Ti sange i tørvejr

Oh Land koncert på Blue Stage, NorthSide Festival 2012, fredag d. 15.6.2012

Første tre-dages NorthSide Festival – i behagelig gå-afstand fra Aarhus’ midte. Og vejen derud – kaldt Caminoen – er i disse tre dage gjort mere spændende med diverse, små, håndgjorte happenings.

Selve festivalpladsen domineres af de to store scener, en blå og en grøn, der er placeret, så man kan placere sig centralt og nøjes med at dreje sig lidt i det kvarter, der er mellem optræden på den ene scene og på den anden. Ingen febrilske afkrydsninger i programmet; her kan man nå at høre det hele.

Kammermusik for tusinder

Indtil Oh Land gik på scenen, havde stemningen på festivalpladsen været mere spredt og diffus, men kunstneren lige før, Marina and the Diamonds, formåede efterhånden at få det til at ligne en fest.

Så da Oh Lands kvindelige strygekvartet begyndte på ”Perfection”, lød der et pænt brøl fra publikumshavet, som nu talte mere end 10.000 hoveder. Oh Land dansede ind på scenen i et gevaldigt karrygult outfit med lag-på-lag, så ansigtet netop kun lige var synligt. Vi oplevede en mere end vanligt udadvendt Oh Land, som sprudlede af livsglæde og gav denne koncert mere karakter af folkefest end hendes vanlige, mere konceptuelle koncerter. ”Wow, det er tørvejr! Så nu kommer Solskinssangen” var ordene, før hittet ”Sun Of A Gun” bragede igennem. En titel, der spiller på tiltalen son-of-a-gun, men det er faktisk solen, den handler om.

Originalt orkester

Som rendyrket disco-queen førte Oh Land os gennem ”Voodoo”, nu kun i det stramme, spraglede catsuit, som hun åbenlyst nød at danse rundt i.

Ensemblets klang var umiskendeligt Oh Lands: I toppen sangerindens lyse vokal suppleret med to sangerinder, i undergrunden den mere ferske strygerklang, som i dagens forstærkning godt måttet have været varmere. I bunden var Hans, kaldet ”Hansemand”, til stede i nuet med sine trommer, som han trakterede pokkers komplekst og varieret. Hen over det hele var Thor på keyboards, som skiftevis supplerede strygerne og gav gode rytmiske modspil til trommeslageren. Som en glædelig variation spillede han en gedigen basguitar i ”Human”, hvorved Oh Lands lyd blev lidt mere rock og mindre elektronisk – gerne mere af det, tak!

Mere nær jorden

Oh Land, som også hedder Nanna Øland Fabricius, fortalte om det at tage hjemmefra som optakt til ”Helicopter”, hvor vi fik et fint mellemspil med knipsede strygerstrenge. Som utallige regndråbers dryppen på den blanke overflade. Med en spændende trommesolo, som Oh Land kommenterede friskt med: ”Hans mener, han hele tiden spiller trommesolo!”

”Er der nogen, der er forelskede?” var indledningsordene til ”Rainbow”, hvorunder Oh Land sendte varme blikke til os. I sangen blev der tid til et lille intermezzo, da Oh Land fik os til at knipse på 2 og 4, mens hun henover rytmen sang ”You can make a clic”; i forskellige rytmiske variationer, men alligevel med publikum som korsvar – og det virkede.

Efter fællessangen ”Speak Out Now” fandt Oh Land ud af, at tiden var gået, men ”Vi skal da slutte med en hyldest til de lyse sommernætter”, så hittet ”White Nights” blev sidste toner fra en sjælden udadvendt Oh Land, for hvem det lykkedes at spille en festivalplads op en fredag eftermiddag, hvor festen skulle varmes op.

Vel og mærke i tørvejr. Fem minutter efter sidste tone begyndte en vedvarende juniregn…

Sætliste:

Perfection

Sun Of A Gun

Voodoo

Wolf & I

Lean

Helicopter

Audition Day

Rainbow

Speak Out Now

White Nights