Genrer


SPOT Festival 2012
Foråret er for alvor over os, og snart kan vi glæde os over en ny sæson med masser af musikfestivaler landet over. Sæsonen skydes allerede i gang i maj med en af de vigtigste musikfestivaler herhjemme: SPOT Festivalen.
Vanen tro har arrangørerne bag SPOT lyttet sig igennem en skare af håbefulde navne og sammensat en farverig cocktail af upcomings og etablerede navne, der tilsammen giver et øjebliksbillede af den alsidige og levende danske musikscene. Der er masser af spændende koncertoplevelser i vente, når festivalen slår dørene op for to dages musikalske begivenheder på en række spillesteder i Aarhus d. 4. - 5. maj.
For at gøre det nemmere at planlægge din tur til SPOT 2012, har vi på redaktionen lavet en guide til festivalen, hvor du kan læse om en række af de navne der optræder.
Vi ønsker dig en rigtig god festival!