Swedish Music Hall of Fame fylder fem år

I 2018 er det fem år siden, den svenske populærmusiks Hall of Fame slog dørene op – i hvert fald virtuelt. Formålet med den svenske Music Hall of Fame er at hylde svenske musikere, sangskrivere, producenter eller andre, som har haft betydning for populærmusikkens udvikling i Sverige. Den svenske Hall of Fame skal fremvise et repræsentativt udvalg af genrer og stilarter inden for svensk populærmusik, og der skal der være gået mindst 20 år, siden en kunstner eller en gruppe debuterede på plade, for at vedkommende kan komme i betragtning til æreslogen. Endelig skal de indvalgte kunstnere/grupper have haft en varig betydning for populærmusikkens udvikling i Sverige. Ellers er der frit slag for den p.t. fem mand store jury, der i år har udvalgt de nye kunstnernavne til Hall of Fame.

Med de 7 netop indvalgte kan Swedish Music Hall of Fame indtil videre præsentere 46 svenske musiknavnen inden for diverse genrer af populærmusikken. Det skulle give mulighed for et bredt og varieret vue over musikhistorien fra starten af det 21. århundrede til i dag, og det er da også tilfældet – et stykke hen ad vejen. Alligevel er det svært ikke at blive forbløffet over nogle store sorte huller på listen over den efterhånden rimeligt omfattende samling solister og grupper, som i 2018 udgør Swedish Music Hall of Fame.

Hoola Bandoola Band

Alle har sikkert deres yndlingsmusiker eller -gruppe, som de savner i oversigten over æreslogens 46 navne, ligesom de fleste heldigvis også vil kunne finde en eller flere favoritkunstnere i oversigten. Sådan må det nødvendigvis være. Alligevel er der navne, som er så oplagte i en Hall of Fame-sammenhæng, at man ikke kan undgå at spørge sig selv, hvorfor de ikke optræder på listen.

Først og fremmest drejer det sig om mastodonten i svensk rockhistorie inden for den såkaldte progg-musik, Hoola Bandoola Band. Gruppen debuterede på plade i 1971 og udsendte derefter tre plader med sin specielle form for humoristiske og iørefaldende sange af venstreorienteret tilsnit. Men Hoola Bandoola spillede ikke bare for en lille indforstået skare; gruppens musik formåede at overskride den dengang ellers så bombastiske grænse mellem progg og pop, og når musikerne spillede i folkeparkerne rundt omkring i Sverige, var det altid for et kæmpestort publikum.

Hoola Bandoola Band er umulig at komme udenom i en oversigt over indflydelsesrig svensk populærmusikmusik; men endnu mere umuligt er det at negligere den betydning, gruppens to frontfigurer, Mikael Wiehe og Bjørn Afzelius, fik – og fortsat har – efter gruppens opløsning i 1976. At præsentere en Hall of Fame over væsentlig svensk populærmusik uden at nævne Afzelius og Wiehe er som at skrive en dansk litteraturhistorie uden H.C. Andersen, Johs. V. Jensen og Klaus Rifbjerg. Eller en dansk populærmusikhistorie uden Kim Larsen, Niels Skousen og Røde Mor. Det kan kun lade sig gøre ved at sætte kikkerten for det blinde øje.

Mikael Wiehe har (naturligvis) ikke selv kommenteret den iøjnefaldende undladelsessynd, som fravalget af Hoola Bandoola Band til Hall of Fame udgør. Det er heller ikke nødvendigt. Han sover nok roligt om natten uden at være blevet indlemmet i den svenske æresloge. Men for os andre er udelukkelsen af Hoola Bandoola Band så graverende, at den sår tvivl om hele projektet med en hædersliste over alle tiders største svenske navne inden for populærmusikken. Det er uhyre nærliggende at få den tanke, at der ligger andre faktorer end de musikalske og indflydelsesmæssige parametre bag udvælgelsen til den svenske Hall of Fame. Er der også taget politiske hensyn ved udpegningen af kandidaterne? Er nogle navne og grupper på forhånd udelukket fra at deltage i festen? Osv. Osv.

Hvad tænker de på?

Spørgsmålene er mange, og udeladelsen af Hoola Bandoola Band på femte år gør det påtrængende nødvendigt at stille dem, hvis man ellers overhovedet skal tage en konstruktion som en Hall of Fame alvorligt. De spørgsmål bliver juryen nødt til at stille sig selv, hvis den ellers vil bevare sin troværdighed over for offentligheden. Med et lån fra titlen på en Mikael Wiehe-sang: ”Vad tänker du då?”. Og når juryen nu er i gang med at kigge på eventuelle uudtalte og bagvedliggende kriterier bag udvælgelsen af navne til hæderslisten, kan den også passende spørge sig selv, hvorfor en række andre fremtrædende svenske populærmusikere savnes på listen over betydningsfulde kunstnere.

Man kan med en vis ret hævde, at en af de allerstørste publikumsdarlings i svensk rockmusik, Per Gessle, allerede er repræsenteret i Swedish Music Hall of Fame og derfor ikke behøver at optræde flere gange. Alligevel er det tankevækkende, at den allerstørste svenske succeshistorie inden for popmusikken i nyere tid (efter ABBA og Roxette) faktisk er Per Gessles andet band, Gyllene Tider. Ingen har solgt så mange plader, og ingen har trukket så store folkemængder til parkkoncerterne. Der er simpelt hen tale om en succeshistorie uden sammenligning, så måske kunne der blive en lille plads i musikhistorien til Gyllene Tider også? (I parentes bemærket er det faktisk Per Gessles gamle fritidsband, Gyllene Tider, som har skrevet Sveriges slagsang til det kommende fodbold-VM. Så helt glemt er gruppen da ikke.)

Man kunne nævne flere oplagte kandidater til Hall of Fame og også kandidater, som for de fleste ville være et mere indlysende valg end mere nicheprægede navne som Looptroop Rockers og Broder Daniel – sidstnævnte netop valgt ind i æreslogen i år. Hvad f.eks. med giganten i svensk rockmusik de seneste mange år, Lars Winnerbäck? Eller hvad med Eldkvarn, Peter Lemarc og Staffan Hellstrand – tre navne, som er kendt af alle svenskere under 70 år, og navne, som har sat deres kraftige fingeraftryk på svensk populærmusik gennem de seneste 25 år.

Der er mange iøjnefaldende huller på listen over de mest betydningsfulde svenske populærmusik-kunstnere. Enhver kan imidlertid komme med forslag til nye kandidater via organisationens egen hjemmeside, www.smhof.se, så i princippet er der tale om en meget åben og demokratisk opstillingsprocedure. Men det springende punkt er naturligvis, hvordan de indsendte forslag behandles af den for tiden regerende jury.