Shovels & Rope på Tønder Festval 2017

"It’s a folk festival, the guitars are supposed to be out of tune."

Sådan lød det fra scenen midtvejs i koncerten med ægteparret Cary Ann Hearst og Michael Trent. Og er meget betegnende for den vildskab de to lagde for dagen da de indtog den største af scenerne på Tønder Festival.

Det var skramlet, vildt, blidt, smukt og intenst og en af festivalens helt store oplevelser.

På scenen var de begge klædt i sorte kedeldragter og havde erobret et lille område med en lilletromme, en stortromme, nogle guitarer og nogle få keyboards og synthesizere. Og selvom det ikke så ud af så meget på den store scene, så formåede de i den grad at fylde den ud med lyd.

Både Cary Ann Hearst og Michael Trent er multiinstrumentalister og de skiftede mellem de forskellige instrumenter gennem hele koncerten, især var jeg imponeret over deres evne til at spille trommer og keyboard på samme tid, mens den anden lagde et tungt og skramlet guitarriff henover. Og deres stemmer matchede så godt sammen at det flere gange gav kuldegysninger. Samtidig havde de en kemi på scenen som jeg sjældent har set og det virkede til at de flere gange var i fuldstændig symbiose mens de spillede.

Ægteparret fra North Carolina spiller en blanding af punket blues, traditionsbundet folk og smukke ballader, og selvom balladerne virkelig var smukke, intense med virkelig gode vokalharmonier, så var det i deres mere hårdtslående numre de virkelig kom ud over scenekanten. F.eks. i nummeret Evil fra deres plade Swimmin’ Time. Her var den ondeste baslyd fra synthesizeren, der nogensinde er hørt på Tønder Festival, som gik lige i mellemgulvet, men bare passede perfekt til det langsomme svampede tunge groove, de præsterede i denne sang.

Men også en sang som hittet Birmingham, der både har det smukke og skramlede ramte plet blandt publikum, og jeg er sikker på at bandet fik skabt mange nye fans denne aften.

Det var første gang bandet besøgte Danmark, og som altid har Tønder Festival en evne til at finde bands der er godt i gang med at erobre verden. Siden deres album ’O’ be joyful fra 2012 har de varmet op for blandt andet Jack White og The Avett Brothers og er blevet kaldt en af de mest toneangivende folk-konstellationer i USA.

Ud af de utrolig mange fantastiske koncerter der var på Tønder Festival i år er dette min absolutte topscorer. Og forhåbentlig er det et af de bands festivalen booker igen og igen, bare til en af de mindre teltscener lidt senere på aftenen, da det ville tilføre endnu mere stemning til deres musik og virke endnu mere intenst. Hermed en opfordring.