Siden min kæreste forlod mig

Det er i disse dage 70 år siden, Elvis Presley opnåede sin første topplacering på de amerikanske hitlister. Det skete med sangen ”Heartbreak Hotel”, som efter udgivelsen i januar 1956 strøg ind på hitlisterne i februar, hvor den opholdt sig i 27 uger (heraf 7 uger på førstepladsen). I april samme år havde singlepladen med nummeret solgt i mere end 1 million eksemplarer, hvilket udløste Elvis´ første guldplade. I 1995 blev ”Heartbreak Hotel” indlemmet i Grammy Hall of Fame, og i 2004 kom sangen på tidsskriftet Rolling Stone´s liste over de 500 bedste sange gennem tiden (som nr. 45), ligesom den blev optaget på æreslisten over ”songs that shaped rock´n´roll”. Osv. osv.

Historien om Elvis´ første store hit er på alle måder en succeshistorie, som da også har været fortalt et utal af gange, lige fra baggrundsberetningen om sanginspirationen fra et selvmordsbrev med ordene ”I walk a lonely street” til fortællingen om, hvordan Elvis blev anført som medforfatter til sangen, for at han kunne købe et hus til sine forældre. Velkendt er også beretningen om, hvor utilfreds man på pladeselskabet RCA i starten var med sangen, som ikke lignede Elvis´ tidligere udspil ret meget; men denne utilfredshed fortog sig mærkeligt nok en del, efterhånden som salget af pladen steg eksplosivt. Masser af rock-koryfæer har i tidens løb udtalt sig om, hvordan mødet med ”Heartbreak Hotel” nærmest har ændret deres liv, bl.a. John Lennon, Keith Richards og Robert Plant. Osv. osv.

”Heartbreak Hotel” er en næsten mytologisk sang i den moderne rockhistorie, og historierne om den er mange. Men langt de fleste af disse fortællinger handler om udenomsværkerne omkring sangen og ikke så meget om selve indholdet i Axton og Durdens klassiker. Det er indlysende, at sangteksten fortæller om et ekstremt tilfælde af ulykkelig kærlighed, og at både de knuste hjerters hotel og ensomhedens gade er metaforiske omskrivninger af jeg-personens store smerte og desperation over den forliste kærlighed. Men hvad er der ellers at sige om indholdet i sangteksten? Her i 70-året for Elvis´ første giganthit vil jeg prøve at sætte nogle ord på, hvorfor sangen har gjort så stort et indtryk på mig – og på så mange andre mennesker.

Overdrivelser og metaforer
Noget af den modvilje, Elvis´ nye sang løb ind i inden udgivelsen skyldtes tekstlinjen om at dø: ”I´ll be so lonely, I could die”. Døden var ikke et emne, der blev anset som passende i en sang for teenagere, og nogle skeptikere på pladeselskabet mente oven i købet, at sangteksten kunne tolkes som en tekst om at begå selvmord. Denne tolkning læner sig tilsyneladende op ad historien om, at inspirationen til sangen skulle stamme fra et selvmordsbrev; men realistisk set skal man vist være overdrevent følsom for at forbinde udsagnet om at dø af ulykkelig kærlighed med det at dø i virkelighedens verden. At sige, at man er så ked af det, at man kan dø, er et almindeligt anvendt udtryk, som normalt bare fortæller, at den talende er vældigt ked af det – ikke at vedkommende er ved at dø. Udsagnet er et udtryk for den Weltschmerz, som typisk er ungdommens reaktion på mødet med verdens ondskab og håbløshed.

”Heartbreak Hotel” handler ikke om død, men nok om stor sorg over ugengældt kærlighed, og dermed ligner sangen en lang række andre pop- og rocksange. Emnet er almengyldigt og derfor også velegnet som udgangspunkt for en sangtekst, mange lyttere vil kunne relatere til og spejle sig selv i. Det specielle ved Elvis-sangen i forhold til så mange andre sange om ulykkelig kærlighed er imidlertid dens originale billedsprog, først og fremmest billedet af den ulykkelige kærlighed som et fysisk sted, hvor man kan søge hen og drukne sig i sin selvmedlidenhed. Hotelmetaforen er godt fundet på, og det samme er påpegningen af, at der altid er plads til én til på hotellet, selv om det faktisk allerede er overfyldt. Det paradoksale udsagn understreger, at Heartbreak Hotel ikke findes i virkeligheden, men er et mentalt sted – et symbol, en metafor.

Når man har nævnt de to udtryk ”Heartbreak Hotel” og ”Lonely Street” som et par fine metaforer for ulykkelig kærlighed, er der ikke så meget mere at komme efter i sangteksten, som mest består af gentagelser – bortset fra dens indledende linje: ”Well, since my baby left me”. Jeg tror, at denne indledning har været en stærkt medvirkende faktor til sangens succes, og jeg tror, at indledningslinjen i sig selv rummer en stor del af sangens fascinationskraft. Det var i hvert fald sangens indledende ord, der blev ved med at rumstere i hovedet på mig, da jeg først begyndte at spekulere over, hvorfor sangen er blevet så populær.   

Spørgsmål uden svar
Først og fremmest gør sangteksten brug af det litterære kunstgreb, der kaldes ”in medias res” (midt i tingene), som betyder, at tekstforfatteren starter sin beretning lige på og hårdt, uden nogen indledende forklaringer. Dette greb er altid et godt trick til at vække læserens nysgerrighed. I ”Heartbreak Hotel” har forfatteren Tommy Durden brugt det nysgerrighedspirrende trick på den måde, at han uden videre omsvøb præsenterer jeg-personen og hans situation i færrest mulige ord: ”siden min kæreste forlod mig”. Det er efter min mening en genial indledning på en historie, fordi formuleringen rummer så mange uforklarede udsagn på én gang, at lytteren dårligt kan undgå at blive nysgerrig efter at høre mere om sagen.

Sangens indledende udsagn består af 3 dele, som hver især rejser en række spørgsmål om baggrunden for den beskrevne situation: ”since”, ”my baby” og ”left me”. For det første vil lytteren naturligt spørge om, hvornår den elskede forlod jeg-personen. Er det sket lige for nylig, så det måske især er det nye i situationen, der har påvirket jeg-personen så voldsomt, at han nærmest er gået i chok? Eller er bruddet sket for et stykke tid siden, så jeg-personen har haft god tid til at grave sig ned i sin sorg med en ihærdighed, der giver indtryk af, at han dyrker sin ulykke på en næsten selvsmagende måde? 

Eller måske ligger bruddet så langt tilbage, at sorgen næsten er blevet en livsform og i virkeligheden underordnet i forhold til den morbide fascination af tilværelsen på Heartbreak Hotel? For sidstnævnte tolkning taler den omstændighed, at jeg-personen i sangen nærmest anbefaler opholdet på de knuste hjerters hotel til andre i samme situation. Vi ved ikke, hvornår bruddet er sket – men der er mange muligheder, som hver især ville kunne give ledetråde til en bedre forståelse af konteksten.

Den næste del af indledningslinjen, ”my baby”, rejser bl.a. spørgsmålet om, hvilket forhold de to kærester havde til hinanden. Var det et ligeværdigt forhold mellem to voksne mennesker, eller var styrkeforholdet mellem dem ulige? Den almindeligt udbredte, men faktisk temmelig patroniserende omtale af en kvinde som ”baby” kunne antyde, at der ikke var tale om et lige forhold – eller i hvert fald, at de to personer har opfattet forholdet forskelligt, hvilket jo er nok så vigtigt. Den omstændighed, at det er kvinden, der har afbrudt forholdet, tyder måske på, at hun har fået nok af jeg-personens umodenhed, og hans noget klynkende og ego-centrerede dyrkelse af sin egen sorg kunne pege i samme retning. Måske har hun bare fået nok af hans uselvstændige opførsel? Vi ved det ikke, men der må være mere at sige om situationen end det, vi hører her.

Indledningsudsagnets tredje del, ”left me”, giver bl.a. anledning til at spørge om, hvordan bruddet fandt sted. Gik hun i raseri og smækkede med døren – for så er der vel håb om, at hun kunne ombestemme sig og komme tilbage, når raseriet har lagt sig. Eller er bruddet en beslutning, som har været længe undervejs, og som er resultatet af en længere række hændelsesforløb? Er hun måske rejst til et fjernt land og kommer aldrig mere tilbage, eller er hun bare taget hjem til sin mor for at klage sin nød og græde ud ved hendes skulder? Der er masser af muligheder, og karakteren af hendes opbrud ville formentlig kunne give et fingerpeg om årsagen til bruddet og om muligheden for, at hun kommer tilbage. Sangteksten giver ingen svar på spørgsmålene, som til gengæld er relevante nok, hvis man skulle have en mulighed for at forstå baggrunden for historien.

Ovenstående overvejelser skal naturligvis ikke forstås på den måde, at jeg mener, at sangen ville være bedre, hvis den gav svar på de mange spørgsmål – tværtimod. En stor del af sangens dynamik og tiltrækningskraft udspringer netop af de mange ubesvarede spørgsmål, som giver lytteren noget at tænke over, og som i ganske få ord antyder et hav af muligheder for en forståelse af sammenhængen i dramaet. Antydningens kunst er ofte et effektivt middel til at vække interesse og nysgerrighed, og den kunst mestrer Tommy Durdens tekst til fuldkommenhed – naturligvis godt hjulpet på vej af Mae Boren Axtons slagkraftige melodi og Elvis´ karismatiske sangforedrag.

Tillykke med de 70 år til en klassiker i alle ordets betydninger.