Sveriges bedst bevarede hemmelighed

I oktober udsendte den svenske musiker David Urwitz sit 9. album – eller det 10., hvis man tæller et opsamlingsalbum med et par hidtil uudgivne sange med. Udsendelsen af det nye album, ”Nåt slags svar”, betegner samtidig Urwitz´ 20 års jubilæum som udøvende pladekunstner, idet han udsendte sit debutalbum, ”Det var vel inget mer med det”, i 2005. 

I starten af karrieren udkom der et nyt album om året, men efterhånden er der blevet længere mellem udgivelserne. Kvaliteten af indholdet på de nye albums er der til gengæld ikke lavet om på; Urwitz´ udtryksform har været den samme gennem alle 20 år, og samtlige udgivelser har holdt et forbløffende ensartet (højt) kvalitetsniveau.

Men hvis David Urwitz virkelig er så god, hvorfor er han så ikke mere kendt? At han ikke er kendt i Danmark er ikke så mærkeligt; det samme gælder mange andre store svenske musiknavne, og Urwitz´ udgivelser er aldrig blevet omtalt i de danske medier, ligesom hans musik ikke kan lånes via de danske biblioteker. 

Men også i Sverige er Urwitz forholdsvis ukendt i den brede offentlighed, måske pga. hans modvilje mod at udstille sit privatliv i medierne. Det eneste, man let kan grave frem om ham, er, at han blev født i Trollhättan for 52 år siden, at han nu bor i kvarteret Masthugget i Göteborg, og at han udsender sine plader på sit eget forlag, Alvy Singer Records (Alvy Singer er Woody Allens figur i hans berømte film fra 1977, ”Annie Hall”).

I de foreliggende præsentationer af David Urwitz og hans musik – inklusive den på hans egen hjemmeside, davidurwitz.se – beskrives musikeren således: ”For nogle er David Urwitz en institution i svensk musikliv, for andre er han stadig en velbevaret hemmelighed”. Det siger jo ikke så meget, men der er dog mulighed for også at finde frem til den oplysning, at han har turneret flittigt i Sverige og i Norge, hvor han fik et stort hit med sangen ”Hos mig”. 

Desuden kan man læse sig til, at Urwitz har samarbejdet med en lang række svenske kunstnere som Eldkvarn, Peter Lemarc og Carolina av Ugglas. Og så er Urwitz-præsentationerne enige om, at sangerens musikunivers er en skønsom blanding af melankolske og samtidig håbefulde sange om relationer og om let genkendelige hverdagssituationer, altid skrevet af Urwitz selv og (næsten) altid med sangskriveren selv på klaver. (I parentes bemærket kan man i kommentarerne til de enkelte sange på opsamlingsalbummet ”Ett försök till samling” læse Urwitz´egne kommentarer om sangenes tilblivelse).

Nåt slags svar
Undertegnede har fulgt David Urwitz hele vejen fra 2005 til nu, og jeg har købt alle hans udgivelser. Derfor skulle jeg naturligvis også have hans seneste udspil, ”Nåt slags svar”, som jeg straks efter udgivelsen bestilte hos en internetforhandler. Da jeg modtog cd´en, kunne jeg med en vis forbløffelse konstatere, at indpakningen af den var den enklest tænkelige: et pap-etui med titlen på forsiden og med de 12 sangtitler på bagsiden af etuiet. Ingenting om musikerne, om produceren, om indspilningerne og desværre heller ikke noget indlagt hæfte med sangteksterne.

Da Urwitz udsendte sin seneste cd, ”Som om inget hade hänt” fra 2022, havde han fået den skøre ide at anbringe cd´en i et cover af singlepladeformat, hvilket ikke just gør det let at opbevare udgivelsen sammen med Urwitz´ andre albums. Men heldigvis rummede cd´en dog et indlagt ark med sangteksterne, så lytterne uden problemer kunne følge med i sangenes fortællinger. Men den service har Urwitz altså droppet på sit seneste udspil, ærgerligt nok.

Som en slags plaster på såret kan man trøste sig med, at David Urwitz altid artikulerer alle ord meget tydeligt i sine sange, hvis tekster desuden oftest benytter sig af et meget enkelt ordvalg. Derfor er der sådan set ingen problemer for lytteren i at forstå Urwitz´ tekster; men det forekommer nu alligevel denne lytter at være en uskik ikke at gøre teksternes indhold så let tilgængeligt som muligt – når sangskriveren nu trods alt har ulejliget sig med at skrive teksterne.

Selv om Urwitz altså har udsendt sin nye cd i en håbløst skrabet indpakning, er det trods alt muligt at finde frem til nogle oplysninger om indholdet på cd´en via internettet. Her kan man bl.a. læse, at albummet er indspillet i Svenska Grammofonstudion i Göteborg med Pär Öjerot – som Urwitz tidligere har arbejdet sammen med – som producer og med (for mig ukendte) navne som Matti Ollikainen, Viktor Turegård og Fredrik Myhr på de forskellige instrumenter. Det fortæller ganske vist ikke meget om indholdet på nyudgivelsen; men det er bedre end ingenting. Og når alt kommer til alt, er det naturligvis også mere selve musikken end udenomsværkerne, det kommer an på.

De 12 sange på ”Nåt slags svar” er typiske Urwitz-sange: lavmælte og altid med klaveret i centrum for melodierne og som regel med et markant og iørefaldende omkvæd. Der er som altid hos Urwitz tale om ren vellyd, som man har lyst til at høre igen og igen, og som formidler teksterne i et lydbillede, der ud over klaver og guitar også ofte er karakteriseret ved et diskret strygerakkompagnement. 

Og så er der naturligvis Urwitz´ tekster, der stort set altid består af helt dagligdags vendinger og udtryk, som imidlertid ofte rummer flere lag under de tilsyneladende enkle formuleringer. Sangtitler som ”Minns du det också”, ”Innan du kom hit” og ”Vi kunde lutat oss tillbaks” fortæller lidt om Urwitz´ enkle – men aldrig banale – sprog og om hans forkærlighed for at skrive enkelt om komplicerede relationer.

Især er sangen ”Fastän du var hans” et godt eksempel på Urwitz´ evne til at skrive om de følelser mellem to mennesker, som næsten ikke kan udtrykkes med ord: ”Och jag hör vad du säger/ men vet vad du menar/ Det finns ingen tvekan/ allt är försent/(-)/ Jag ville va med dig/ fastän du var hans”. Urwitz har selv fortalt om sangen, at han fik ideen til den kort før julen 2024, og at han arbejdede så meget med den, at han på det nærmeste ødelagde julen for sin familie det år. 

På det tidspunkt, hvor Urwitz fik ideen til sangen, var hans nye album næsten færdigindspillet; men så kom den nye sang til, og eftersom den selvfølgelig skulle med på albummet, var der ikke andet at gøre end at få fat på ”Nåt slags svar”-musikerne igen og få dem til at være med til at indspille den nye sang – som da også senere blev udsendt som singleudspil fra det kommende album.

Det er en skam, at David Urwitz er totalt ukendt her til lands, for han er god. Der er dog mulighed for at stifte bekendtskab med ham ved hans kommende koncerter i Trollhättan, Varberg og Stockholm (se detaljerne på hans hjemmeside). Eller man kan forsøge at få fat i en af hans udgivelser, hvis eneste minus er, at de med deres hverdagssprogs-titler er næsten umulige at skelne fra hinanden – eller at huske titlerne på: ”Undrar om det syns”, ”Så långt det är möjligt”, ”En gång i världen” og ”Som om inget hade hänt” er blot 4 af disse titler, som det ikke er let at holde ud fra hinanden. På plussiden kan man til gengæld konstatere, at det er lige meget, hvilken af udgivelserne, man får fat på; de er alle gode og stærkt vanedannende.

Lad mig slutte denne lille præsentation af med at beklage, at jeg her er kommet til at afsløre Sveriges bedst bevarede hemmelighed. Men det er jo kun i Danmark, jeg har afsløret hemmeligheden – og her kan man alligevel ikke komme til at lytte til Urwitz´ musik.