Genrer
Skønne svenske toner
Ligesom Einstein tjente han sit daglige brød på et patentkontor, men lagde sit livsværk et andet sted. I sin fritid spillede Kurt Atterberg cello, han dirigerede, var medstifter af og formand for det svenske komponistforbund, og så skrev han noget af det skønneste musik, man har hørt fra Skandinavien i 1900-tallet.
Atterberg betegnede sig selv som "nationalklassicist", og hans musik er da heller ikke nyskabende, den peger i høj grad bagud. Stærke lidenskaber og klare melodier holdt i en stram form. Hører man hans ni symfonier, kommer man let til at tænke på Beethoven.
På pladen her er hovednummeret hans violinkoncert, skrevet i 1913, da han var en ung mand midt i tyverne - og på den ene side havde fået eksamen som elektroingeniør og ansættelse på det Svenske Patentkontor - og på den anden side allerede havde skrevet et par symfonier og haft sin debut som dirigent. Violinkoncerten er et pragtfuldt værk, som burde være på standardrepertoiret. En dramatisk førstesats, hvor violinen stiger syngende mod himlen. En hjertegribende adagio. Og en livlig, rytmisk finale. Indspilningen er med tysk orkester og dirigent, og de leverer et medrivende stykke arbejde. Solisten er svenske Ulf Wallin, hvis violin både kan være skarp og inderligt glødende.
Af de to stykker, der indrammer koncerten, er det værd at bemærke Värmlandsrapsodien, som Atterberg skrev lynhurtigt på bestilling til Selma Lagerlöfs 75 års fødselsdag. Det korte, rolige, charmerende værk blev uropført live i svensk radio, så fødselaren kunne høre det på sin gård. Bagefter skrev forfatteren til Atterberg:
"Det var en festlig stund, da vi på Mårbacka hørte rapsodien strømme fra radioens højttaler. Vi lyttede spændte og med stor fornøjelse til ekkoerne af melodier fra Värmland. Måtte de leve videre og få mange lyttere!"
Det samme kan siges om resten af pladen her. Hør den, bliv hooked på Atterberg og gå videre til symfonierne mm., som også findes på flotte indspilninger på CPO. Der er store fornøjelser i vente.