Spændende debutalbum fra Jake Bugg

Der er heftig blues med forvrænget mundharmonika, fine guitarfigurer og en gennemtrængende og genkendelig stemme på den selvbetitlede debut fra den 18-årige sangskriver.

 

Man kan tydeligt høre referencerne til Bob Dylans unge år hos den britiske sangskriver Jake Bugg. Men også beundringen af de lokale helt som Oasis og The Beatles er tydelig. Guitaren får fuld skrue med simple akkordgange, og stemmen er nærmest skabet i sin flabethed. Trommerne ruller ufortrødent og guitarsoloerne er præcis så simple og skrabede, som de første elguitarer i popmusikken lød.

Jake Bugg er stadig et nyt skud, og han er bare ved at etablere rødderne på den store musikscene. Debutpladen har international lyd og i en tid, hvor gamle idoler og skrabet lyd dyrkes som autentisk og ærlig, går han rent ind. Han gør det også godt live, hvilket man allerede kunne høre, da han i april varmede op for Michael Kiwanuka på Vega.

Og selv om han låner meget af den musikalske ballast fra andre, har den bare 18-årige englænder noget personligt at komme med.

Han evner, mere udtalt end Dylan gjorde, at levere de store ballader, og indlevelsen i melodien på ”Broken” er bestemt til at mærke. Og når man samtidig kan give guitar-gas som på ”Lightning Bolt” og country-grounding som på ”Trouble Town”, er der faktisk noget for enhver smag. Det eneste problem med pladen er sådan set, at den bliver en lille smule som et musikhistorisk museum med referencer til gode gamle dage. Og tit er det nemmere at lytte efter hans forbilleder end hans egen personlighed.

Det skal blive spændende at se, om Jake Bugg kan leve op til forventningerne og niveauet fra pladen, når han kommer til Danmark til marts.