Sov sødt

Når svenskerne siger “blunda”, mener de ikke “at sove”, som er betydningen af det danske ord “blunde”, men derimod ”lukke øjnene”, som jo bestemt ikke er det samme som at sove. Og dog – det kan det måske være. På det ene af Bruce Springsteens 7 ”glemte albums”, der for nylig er udsendt i en boks med titlen ”The lost albums”, finder man nummeret ”I´m not sleeping”, der ud over at være et forrygende rocknummer i bedste Springsteen-stil rummer linjerne: ”I´m not sleeping/ I´m just resting my eyes”.

Det er et herligt udtryk, som jeg ikke kendte i forvejen, men som tilsyneladende er almindeligt kendt og brugt. I Springsteen-sangen er situationen med de lukkede øjne ganske alvorlig, fordi ordene udtales af en jeg-person, der af ukendte grunde ikke længere har lyst til at være med i livet, men hellere vil låse sig inde og forsvinde for omverdenen. Det lyder ikke særlig rart, og jeg-personen i sangen kan forekomme lettere paranoid. Men bortset fra det er det jo et sjovt udtryk, Springsteen her har gjort brug af, og et udtryk som må kunne bruges i massevis af situationer. Tænk bare, hvad sovende folketingspolitikere ville kunne få ud af udtrykket: ”Jeg sover aldeles ikke! Jeg hviler bare mine øjne”.

The Beatles og søvnen
Der er naturligvis ikke noget odiøst ved at sove, tværtimod – måske bortset fra i folketingssalen. Søvn er simpelt hen en forudsætning for, at det kan lade sig gøre at være vågen en del af døgnet, og søvn er dermed en vigtig del af livet. Af samme grund er det ikke så mærkeligt, at mange rocktekster – som er emnet for denne lille artikel – handler om netop det at sove. Bl.a. The Beatles har flere gange i løbet af karrieren indspillet sange om at sove. Den kendteste af disse er nok ”I´m only sleeping” fra 1966, hvori jeg-personen giver udtryk for, at han bare gerne vil være i fred: ”Please, don´t spoil my day/ I´m miles away/ and after all/ I´m only sleeping”.

Flere kritikere har i tidens løb foreslået, at sangen handler om euforiserende stoffer eller måske om at ville fralægge sig ansvar; men hvorfor gribe til komplicerede udlægninger, når den oplagte læsning af sangteksten giver udmærket mening? Ordene i teksten fortæller om en person, der har brug for at slippe væk fra omgivelsernes hektiske livsførelse – og det får han mulighed for i sin seng. John Lennon blev undertiden omtalt som ”den dovne Beatle”; men sandheden er måske bare den, at Lennon havde mere brug for ro og fred end de andre Beatler.

Temaet med at ville gemme sig fra omverdenens krav i sin seng dukker da også op flere steder i John Lennons sangkatalog. Sangen ”I´m so tired” fra The Beatles´ hvide album (1968)  fortæller om en jeg-person, der bare længes efter at kunne trække sig tilbage til privatlivets ro, og sangen ”Watching the wheels” fra 1980 er en slags pendant til ”I´m only sleeping”, selv om jeg-personen her har lidt sværere ved at falde i søvn: ”People say I´m lazy/ dreaming my life away”.

Lennons sang ”How do you sleep?” fra 1971 er bare et dumt og ubehageligt opgør med Paul McCartney i sangform, og sangen er bedst tjent med at blive glemt. Så er der mere format over Lennons vuggevise, som afslutter det hvide album. Sangen er efter sigende skrevet til Lennons søn Julian; men fordi den lidt sukkersøde sang ville karambolere med John Lennons image som hård nyser, fik Ringo lov til at synge den, og det gør han udmærket: Der er tale om en fin falde-i-søvn-sang og en smukt afdæmpet afslutning på et i øvrigt stærkt afvekslende dobbeltalbum.

Paul McCartneys ”Golden slumbers” fra ”Abbey Road” (1969) er også en vuggevise, som dog synges til en voksen kvinde og ikke til et barn. Det fremgår da også af teksten, at sangen nok så meget handler om at sige farvel til barndommen eller til en overstået del af tilværelsen, som den handler om at sige farvel til den aktuelle dag. I begge tilfælde kan det hjælpe at sove; og selv om den sovende ikke via søvnen kan finde tilbage til sin tidligere tilværelse eller til barndommen, kan hun få kraft og styrke til at indstille sig på de nye vilkår ved at sove: ”Golden slumbers fill your eyes/ smiles awake you when you rise”.

At sove sammen – og alene
Som regel er det sjovere at sove sammen med nogen end at sove alene – selv om det ofte medfører, at man måske ikke helt får sin skønhedssøvn på den måde. Hør f.eks. hvordan det går, når jeg-personen i Roxettes ”Sleeping in my car” (1994) inviterer den udkårne til at sove i hans bil – her er der vist andet og mere på tapetet end en uskyldig nattesøvn; men det ”at sove sammen” betyder jo også ofte mere end bare det at ligge ved siden af hinanden: ”Sleeping in my car/ I will undress you/ sleeping in my car/ I will caress you/ sleeping in the back seat of my car/ making love, oh, oh”.

Roxettes sangskriver Per Gessle er dog udmærket klar over, at det ikke altid kan lade sig gøre at sove sammen med den udkårne, selv om der ikke var noget, man hellere ville. I sangen ”Sleeping single” (1988) har jeg-personen desværre ikke mulighed for at sove sammen med sin elskede, for hun har forladt ham. Og så er der jo ikke andet for end at sove alene, indtil hun – forhåbentlig – skifter mening og kommer tilbage til ham: ”Sleeping single, I will wait for you/ sleeping single ´till you change your mind”.

 Det er den samme situation, som jeg-personen i Kinks-sangen ”I go to sleep” (1965) befinder sig i, og han er ikke mere glad for omstændighederne, end Per Gessles jeg-person er det: ”I go to sleep, sleep, and imagine that you´re there with me/(-)/ When I look up from my pillow I dream you are there with me”. Det lyder lidt usundt rent mentalhygiejnisk, men det kan man jo ikke sige til en ulykkeligt forelsket person, lige som det er svært at tale fornuft til jeg-personen i The Everly Brothers´ ”All I have to do is dream” (1958): ”I can make you mine, taste your lips of wine/ anytime, night or day/ only trouble is, gee whiz/ I´m dreaming my life away”. Den forelskelse må jeg-personen vist hellere sørge for at komme over hurtigst muligt.

Det duer nok heller ikke at prøve at gøre ensomheden i sengen til en slags eksistentialistisk grundvilkår, en del af menneskets lod her i tilværelsen, som Cher (vistnok) forsøger det i Bon Jovis sang fra 1987, ”We all sleep alone”. For selv om vi alle kan komme ud for at skulle sove alene i sengen, er der nok forskel på, hvordan det er kommet dertil; og mon ikke Cher selv i størstedelen af karrieren har kunnet finde en at dele seng med, hvis hun havde brug for det? ”You may have lovers wherever you roam/ but sooner or later, ooh, we all sleep alone”.

Man kan sove alene på mange måder, og nogle af dem lyder bedre end andre. For undertegnede ville det f.eks. være en katastrofe at sove på den måde, D-A-D synger om i gruppens sang ”Sleeping my day away” (1989): ”I take a look at the day, turn and stay in bed/ open my eyes when the day has died/ I turned the world and I slept alright/ now my daymare is over, I zip my jeans tight”. Sangen blev særdeles succesfuld for gruppen i 1989, og den har da også en stærkt iørefaldende melodi; men i denne lytters ører lyder det nu helt forfærdeligt at ønske at sove dagen væk – og oven i købet ophøje dagsøvnen til en form for livsfilosofi. Ikke noget for denne lytter.

Men måske der trods alt noget, der er endnu værre: at sove sammen med nogen og ved samme lejlighed være bange for at komme til at tale i søvne! Elvis Presley har indsunget mange mærkværdige sange med mange mærkværdige tekster, og en af dem er sangen ”If you talk in your sleep” fra 1974. Situationen her er den, at jeg-personen har (haft) et hemmeligt forhold til en gift kvinde, som endelig ikke må røbe noget om forholdet til sin mand: ”Love is so much sweeter when it´s borrowed/ don´t give our secret away/ be careful what you say/ if you talk in your sleep/ don´t mention my name”. Det lyder ret så anstrengende ikke engang at kunne slappe af, når man sover. Stakkels kvinde – i en øvrigt ret vovet sangtekst, hvis jeg ellers har forstået den rigtigt.