Genrer


Tiesto på Bøgescenen
Anmeldelse
Bibliotekernes digitale musiktjeneste, Bibzoom, gør igen ved årets Smuk Festival, en helt særlig indsats for at for at få up-coming bands frem i lyset. Her vil Bibzooms ungdomsreportere dække hhv. LiveCamp, men også selve festivalen ved festivalpladsen, for at holde jer læsere opdateret på hele Smukfest 2015.
Tiësto er en verdenskendt trance DJ, der fik sit gennembrud i adskillige lande, da han optrådte ved åbningsceremonien til Sommer-OL 2004 i Athen med et tilskuerantal på 72.000 og fire milliarder tv-seere. Det er i denne periode Tiësto hittede mest omkring i adskillige lande if. Det engelske musikmagasin DJ Magazine's har placeret Tiësto på en liste over de 100 bedste DJ's i verden.
Tiësto gik på scenen kl. 23:30 til et helt hav af publikum, der blev lyst op i glimt fra det vilde lysshow Tiësto havde i ryggen. Koncertens utællelige drops, fik konstant hele publikum til at hoppe og danse rundt helt ustyrligt, hvilket udmattede publikum og gjorde det svært at koncentrere sig om den egentlige koncert.
Vi savnede vi en smule udvikling i musikken, da vi følte at koncerten blev meget ensartet. Eksempelvist var musikkens opbygning til droppet var stort set ens i alle de numre der blev spillet. På trods af de førnævnte downsides kan vi jo ikke komme udenom at stemningen var i top. Publikum havde en kæmpe fest med moshpits, glow sticks, vilde drope og et helt eminent lysshow med ildkugler og fyrværkeri. Det mener vi var med til at trække koncerten væk fra en decideret fiasko.
Vi har diskuteret, hvordan dommen på sådan en koncert vil lyde, da det er musikken, der skal bedømmes, men alligevel er vi enige om at publikum har en stor betydning for bedømmelsen. Vi havner på 4 blå ugler ud af 6.
Koncert på Bøgescenen d. 5. aug.
Smukfest 2015