dummy

Smukfest 2013 - hvordan var det?

12-08-2013
Karina Rasmussen

Dette har været mit første år på Smukfest eller Skanderborg Festival. Jeg har hver sommer de sidste mange år indfundet mig på dyrskuepladsen i Roskilde. Så jeg var spændt på hvad Danmarks Smukkeste Festival mon kunne byde på.

Smuk er den – og der er rart. De mennesker jeg har mødt, det være sig både gæster, pressefolk samt personale har været imødekommende og behjælpelige og jeg følte mig velkommen og godt taget af.
Festivalen er uden tvivl en folkefest, med ligevægt mellem fordeling af gæster foran scenerne og rundt omkring i barerne. Folk tager på Skanderborg for at hygge sig med hinanden og glæde sig over de orkestre, der troeligt gæster bøgeskoven år efter år – her iblandt Aarhus Symfoniorkester, jeg selv havde fornøjelsen af at indtage søndag middag med champagne i glasset og høj sol på himlen.
Som dedikeret Roskilde Festival-entusiast, ankom jeg uden tvivl med lommerne fyldt med fordomme. Men den dejlige stemming, der med åbne arme bød mig velkommen, fik mig ganske hurtigt på andre tanker. Roskilde Festival er én ting, Skanderborg Festival noget helt andet. De charmerer og betager på hver deres måde.

Dog skal det understreges, at de – i festival regi fortrinlige toiletforhold bøgeskovens fest tilbyder, kunne være en god inspiration til de Roskilde-ansvarlige. Årets program bød på mange koncerter af høj kvalitet, heriblandt kan nævnes, Savage Rose, ,  Alabama Shakes, L.O.C.,  Folkeklubben og Veto.

Festivaltraditionen tro var der også masser af eksempler på gæsteoptrædender på kryds og tværs. Her slog Peter Sommer nok rekord ved at sidde med på, ikke mindre end tre koncerter, udover den han selv spillede. MC Hammer gæstede Den Sorte Skole. “One Eyed Mules” Søren Andersen og “Saybias” Jens Jensen gæstede “Folkeklubben” og L.O.C. fik besøg af “Barbara Moleko” “Marie Key” samt U$O.

Det var samtidigt også året, hvor P3 fejrede 50 års jubilæum. Dette blev gjort på festligste vis via et gigantisk battle imellem Hej Matematik og Veto, som hver især skulle agere backingbands for diverse artister, der så på skift skulle præsentere et hit fordelt på de fem årtier, hvor P3 har eksisteret.

I sidste ende blev det “Hej Matematik” der løb med sejren. Det er altid spændende når musik bliver præsenteret I nye rammer. Godt initiativ!

Jeg har nydt mine dage I Skanderborg og det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger denne smukke perle. Sidste krølle på halen, for mit vedkommende, bliver teenage-idolerne Michael Learns to Rock i der lukker festen.