Genrer
Suspiria - dæmonisk filmmusik
Med Cannibal holocaust var Ruggero Deodato indiskutabelt den mest kontroversielle filmskaber på 1970'ernes og 1980'ernes blomstrende italienske horrorfilmscene. Men de mest succesfulde, mest produktive og mest kendte var utvivlsomt filminstruktørerne Lucio Fulci ( skabte film som: Gates of Hell, Zombie 2, Seven doors of death, The house by the cemetery) og Dario Argento (Suspiria, Deep red, Phenomena, Tenebre, Inferno). Dario Argento havde i øvrigt en finger med i spillet da Sergio Leone instruerede sit ultimative western-epos Once upon a time in the West.
I sine horrorfilm benyttede Dario Argento sig flittigt af den italienske rockgruppe Goblin til at skabe lydsporet. Goblin udmærkede sig ved deres særegne kombination af elektroniske lydflader og hyperenergiske guitarriffs og trommesoli. Gruppen var, med deres uovertrufne evne til at skabe atmosfære, med til at trække Dario Argentos gotiske horror-stil op på et højt stemningsmæssigt niveau, som blandt kan opleves i filmene Deep red, Tenebre, Phenomena og Suspiria. Det blomstrende samarbejde kulminerer i filmen Suspiria, hvor både Dario Argento og Goblin når deres kunstneriske højdepunkt.
Den uhyggelige historie om en amerikansk pige der ankommer til en balletskole i Frankfurt, som viser sig at være forbandet af hekse og anden gotisk djævelskab, er både billedmæssigt og lydmæssigt et horror-mesterværk. På det visuelle plan arbejdes der med en konsekvent brug af stærke blå og røde farvenuancer i de enkelte scener, som gør filmen imponerende flot og ekstremt uhyggelig, imens den svævende kameraføring er med til at skabe uro og rastløshed hos seeren. Goblins lydspor er en sand rutschetur ind i dæmoniske verdener af keyboards og jazz'et prog-rock. Åbningstemaet til filmen minder om en (om muligt!) endnu mere skræmmende version af temaet til William Friedkins The exorcist. At lytte til Goblins soundtrack til Suspiria er ganske enkelt en gyser i sig selv!