SPOT Festival 2022: På udebane med elektronik og symfonik

Hvert år til SPOT Festival kan vi møde en ny og anderledes konstellation – ofte et ensemble fra den klassiske verden i samarbejde med rytmiske musikere. De sidste par gange har det været med fremragende Aarhus Sinfonietta, i år er det med hele Aarhus Symfoniorkester.

Koncerten er i den fine symfoniske sal, som er symfoniorkestrets hjemmebane. Men alligevel er det en koncert, hvor orkestret er på udebane – det drejer sig nemlig om elektroniske værker, der er komponeret med lyde i stedet for noder, og som så til lejligheden er arrangeret for symfoniorkester af den australske komponist og dirigent Kirsten Milenko. Aftenens dirigent er den dynamiske Halldis Rønning.

Med åbne sanser
Desværre er der intet program klar til koncerten, og SPOTs oplysninger om koncerten er sparsom. På Aarhus Symfoniorkesters hjemmeside kan jeg heldigvis finde et program, men det kommer altså ikke til at passe med mine noter. Hmm. Så jeg læner mig tilbage og lytter med åbent sind.
Og jeg indrømmer gerne, at også jeg er på dén udebane, hvor den elektroniske musik befinder sig.

Et kvarter før koncertstart er der kun dukket 20 tilhørere op. Men i de sidste minutter strømmer flere til, og vi er nok 150 spændte mennesker spredt i den store sal. Til gengæld er der ingen musikere på scenen, som ellers er dækket op til det cirka 60 mands store orkester.

Det skyldes, finder vi ud af, at første værk er et soloværk fremført af aftenens hovedkomponist SØS Gunver Ryberg. Der er ikke eet forklarende ord under hele koncerten, men efterfølgende finder jeg ud af, at det i hvert fald ikke er Kaija Saariaho’s ”Ciel d’Hiver”, som programmet ellers fortæller.

Lyd og lys
Ene kvinde på scenen styrer SØS Gunver Ryberg elektronikken gennem sit unavngivne værk, der indledes med repeterende drejninger omkring en lille terts. Skæbnesvangre klange – hvad vil det udvikle sig til? Mine associationer fører mig tilbage til 90’ernes ildevarslende Bardalamenti-klange i ”Twin Peaks”. Men hurra, vi slutter i en håbefuld dur. Musikken understøttes af farvede lyscirkler, der vandrer ubesværet hen over scene, bagtæppe og loft – det er dog desværre sidste gang til koncerten, vi får ledsagende lys.

Nu befolkes scenen af det store Aarhus Symfoniorkester med fuld stryger- og blæserbesætning samt harpe og det for denne koncert centrale slagtøj.
Musikken starter tyst med en vejrtrækning gennem blæseinstrumenterne. Med en distinkt lyd fra den fascinerende ocean drum i slagtøjsgruppen bygges nummeret op til en rytmisk maskine, der banker derudaf i ren 4/4. Hvis nummeret var skrevet for 100 år siden, hed komponisten eksempelvis Stravinskij. Men mit bud er, at komponisten er SØS Gunver Ryberg, og titlen kan være ”Magnetic Force”. Det er så det første nummer, hvor arrangøren Kirsten Milenko har omsat SØS’ klange til orkesternoder, alene dét er en kunstnerisk præstation.

Vinterhimlen
En klokkeklang og en spinkel piccolofløjte indleder næste nummer. Oven på en cluster i de dybe instrumenter får vi et kaldende motiv i fløjten, der kastes videre til klarinetten, til oboen. Dirigenten er på arbejde; selvom grundpulsen er grundlæggende stabil, myldrer det med skæve indsatser, men det store topprofessionelle orkester udviser en sikkerhed, så vi tror på alle indfaldene. Og jeg tror, at det faktisk nu er den finske komponist Saariaho’s ”Ciel d’Hiver”, vi får nu. Vinterhimlen, hvor der i den klare luft høres spinkle lyde. Det er et nummer, som er skrevet til symfoniorkester, og studiepartituret kan ses på internettet, værsgo.

Jorden
Fjerde nummer er – ifølge min gætteleg efter koncerten – SØS Gunver Rybergs ”Earth Pressure Balance”, arrangeret for symfoniorkester. Da jeg hører musikken, sender de dybe tubaklange mig i Berlioz’ retning med hans inciterende Dies Irae-tema. Og da strygerne bruger slagtøjsteknikken med omvendte buer på strengene, hører jeg en hilsen til Gustav Holst’s Planeterne – denne insisterende fingerprikken – måske til samvittigheden. Mod nummerets slutning får vi en voldsom paukeduel: tiden er ved at løbe ud. Når jeg efterfølgende har titlen ”Earth Pressure Balance”, giver det mening. Måske efterfortolkning – men gør det noget?

Månen
Der bliver nu omrokeret på scenen, dirigenten forlader os, og forrest på scenen placeres en basklarinettist og en cellist tete-a-tete. (Billedet) Vi får et lille intermezzo, en dialog mellem de to instrumenter, der dækker nogenlunde samme toneomfang, men som klangligt kan være så forskellige. Nummeret er ”Oi Kuu”, igen af K. Saariaho. En hyldest til månen, hvor de to instrumenter bidrager med hver deres farver og sammen bygger et komplet månebillede op.

Sammen
Slutnummeret er uropførelsen af COEXISTENCE, som Aarhus Symfoniorkester har bestilt hos SØS Gunver Ryberg. Komponisten er også på scenen; orkestrets akustiske klange suppleres med komponistens elektroniske klange i live-situationen. Her får vi en co-existens, en sameksistens, hvor to lydverdener forenes.

Nummeret starter med en elektronisk subbas, suppleret med hornstemmen. Vi får en klar kalden fra piccolotrompet i det fjerne, og jeg hører de mange strygere som en mumlende menneskemasse, hvor mummelen accelerer til råb. Jeg oplever, at den elektroniske lyd fader ud; her er det det organiske orkester, jeg hører. Vi får svære polyrytmiske figurer, og – desværre aktuelle – sirener høres. De elektroniske klange får atter en mere central plads, og med sitrende violiner når vi enden.

Ja, det kan lade sig gøre i sameksistens. Et værdigt punktum for denne eftermiddag i Symfonisk sal.

Igen og igen glæder jeg mig over at høre bruset fra et helt symfoniorkester, en overtonerigdom, som ikke opleves andre steder. Men alligevel kan klangen udvides med elektronisk frembragte klange, som giver værkerne en ny dimension.

En stor oplevelse, en anderledes oplevelse. Stor tak til den sammenholdende dirigent, til komponisten, arrangøren og de mange dedikerede musikere på den fyldte scene.

Aberdabei
Før en koncert forbereder jeg mig oftest. Hvad skal spilles, hvad er baggrunden, historien? Det gode eksempel er operaen. Gå ind fra gaden og hør en opera, og du får en oplevelse. Eller sæt dig først ind i handlingen og intensionerne, og jeg tror, du får en større oplevelse.

Jeg har i dag fået en oplevelse i Symfonisk sal, men jeg ville altså gerne ha’ haft et program, der som en hjælpende hånd kunne have hjulpet novicen udi denne genre.