Tak for endnu et fantastisk år, Tønder Festival!

Så er Tønder Festival nummer 42 veloverstået, og endnu engang beviste festivalen at kvalitetsmusik samler generationerne. I år når man gik på pladsen var der i højere grad mange flere yngre personer end der har været de tidligere år. Og festivalen har virkelig formået at fange folk på tværs af generationer med det “nye koncept”, som efterhånden har kørt i fem år.

Som de sidste mange år, har der på årets festival været højt til himlen himmel og højt til loftet… Forstået på den måde, at beliggenheden komplimenterer musikprogrammet. Her er plads til det gammelkendte, traditionsbundne musik med de skotske- og irske rødder men også til nye eksperimenterende Americana- og folk-navne. Denne blanding gør simpelthen festivalen unik.

Og hvis vi dvæler ved musikken så var der igen i år et overflødighedshorn af formidable musikere og grupper. Det gode ved Tønder Festivalen, som ved mange andre festivaler, er muligheden for at stifte bekendtskab mange forskelligartede kunstnere - kunstnere som man måske ikke lige har lyttet til før, men også gamle kendinge. Og hvert år bliver man lige præcis så behørigt imponeret over de besøgende kunstneres kunnen og formåen.

Der er noget for enhver smag og hver især har sine unikke musikalske åbenbaringer på festivalen. For mit vedkommende var det især disse grupper og kunstnere der gjorde dette års festival til endnu en unik oplevelse.

Margo Price leverede nogle virkelig gribende koncerter. Med sit nærvær og sin stærke vokal beviste hun at Tønder havde fundet den næste rising star inden for country scenen.

The Dead South. Med deres catchy sange, der hentede elementer fra bluegrass, folk og rock, skabte de virkelig en fest fredag aften. Det var The Soggy Bottom Boys fra filmen O’ Brother Where Art Thou, der lige gav den en tand mere.

The Dustbowl Rivival serverede en energifuld cocktail af alle tænkelige rootsgenrer fra den anden side af atlanten. Det var bluegrass, swing, hot jazz, blues, soul og New Orleans funk i en herlig blanding. Det blev leveret så overbevisende at det var umuligt at stå stille.

Hvor man til gengæld kunne stå stille var til Jonah Blacksmiths filmkoncert fredag aften. Her fik man et gribende indblik i brødrene Alstrups, hjemegn og et indblik i deres bedstefars liv. Med billedsiden blev deres musik endnu mere intens, og kombinationen af filmen og musikken ramte virkelig hele følelsesregisteret.

King James & The Special Men spillede svedig New Orleans rhythm ‘n blues både fredag, lørdag og søndag og fyrede hver gang op under dansegulvet, så mænd der nok hellere ville stå i baren blev grebet af stemningen og måtte overgive sig til dansen. 

Lørdag nat var den helt store overraskelse Anderson East, der fyrede op under festen med blæsere, svedig rhythm ‘n blues og sin sang og sceneoptræden der ledte tankerne hen på en tidlig Joe Cocker.

Sidst men ikke mindst spillede The Avett Brothers endnu en fantastisk koncert på Tønder Festival. Her kom man hele vejen rundt i deres katalog og de beviste at deres nye sange fra albummet True Sadness fungerede rigtig godt live og med den energi de lagde for dagen nåede de helt ned på de bagerste rækker.

Fyldt op med musik og gode oplevelser fra dette års festival glæder jeg mig allerede til næste års festival. Der er allerede offentliggjort de første navne og det ser ud til at blive endnu et fantastisk år med sublim musik der skal udforskes. Du kan allerede glæde dig til grupper som The Savage Rose, Loudon Wainwright III, Grant-Lee Phillips, Sara Watkins, Imar og danske Kentaur.