Stemningsrapport fra Roskilde festivalens første dag torsdag den 4.7.2013

Der er nu noget trygt og godt ved at cykle rundt om hjørnet ved den lille købmand i Vor Frue på Roskilde festivalens første rigtige dag, og så atter gense i hundredevis af burgerspisende teenagere på vej hen til Indgang Øst. Og sørme om der ikke også lyder et genhør med Red Hot Chili Peppers fra et af teltene nær ved busholdepladsen og cykelstativerne. Lugten der rammer mig er også velkendt. Klokken er 15.00 torsdag den 4.7.2013. Det er ren nostalgi. Selv himlen er overskyet.

Camp Mordor og Ulriks harem

Jeg har tid til at snuse lidt rundt på campingområderne, inden portene indtil til hjertet af festivalpladsen åbner kl. 17.00. En af de ting jeg gerne vil nå at opleve er den meget omtalte Camp Mordor, med de dystre sortklædte beboere og Saurons øje malet på en gigantisk højtaler. Det lyder bare så meget sejere end Camp Bananer i Pyjamas eller Camp Find Holger. Jeg vil også gerne gyse over min søns sikkert fuldstændigt vandaliserede indianer camp. Den skulle ligge nær Indgang Syd, men desværre finder jeg, på trods af ihærdig vandren, hverken den ene eller den anden camp. Til gengæld snakker jeg med nogle piger, som glæder sig vildt til aftenens koncert med den unge talentfulde musiker Jake Bugg, og jeg kigger forbi Cinema, hvor de er i gang med at afspille en film for 20-30 personer. Ud af den ene øjenkrog opdager jeg et madområde og et Kvickly skilt?! Kvickly og andre butikskæder er de senere år begyndt at åbne filialer på festivalen. Knapt så charmerende som tidligere tiders flippede boder - men sikkert bekvemt for campisterne der slipper for at vandre frem og tilbage til Køgevejens Fakta efter øl. Der er også mange graffititegninger på facader og telte man kan studere på sin færd rundt. Nogle er kønnere end andre og flere har tekster i stil med ”Anal sex her”, ”Ulriks harem” og ”Jeg lugter”. Hvordan relativt almindelige mennesker kan sove i al den larm, lugt og uorden er en gåde for selv en rutineret festivalgænger som undertegnede. Det er derfor med nogen lettelse jeg fremviser mit lyserøde arbejdsarmbånd og iler ind på festivalpladsen ned mod Orange Scene for at finde en god plads til festivalstolen og anmeldernotesblokken. Klokken er 16.00. Vinnie Who har lige overstået sin lydprøve.

Mediecentret ved Orange scene

Foran Orange scene og ved de mange boder er der hektisk aktivitet. Borde tørres af og ladvogne afleverer de sidste varer. Lige som jeg skal til at sætte mig ned og lave lidt notater, griber en orange vagt fat i mig. Han beder mig gå uden for på campingområdet igen, for som han siger ”i år vil vi gerne have at pladsen indenfor hegnet fremstår så uberørt og øde som muligt. Sidste år havde 10.000 frivillige arbejdere allerede en fest herinde, og det ødelagde stemningen lidt for de mange betalende kunder som gerne vil nå ned til orange scene først”. Jeg er ikke begejstret ved tanken om at traske tilbage igen, så efter lidt snak frem og tilbage får jeg heldigvis lov at gå ned til Mediecentret. Mediecentret er et lukket område til højre for Orange scene, med et medie service center, rene toiletter, spise-faciliteter og en kendt person i ny og næ. Jeg spejder forgæves efter Vinni Who og guttermændene fra Slipknot, men må nøjes med tordenfluer i hobetal og rigtigt mange fotografer som har samlet sig. De venter sandsynligvis på at forevige horderne som slippes ind på festivalpladsen. Ved port 8 er der netop til dette formål lavet en firkant hvor det arbejdende folk, ad en bagvej, kan smutte op for at se dette spektakulære syn. En siger for sjov at det er lidt ligesom at befinde sig bag den store mur i tv-serien ”Game of Thrones”, en anden mener at det er ligesom at se malkekøer blive sluppet løs på en sommerfold. Stille og roligt begynder ”The Orange feeling” at indfinde sig, og klokken 17.55 er jeg endelig bænket i min medbragte festivalstol foran Orange scene, hvor svenske Per og danske Flemming byder alle velkommen til Roskilde og erklærer festivalen for åben.

Vinnie Veni Vici og de andre gode bands

Præcis klokken 18.00 åbner Vinnie Who festen på Orange med congas, røgkanoner og funkbas. Han er lige dele folkeforførende Cæsar, dansabel disco prins, hipster med alt for store guldbriller og Felix Baumgartner fan i nummeret ”39” (her burde jeg have købt en astronaut is). Det er en fantastisk koncert som trækker lydspor tilbage til Talking Heads, Dire Straits, Giorgio Moroder og Spleen United for bare at nævne nogle få. Publikum er en blandet skare. Foran mig står Harry Potter og bagved selveste Robinson Crusoe. Dem med Slipknot t-shirts vender muligvis hurtigt næsen ned mod Arena og Suicidal Tendencies. Hiphopperen Kendrick Lamar tiltrækker efterskole – og gymnasieelever med bagvendte kasketter, yolo tatoveringer og hang til håndtegn, til en stuvende fuld koncert på Arena kl. 20.30. Lamar er en af tidens hotteste rappere og efter gentagne gange at have opfordret menneskemængden til at ”make some noise” slutter han sit show af med ordene ”I will always come back to you” og ”This has been the loudest motherfucking crowd of my career”. Publikum ELSKER ham. Personligt synes jeg det bliver lidt anstrengende med alt den appel om applaus. Det er som om publikum skal præstere mere end ham selv deroppe på scenen, hvilket bevirker at man er i konstant fare for at få en blodtud. Klokken 22.00 er det heavy metal bandet Slipknots tur til med vanlig bulder og brag af fyre op under Orange scene. Fire musikalsk overlegne numre når jeg. Det her band er sindssygt dygtige på deres instrumenter og derudover uhyggeligt underholdende at se på. Om melodierne bliver lidt ensformige i det lange løb er helt og aldeles en smagssag. Klokken 23.00 lukker og slukker Christian Hjelm et nærmest fyldt Odeon med en velsunget pop-rock koncert på dansk og i den danske musiktradition, som man kender det fra f.eks. Sebastian, Kim Larsen, Thomas Helmig og Bifrost. Mange par havde fundet vej til teltet og lyden af de fængende og kærlige melodier og der bliver kysset og krammet en del nede bagved hvor jeg står.

Så alt i alt er stemningsbarometret i top mht. musikken på denne første dag. Så skidt med lunkent vejr og tordenfluer, manglende held med at spotte kendte, finde de ønskede camps og undgå pedantiske vagter.