Symfonisk søndag i det grønne

Aarhus Symfoniorkester - koncert den 14.8.

Søndag middag, som for mange på Danmarks Smukkeste Festival er absolut morgen, har Aarhus Symfoniorkester nu i 22 år spillet på Bøgescenerne i Skanderborg for et lydhørt og forholdsvis stille publikum.

70 klassiske musikere sad klar på scenen og så både glade og forventningsfulde ud. I år var Søren Rislund den højtartikulerende sprechstallmeister, der gav de enkelte numre nogle ord med på vejen.

Det var sandelig ikke med sarte strygerklange, dirigenten Søren Kinch Hansen lagde ud, men med de potente messingblæserklange fra det populære forspil til 3. akt af Richard Wagners opera Lohengrin. Orkestret var elektrisk forstærket, og man skulle lige vænne sig til den anderledes klang. Messing- og træblæserklangen var helt fin, men strygerklangen manglede altså koncertsalens varme. Lydmændene gjorde dog et godt stykke arbejde; balancen var i orden og dirigent fik lov til at bestemme dynamikken!

Publikum klappede pænt; fadbamserne var overvejende skiftet ud med formiddagschampagne fra det opsøgende tjenerkorps – og cola og kaffe, det hele garneret med paraplyer i strålende farver.

Sopranen Nina Pavlovski gjorde sin entré i en robe, der var en primadonna værdig. Men hun mødte publikum med en åbenhed og munterhed; det var som om, kluklatteren lå lige under overfladen: Hvor sjovt at synge opera for et rockpublikum.

Vi fik et blandet ariehitprogram. Fra den alvorlige Pace, Pace fra Verdis Skæbnens Magt til den sødmefyldte I Could Have Danced All Night fra Loewes My Fair Lady, som vi i dag ville kalde en musical. Pavlovski sang Rusalkas sang til månen, og da hun spejdede efter månen, kom solen frem, fulgt godt på vej af en følsom solo på engelskhorn.

Desværre forsvandt strålerne snart, men med orkestret overlegne håndtering af de tungen-lige-i-munden-svære rytmiske passager i Bernsteins ouverture til Candide kunne publikum klare selv regnvejr.

Til finalenummeret blev dramatikken voldsomt nedtonet, til gengæld blev intensiteten så meget større. Den lille vuggesang Summertime fra Gershwins Porgy & Bess blev her sunget i den enkle, originale udgave som det, den er: En lille vuggesang. Det er en sang, som mange rytmiske musikere har på deres repertoire, dens enkle, geniale skelet giver så mange muligheder for fortolkninger og arrangementer. Hør eksempelvis Janis Joplins.

I løbet af koncerten var publikums gennemsnitsalder dalet betragteligt, så en næsten fyldt plads kunne nynne med på finalenummeret: Elgars Pomp & Circumstances. Her blev dog kun først viftet stille og roligt med de udleverede roser, til sidst alle op og stå – og ingen syngen med på den indlagte sang Land of Hope and Glory. Men alligevel en vederkvægende måde at starte sidste festivaldag på, det var en fornøjelse på meget højt plan

Aarhus kan med rette være stolt af symfoniorkestret – og som Rislund sagde: Vi er jo alle med til at betale for det, så nyd det!

Foto: Line Elmelund, Aarhus