Genrer
Storladen fest og formidable hit på ny Justin Timberlake-plade
Anmeldelse: Justin Timberlake,The 20/20 Experience.
Verdens bedste popsnedker er tilbage med et storslået album, der er umiskendeligt Timberlake, ambitiøst og farverigt fra første tone.
Det var virkelig været ventetiden værd. Justin Timberlake har ikke udgivet 2006, men den 32-årige verdensstjerne har bestemt ikke glemt, hvordan man skriver iørefaldende melodier og træfsikre hits. Notorisk velklædt kastede han allerede den første single ”Suit And Tie” på gaden tilbage i januar. Med god hjælp fra Jay-Z sidder nummeret, der er nummer to på pladen, lige i klædeskabet. Det er tilbagelænet og cool i introen, før groovet sættes an.
Timberlake folder sig ud på pladen. Korteste track varer 4:48, og den formidable andensingle ”Mirrors” kryber sig op på godt otte minutter. Og så gør det ikke noget, at der kun er ti numre på The 20/20 Experience. Overordnet giver de lange track god mulighed for at synke ind i hvert eneste nummer, men enkelte steder bliver det en anelse udfordrende at lytte over syv minutter på et beat, der ikke udvikler sig synderligt.
Pladen veksler mellem soul, pompøs pop og mere dansabele og klassiske Timerlake-skæringer. Vokalharmonierne er skarpe og ultramelodiøse, og i flere numre er der et tætpakket lydunivers af effekter, fuglefløjt og adskillige samplede lag. I andre numre er lyden mere analog og båret af blæsersektioner, funky guitar og sikre trommer.
Flere sange end tidligere er langsomme og tilbagelænede, og hvor Timberlake tidligere har markeret sig med direkte og genkendelige melodier, er der mere følelse og introvert lydunivers over det nye album. Det skyldes også at albummet er uhyrligt velproduceret. Der er kælet for hver eneste lyd i et omfang, der gør det lidt svært at forstille sig numrene fremført live. Men musikperfektionisten har allerede vist, at han sagtens kan levere sin nye musik i levende live.
Lyt til:
”Mirrors”, der er et pompøst pophit, der på storslået vis både skaber fest og feel.
”Spaceship Coupe”, hvor Timerblake demonstrerer et fedt miks mellem elektro-bas og organiske korharmonier og en smuk melodi.