Thøger Larsen-sangbogen

150 år
I år skal der fejres 150-års fødselsdag for Thøger Larsen. Digteren, som vi alle kender med de to solvarme sommersange ”Danmark, nu blunder den lyse nat” og ”Du danske sommer, jeg elsker dig”.

Thøger Larsen levede hele sit liv i den jyske købstad Lemvig, hvor han også døde i 1928.

I efteråret udkom den fine, lille bog ”Thøger Larsens verden”, skrevet af den lokale præst Kristoffer Garne og udgivet lokalt med Lemvigs institutioner bag sig.
Nu har vi også ”Thøger Larsen-sangbogen”, hvor det igen er Kristoffer Garne, der er hovedkraften.

En lille, solgul sangbog med 35 udvalgte sange med tekst af Thøger Larsen. Og denne gang er det ikke en lokal udgivelse; næ, det er sandelig på det estimerede Forlaget Højskolerne, sangbogen er udkommet. Forlaget, der jo også udgiver Højskolesangbogen.

Sangbogens baggrund
På redaktionens vegne har Kristoffer Garne skrevet det lille forord.

Det er kun her, vi får sangbogens emneinddeling. Der er sange til hele året, til dagen, til livet – og til verden. De første tyve sange følger årstiderne fra vinter til efterår. Herefter får vi ’en håndfuld’ sange om menneskets placering i tid og rum, om menneskets vækst fra barn til voksen samt ’moderne salmer’. Denne inddeling havde jeg også gerne set i indholdsfortegnelsen.

Redaktionen har valgt de 35 sange ud fra sangbarhed og tekstens anvendelighed. Dette bliver heldigvis uddybet i en artikel i Folkebladet Lemvig, der blev skrevet i forbindelse med udgivelsen af ”Thøger Larsen-sangbogen”. Her kan vi læse, at den tidligere organist i Vemb Søren Lindgreen Christensen startede indsamlingsarbejdet for tre år siden. Sangbøger blev gennemstøvet for Thøger Larsen-sange, og komponister indsendte uopfordret melodier. Og der blev ”rekvireret melodier fra lokale komponister”. Ifølge avisartiklen er 11 af sangbogens melodier skrevet af disse lokale komponister.

Interessant, men min nysgerrighed bliver ikke stillet yderligere; de indholdssvingende oplysninger om bogens komponister må søges andetsteds.
Lindgreen Christensens research og indsamling mundede ud i intet mindre end 260 melodier. Og Garne skriver i forordet, at redaktionen har udvalgt ’de bedste gamle og nye melodier til 35 af Thøger Larsens digte’. Desværre uddybes ikke, hvilke kriterier, der er blevet brugt.

En anden signet dag
Thøger Larsen-sangbogen starter pompøst med Larsens gendigtning af den gamle nordiske dagvise, som også Grundtvig skrev ”Den signede dag” over. Grundtvigs salme har været nr. 1 i samtlige 19 udgaver af Højskolesangbogen. Derfor en fin gestus at starte nærværende sangbog med ”En ny dagvise”.

Otte helstøbte vers, der har fået ny melodi af Erling Lindgren. En erfaren sangkomponist, der har hele 13 melodier i Højskolesangbogen. Også denne melodi er sandelig yderst sangbar. Her er ikke meget nutidigt spræl; sangen er i et tonesprog, som også blev brugt for 100 år siden, da vi fik den epokegørende melodibog til Højskolesangbogen.

Vinter og forår
Efter Bjarne Haahrs ældre melodi til ”De fire årstider” får vi seks vintersange med melodier af sangbogkendte komponister. To styk af Rasmus Skov Borring med typisk efterskoleswing og – for guitarspillende mig – spændingsfyldte klaverakkorder.

Komponisten Lasse Skovgaard, der også er sundhedsforsker, er repræsenteret med tre sange. Hans ”Julesolhverv” er en uprætentiøs guitaregnet sang med start som ”Sneflokke kommer vrimlede”. Da teksten er mere alvorsfuld end Aakjærs sneflokkesang, skal tempoet nok holdes lidt nede. Dén ka’ jeg li’!

Til gengæld er Lindgrens andet bidrag til sangbogen, sangen ”Nytår”, i mine ører med strittende melodilinjer og bliver nok ikke det store hit.
Natten før 1. maj er valborgsnatten, og Larsens smukke ”Valborgnat” har Finn Mathiassens særegne melodi i 7/4-takt fra 1960. Den er vi mange, der kender som korsats, og det er første gang, jeg ser den som fællessang. Og noteret en kvint dybere end korsatsen; det er måske lige dybt nok.

Da Mathiassens korsats udkom i 1960, var der tre andre Thøger Larsen-tekster mere i udgivelsen. Jeg husker den smukke ”Majsang”; den er blevet forbigået i denne samling.

Sommer
Blandt sangbogens seks sommersange finder vi naturligvis de to velkendte. Her har man inkonsekvent undladt titlerne i indholdsfortegnelsen: I stedet for ”Sommervise” og ”Den danske sommer”, som er digtenes oprindelige titel, står de almenkendte ”Du danske sommer, jeg elsker dig” og ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Præcis som i Højskolesangbogen, og det er fint.

Derfor var det også oplagt at lade ”Solsangen” stå som ”Nu hælder Europa mod sol”, som det er tilfældet i de sidste par udgaver i Højskolesangbogen. Hvor det i 17. udgave var Jørgen Plaetners melodi, i 18. både Erling Lindgren og Plaetners melodier, og i 19. udgave kun Lindgrens, der var valgt. Her har vi en tredje melodi af Anders Bech Hald.
Han må være en af de ’lokale komponister’; uddannet på Det nordjyske Musikkonservatorium og boende i Struer. Hans bud på ”Nu hælder Europa” er noget anderledes end de to andre melodier. Her er ro, regelmæssighed og toneartfastholdelse.

Bech Hald har tre sange med i denne sangbog, og til alle tre er det let at tilegne sig de trinvise melodier. Og i de to andre, ”Solskin i en stue” og ”En dag”, er der brede akkorder – jeg holder af varme og åbne maj7-akkorder.

…og de andre
”Ungdom” er en lystig dansesag, hvor komponisten Anne Odgård har indlagt en ny ’a–i–ah’-linje i digtet. I bedste Lars Lilholt-stil får vi dette glædesudbrud midt i hver af de tre vers. Et kærlighedsdigt, der leder tanken hen på den sanselige digter Emil Aarestrup. Melodien har folkevisepræget – er I klar til en kædedans?

Jeg tror, der mangler nogle becifringer i nodens første to linjer, men de fleste akkompagnatører kan nok selv drysse de manglende tonikaer, dominanter og subdominanter ud. Og jeg går ud fra, at komponisten Anne Odgård er den sædvanligvis benævnte Anne Odgård Eyermann, som var i sangbogudvalget for den sidste udgave af Højskolesangbogen.

Werner Knudsen er, ifølge Wikipedia, datalog og komponist. Og han har i 2006 komponeret korcyklussen ”Sommersange” med fire tekster af Thøger Larsen. Her er medtaget melodien til ”Bryllupsvise”. En uprætentiøs, vuggende sømandsvals, som faktisk passer fint til den ligefremme tekst med maritime nuancer.

Mads Granum, der har tre sange i Højskolesangbogen, har skrevet melodien til Larsens tidlige digt ”Staden i Østerled”, der har efterklange af H.C. Andersens naive eventyrdigtning. Melodien er lige til en julekalendersang - den smager godt i øregangen. Og der ringer erindringsklokker om ”Magnus Tagmus” – og det er da ikke så ringe.

Mod slutningen har vi Thøger Larsens 15 vers lange erindrings- og hyldestdigt til hjemstavnen: ”Ved fjorden”. En pendant til Aakjærs ”Nu er det længe siden”, Larsens erindring om den lykkelige barndom i den nære natur. Kirkemusikeren Janne Mark har skrevet en rolig, fremadskridende melodi, som er oplagt at synge til sammenkomster og møder i Lemvig og omegn.
Og alle andre steder, da Thøger Larsen som nævnt er universel i sin lyrik.

Det énstrofede digt ”Landskab” er sangbogens punktum. En hyldest til fædrelandet med ”Danmarks stemme, der moderøm betror dig en blid og bundløs drøm”. En sammenfatning af Thøger Larsens omfangsrige lyrik fyldt med natur, drømme og håb. Kristian Ribers, kirkemusiker og dirigent, skrev i 1938 melodien, der ligger som en fin efterdønning af Carl Nielsen.

Undseligt udstyr
Når nu ”Thøger Larsen-sangbogen” er udkommet på Forlaget Højskolerne, havde jeg forventet et noget rigere udstyr.
I ”Thøger Larsen-sangbogen” er der én sides indholdsfortegnelse, hvor de 35 sange er listet op i den rækkefølge, de kommer i bogen. Og kun med sangens titel. Det vil sige, at et digt kendt med dets førstelinje finder vi ikke her.

Når jeg bladrer om til den sidste side, finder jeg her slutsangen ”Landskab” – og ikke de gængse registre. Sangens vers er ovenikøbet tryk på indersiden af bogens omslag; der er ikke ruttet med papiret.

Det havde sandelig klædt sangbogen, hvis den også indeholdt et komponistregister; gerne med få ord om komponisten. Så havde jeg måske ikke behøvet så mange gange at foretage (forholdsvist kvalificerede) gæt på, hvem komponisterne er. Og som tidligere nævnt ville det være ønskværdigt med en indholdsfortegnelse med temainddeling.

Så syng da
Thøger Larsen levede hele sit liv i Lemvig, men var sandelig universel i sin lyrik.

Aakjær, hvis digte er fyldt med sted- og egennavne, klandrede vennen Thøger Larsen for sin almenhed. Men det er måske netop denne, der gør Larsens digte tidløse og stedsegrønne. Og som vi ser med denne sangbog, kan der stadig skrives gode melodier til de hundredårige digte, så de også lever i vores nutid.

Syng sangene – og tiden vil vise, hvilke melodier, der vil leve i fællessangen.
”Thøger Larsens-sangbogen” er et fint initiativ, der har fortjent et liv – også uden for Lemvig.