Motion, som han spillede med frem til hans død.

”Det var helt vildt. Det var ligesom at blive smidt ned på FC Barcelonas førstehold, hvis man kommer fra Skovbakken.”

2012

Selv om det bare er først på eftermiddagen, er der dampende hedt under Gloriascenens teltdug på Roskilde Festival. Tætpakket og småmumlende er tømmermandsramte festivalgæster i gummistøvler og kasketter stimlet sammen for at høre Jakob Bro. Koncerten er speciel. Senere på dagen bliver den nye plade Bro/Knak præsenteret. Skitserne har Jakob Bro indspillet, og Thomas Knak har lavet B-siden med elektroniske versioner. Nu skal de to musikalske legekammerater spille numrene live for første gang. Koncerten tager både publikum og anmeldere med storm, og selv om projektet mest af alt var et musikalsk eksperiment, har den solgt pænt siden.

”Vi hopper ud på dybt vand i fællesskab. Vi er enige om, at det er et langstrakt forhold, og vi vil gerne udvikle det meget mere,” siger Jakob Bro om samarbejdet med Knak. En tur til Japan næste år er allerede under planlægning, og inden da skal Bro/Knak spille på Jazzhouse 3. november. Samtidig vil Jakob Bro også gerne have mere tid til at spille med sin trio. Foreløbig er en turné med 11 koncerter i 10 lande arrangeret.

Blå bog

Født 11. april 1978

Debuterede med Daydreamer i 2003

Har modtaget fem Danish Music Awards for sine udgivelser

Spiller med på plader med Teitur, Steffen Brandt og Povl Dissing

Bor efter opvæksten i Aarhus og afstikkere til USA nu i København