Sol, støv og metallisk mesterklasse

Fredag var temperaturen skruet en del op i forhold til de to foregående dage. Solen stod højt på himlen og bagte ned over de efterhånden præriestøvede koncertscener. Da Mille Petrozza fra det tyske teutonic thrash-band Kreator opfordrede publikum til "wall of death" og "circle pit", rejste støvskyer sig foran scenen, så den forsvandt i momenter.

Stemningen på pladsen var – som altid – høj, mens sceneværterne gentagne gange opfordrede publikum til at drikke masser af vand. Heldigvis byder Copenhell på en række besøgsværdige og skyggevenlige lokationer, såsom Copenhell Con og markedspladsen Dark Market, hvor man kunne køle ned. Som vanligt var stemningen god og venlig, hvor publikum – på trods af den massive energi foran scenerne – smiler og klapper hinanden på skuldrene, hvis man kommer lidt for tæt.

Fredagen bød på masser af interessante koncertoplevelser, herunder besøg af to af thrashens helt store legender – i forlængelse af onsdagens stærke koncert med Bay Area-pionererne Exodus. Allerede ved frokosttid leverede brasilianske Soulfly skoldhed thrash på Helviti-scenen, hvor en yderst veloplagt Max Cavalera – i selskab med familien – bød på en kraftfuld omgang samba-thrash.

Ved aftenstid indtog de tyske legender Kreator samme scene og leverede en eksplosion af teutonic thrash-riffs, som historisk peger tilbage til samme æra som The Big Four inden for thrashen – blot fra den anden side af Atlanten. Kreator var teutonic thrash-legender side om side med landsmænd som Holy Moses, Destruction og ikke mindst Sodom, som gæster Copenhell sent lørdag aften. Mille Petrozza og resten af bandet havde tydeligvis en fest under deres tredje optræden på Copenhell og erklærede samtidig deres kærlighed til København – særligt Pumpehuset, som de nævnte som en scene, de havde mange minder fra.

Energien fik et nøk opad mod slutningen, da tyskerne tog os med tilbage til storhedstiden med aggressive perler som "Flag of Hate" fra 1987-EP’en og ikke mindst "Pleasure to Kill" – titelnummeret fra et af thrash-metallens absolutte hovedværker.

For fans af hårdere metal var der også intens kvalitet at hente på Hades-scenen, hvor britiske Carcass leverede en fremragende liveperformance. Ligesom Kreator er blandt thrashens pionerer, kan det samme siges om grindcore-legenderne fra Carcass, der vakte opsigt allerede i 1980’erne med berygtede albumcovers på deres første to udgivelser Reek of Putrefaction (1988) og Symphonies of Sickness (1989), begge prydet af kropsdele og anatomisk brutalitet.

Selvom Carcass’ kontroversielle æstetik har inspireret og er blevet overgået af eftertidens Goregrindbands, havde Carcass ikke glemt deres konceptuelle rødder som leverandører af grotesk og ekstremistisk metalkunst. Under koncerten var storskærmene fyldt med billeder af kirurgisk hospitalsudstyr, indvolde og andre visuelle rædsler. Til gengæld udgjorde de to oprindelige medlemmer – Jeff Walker i hvid skjorte og Bill Steer i blå skjorte og trompetbukser – en herlig kontrast til den klassiske extreme metal-dresscode.

De fire bandmedlemmer udstrålede tydelig glæde over at stå på Hades-scenen foran et begejstret publikum. Bill Steer storsmilede og udviste en imponerende nærværende attitude, mens Jeff Walker leverede en stærk vokalperformance. En helt igennem fremragende koncertoplevelse under en smuk, solrig aftenhimmel.

Tidligere på dagen havde det amerikanske prog-metalband Dream Theater imponeret med teknisk ekvilibrisme og en overskudsagtig tilstedeværelse på scenen. Koncerten kulminerede mod slutningen, hvor bandet leverede en fremragende version af åbningsnummeret "Pull Me Under" fra deres måske stærkeste album Images and Words.

Senere på aftenen kunne publikum opleve endnu en stilistisk overraskelse, da Billy Idol – trods sine snart 70 år – indtog scenen i topform. Klassikerne "Eyes Without a Face", "Hot in the City" og "Mony Mony" vækkede stor begejstring hos det brede publikum.

Selvom Billy Idol først forlod scenen ved 23-tiden efter en veloplagt 90 minutters koncert, var der stadig historiske vingesus i vente for de mest hårdføre blandt Copenhells publikum. En af undertegnedes absolutte must-see-koncerter: King Diamond.

Vokalen fra Hvidovre-drengen Kim Bendix Petersen – alias King Diamond – har aldrig rigtig tiltalt mig personligt, selvom musikken og de dragende horror-agtige albumcovers på Abigail og Them altid har haft en stærk tiltrækningskraft. Men efter fire årtiers bekendtskab med King Diamond var det første gang, jeg skulle opleve det dansk-amerikanske band live. Og hvilken intens og særegen oplevelse!

Koncerten var langt fra traditionel. Det var et grotesk og teatralsk horror-show med udklædning, sminke, dramatiske optrin, et top-tunet band og ikke mindst King Diamonds vokal, som imponerede live. Et vaskeægte horrorshow, der blæste publikum bagover.

På den forkerte side af midnat kunne man begejstret vende hjem – fyldt med indtryk og klar til endnu en forventningsfuld lørdag på Copenhell 2025.