She's leaving home - kl. 5

Lennon-McCartney-nummeret “She's leaving home” fra LP'en Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967) er et atypisk Beatles-nummer på flere måder. Dels er det en af de få Beatles-sange, hvor gruppemedlemmerne ikke selv har spillet et eneste instrument ved indspilningen. Og dels er nummeret den første Beatles-sang, hvor gruppens faste producer, George Martin, ikke har stået for det musikalske arrangement.

Martin var ikke til at få fat i den dag, hvor The Beatles stod og skulle indspille nummeret til den kommende LP – d. 17. marts 1967 - så i stedet fik Paul McCartney Mike Leander til at stå for stryger-arrangementet. Det blev George Martin ikke glad for, da han fik det at vide; men sangen blev indspillet, og Martin producerede efterfølgende nummeret, som han plejede. Derfor har "She's leaving home” en lille særstatus i forhold til de øvrige numre på Sgt. Pepper's – men det er der nu så mange af de andre numre, der også har. Pladen er i det hele taget en lidt usædvanlig plade, selv i Beatles-regi.

John og Paul skrev sangen sammen, selv om idéen til den kom fra Paul. Han havde set en artikel i en avis om en ung pige, som var stukket af hjemmefra, og som ikke var blevet fundet igen. ”There were a lot of those at the time, and that was enough to give us a story line,” har Paul McCartney senere fortalt i et interview om sangens tilblivelse. Paul skrev det meste af teksten, mens Lennon supplerede med forældrenes syn på sagen: ”We gave her most of our lives”, osv. Det er der kommet en rigtig fin sang ud af.

Wednesday morning at five o'clock
As the day begins
Silently closing her bedroom door
Leaving a note that she hoped would say more

She
(We gave her most of our lives)
Is leaving
(Sacrificed most of our lives)
Home
(We gave her everything money could buy)

I 1967 modtog Lennon og McCartney Ivor Novello-prisen for “Best Song Musically and Lyrically”. Og også andre har udtrykt deres begejstring for det smukke nummer; da Brian Wilson hørte sangen første gang, græd både han og hans kone: “It was beautiful.” Og det havde han ret i.