Genrer
Simon & Garfunkel: Bookends
Kjartan anmelder samtlige album på 2003-udgaven af Rolling Stone Magazines liste over de 500 bedste nogensinde. Dette er nr. 233
Paul Simon og Art Garfunkel var nogle af de dygtigste musikere i Amerika i 60’erne, og det beviste de på album efter album. Mange af deres største hits var på soundtracket til filmen The graduate, hvortil de også lavede nyt materiale, ikke mindst "Mrs. Robinson". Denne sang fik også lov til at optræde på deres næste album, Bookends. Man kunne være bange for, at sådan et hit bare var blevet hægtet på for at sælge flere plader, men det forholder sig sådan, at sangen hele tiden var tiltænkt denne plade – teksten kom bare først, da de skulle lave soundtracket. Og man kan virkelig høre, at denne plade er velgennemtænkt. Den er ikke lavet for at være en hitparade, den er lavet som en oplevelse. Det første nummer, "Bookends theme" er bare et halvt minut behagelig guitar, der introducerer pladen. Det næste nummer, "Save the life of my child", er et af de mest atypiske Simon & Garfunkel-numre overhovedet. Den starter ikke bare elektrisk, det er nærmest elektronisk. Der er et storladent gospelkor i baggrunden, og man kan også høre noget af "The sound of silence" mellem versene.
Bookends er et konceptalbum, og første side handler om livets gang, og hvor "Save the life of my child" handler om en spæd, så omhandler den rolige, optimistiske "America" om at være en ung mand, der drager mod fremmed land. Overgangen mellem de to sange føles helt naturlig, og det er den ligeledes mellem "America" og "Overs". Der er faktisk en lang pause, så bliver en tændstik strøget, og et lys tændes. "Overs" handler om at være voksen og opdage, at ungdommen er forbi. Den bliver flot efterfulgt af interludiet "Voices of old people", en optagelse af gamle mennesker, der taler sammen på et plejehjem. En god introduktion til "Old friends", der handler om at være helt gammel og døden nær. Side 1 afsluttes af en længere udgave af "Bookends theme", der også indeholder vokal, der synger om en overstået tid, altså livet. Det er en smuk afslutning. Men hov – livet er slut nu, og der er kun gået 15 minutter. Vi mangler side 2!
Side 2 består af fem ikke så tæt relaterede sange, men mange temaer går igen fra side 1. Det har nok mest at gøre med Paul Simons vanlige idiosynkrasier i sangskrivningen. Der er nemlig temaer om både dødelighed, tid og modenhed. Foruden "Mrs. Robinson" skulle de fleste sange fra side 2 være sange, der oprindelig var tiltænkt The graduate-soundtracket, men ikke endte derpå. De er ikke blevet kasseret på grund af kvaliteten, for alle fem sange er fantastiske. De er noget af det bedste, Simon & Garfunkel har skrevet, og alle fire singler kom da også fra denne side af pladen. Kun den søde "Punky’s dilemma" blev ikke til en single, og den er ellers ligeledes mesterlig. Og man lægger ikke mærke til, at sangene ikke hænger sammen med side 1. Side 2 afsluttes endda med en sang om at være gammel og tage i zoologisk have. Men "At the zoo" føles alligevel som et antiklimaks. Jeg føler ikke, at pladen bliver særlig godt afsluttet. Jeg synes faktisk, oplevelsen er mere fuldendt, hvis jeg kun lytter til side 1. Men det er stadig en fortræffelig plade. Side 1 er en vidunderlig fortælling, og side 2 er nogle af duoens bedste individuelle sange. Det kan jeg ikke klage meget over.