Tigerens år

Ifølge kinesisk astrologi går vi ind i Tigerens År d. 1. februar.

Hvert 12. år er det Tigerens År, og personer, der er født i et af disse år tillægges ifølge astrologien bestemte karakteregenskaber som mod, opfindsomhed og hidsighed. Det er, hvad det er. Men sidste gang, det var Tigerens År, i 2010, besluttede en række statsledere fra de lande, hvor der lever vilde tigre, at gøre en ekstra indsats for bestandene, så antallet af tigre kunne være fordoblet næste gang, det blev Tigerens År.

Det er desværre ikke sket, og i flere af de involverede lande er tigeren muligvis helt uddød som vildtlevende rovdyr (Vietnam, Laos, Myanmar, mv.). Alligevel har de 12 års indsats for at hjælpe de vilde tigre formentlig betydet, at tigeren flere steder er blevet reddet fra at uddø i naturen, og det er jo altid noget – hvis man ellers interesserer sig for de store kattedyrs velbefindende.

Tigersange
Men hvis tigeren er særdeles trængt som vild dyreart, er det godt at vide, at den eksisterer i bedste velgående inden for sangens verden og har gjort det i mange år. Indgangen til Tigerens År d. 1. februar kan være en passende anledning til at kaste et blik på tigerens tilstedeværelse i en stribe tekster inden for den rytmiske musik. Der er på ingen måde tale om en (tilstræbt) komplet oversigt over samtlige tigersange, men blot om en række punktnedslag på et antal mere eller mindre kendte sange, hvori tigeren spiller en hovedrolle.

Den ældste og kendteste tigersang af dem alle sammen er nok den klassiske ”Tiger Rag”, som The Original Dixieland Jazz Band indspillede og fik copyright på i 1917, altså for mere end 100 år siden. Nummeret har en meget lang udgivelseshistorie, bl.a. fordi det i tidens løb er blevet indspillet af alt, hvad der kan krybe og gå inden for jazzmusikken; men det er næppe på grund af sangteksten, at ”Tiger Rag” har opnået sin berømmelse og sin klassikerstatus – når nummeret ellers spilles med sangledsagelse, hvilket bestemt ikke altid er tilfældet.
Teksten til sangen lyder i al sin enkelhed således:
”Where´s that tiger/ where´s that tiger/ where´s that tiger/ where´s that tiger/ Hold that tiger/ hold that tiger/ hold that tiger/ choke him, poke him, kick him and soak him/ Where´s that tiger/ osv.”.

Han- og huntigre
Så er der mere indhold I parret Louis´ & Phillips´ ”Tiger Man”, som Rufus Thomas indspillede i Sun Record studierne i 1953, men som måske er bedre kendt i en version med Elvis Presley fra 1968. Sangen indskriver sig i en længere række af sange, hvor det netop er tigerens karakter af farligt vilddyr, der udnyttes symbolsk i sammenligningen mellem dyr og mennesker. I ”Tiger Man” er det selvfølgelig den macho- og testosteron-osende rolle som alfahan, der besynges i teksten, og det er en rolle, der passer udmærket til Elvis´ image – i hvert fald som det så ud 10 år før hans indspilning af sangen:
”Well, I´m the king of the jungle/ they call me Tiger Man/ I am the king of the jungle/ they call me Tiger Man/ if you cross my path/ you take your own life in your hands”. Men måske er der bare tale om en ufarlig papirtiger bag alle attituderne?

Det er også den dominerende han, man møder i en anden tigersang fra 1950´erne, men her er sammenhængen en helt anden. I Nino Tempo og April Stevens´ sang ”Teach me Tiger” fra 1959 er der ganske vist på overfladen ingen tvivl om, at det er hannen, der fører an, mens hunnen forventes at indrette sig efter hannens ønsker og begær. Men der er nu ikke meget i teksten, der tyder på, at hunnen er særligt bange for den dominerende han, og det er da også hende, der kommer med opfordringen til hannen om at komme i gang med kurmageriet;
”Teach me Tiger how to kiss you/ show me Tiger how to kiss you/ Take my lips, they belong to you/ but teach me first, teach me what to do”.

Man skal lede længe efter spor af kvindelig underdanighed i disse linjer, og for at gøre situationen helt tydelig, slutter sangen da også på denne måde: ”Teach me Tiger – or I´ll teach you!”

Hvis nogen alligevel skulle være i tvivl om styrkeforholdet mellem manden og kvinden i sangen, behøver de blot at lytte til April Stevens´ stærkt sensuelle ”wa, wa, wa, wa”´er mellem de enkelte verslinjer. Her er der vist en rigtig menneskeæder på spil, og det er ikke den Tiger, der nævnes i teksten … Faktisk var Stevens´ sangforedrag så ladet med latent erotik, at mange radiostationer nægtede at spille sangen i det bornerte USA i sluthalvtredserne; men dens indbyggede lytterappel kunne de ikke stille noget op overfor.

I ”Teach me Tiger” kan man diskutere, hvem der i virkeligheden er vilddyret, manden eller kvinden; men i et par lidt nyere sange er der ingen tvivl om rollefordelingen. I Buck Owens´ ”I´ve got a tiger by the tail” fra 1969 er det helt oplagt kvinden, der har fat i den lange ende, mens manden blot er det forsvarsløse bytte: “I´ve got a tiger by the tail, it´s plain to see/ I won´t be much when you get through with me/ Well, I´m losing weight and turning mighty pale/ looks like I´ve got a tiger by the tail”.

I skotske Lulu´s “I´m a tiger” fra 1968 (skrevet af Scott & Wilde) gentager sangeren omkring 50 gange i løbet af nummeret: “I´m a tiger/ I´m a tiger” – uden at det dog af den grund kommer til at lyde mere truende. Lulu lyder mere frisk og kæk i sin sang, end hun lyder faretruende og urovækkende; og selv om hun i sangteksten advarer mændene om, at de skal passe på ikke at komme til skade, hvis de indlader sig med hende, lyder det ikke særligt overbevisende i denne lytters ører: ”A lot of men have come my way/ thinking I´m easy prey/ but they´ll never tame this child/ she loves running wild/ you won´t cage me in”. Hvis bare hun ikke så så spejderfrisk ud, ville det være lettere at tro på.

Tigeren som naturkraft
Tigerens primære kendetegn er dens kræfter og dens vildskab, og det er disse egenskaber, der spilles på i de mange sange om mand-kvinde-relationer, hvor den ene eller den anden part spiller rollen som det vilde dyr. Men tigerens karakteristika optræder også i nogle sange, hvor dyret ikke direkte sammenlignes med en mand eller en kvinde, men hvor det snarere er tigerens udstråling af noget vildt og ubundet, en ren naturkraft, der udnyttes i sangtekstens brug af tigernavnet. I Jefferson Starship´s ”Ride the tiger” fra 1974 er det netop tigerens inkarnering af en række positive naturelementer, måske selve urkraften, der ligger bag, når sangerne synger om at ville ride på tigeren: ”Look to the summer of seventy-five/ all the world is gonna come alive/ do you want to ride the tiger?”. Eller med andre ord: vil du være med der, hvor der sker noget?

I ABBA´s ”The Tiger” fra 1976 bruges tigeren igen som symbol på noget farligt og ukontrollabelt, men denne gang er der ikke tale om en positiv størrelse som i Jefferson Starship´s sang. Hos ABBA er det storbyens natteliv, der udgør den truende fare, og måske er tigeren ligefrem synonym med storbyen selv i sangen. Symbolikken er dog ret uklar, og sådan er det sikkert også tænkt fra sangskrivernes side. Forfatterne har ønsket at skabe en ildevarslende atmosfære, som svarer til stemningen i musikken, og til det formål har de fremmanet en række billeder af en klaustrofobisk storby, hvor farerne lurer på hvert gadehjørne. Men tigermetaforen er brugt ganske overfladisk i ABBA-sangen, hvis tekst forekommer mere effektjagende end egentlig suggestiv. Mon ikke også melodien og rimene som regel var vigtigere for Björn og Benny, end den dybere mening i sangteksten var det?

Endnu et eksempel på tigeren anvendt som naturkraft finder man i Joni Mitchell´s sang ”Taming the tiger”, som i 1998 optrådte på albummet af samme navn sammen med det instrumentale tigernummer ”Tiger bones”. Hos Mitchell bliver tigeren et billede på den kunstneriske inspiration, selve skaberkraften, som er svær at tæmme, og som selv har svært ved at klare sig i konkurrencen med de mange ligegyldigheder i kunstens verden: ”Sophia says, ”it´s hard to catch/ and harder still to ride/ The time to watch the beast the best/ is when it´s purring at your side/ (-) / The old man is snoring/ and I´m taming the tiger/ (You can´t tame the tiger)/ Tiger, tiger, burning bright”.

Skjulte tigre
Der er mange flere sange med tigre i titlen, bl.a. Rick Springfield´s ”Tiger by the tail” (1983), som ikke er identisk med Buck Owens´ ovenfor omtalte sang ”I´ve got a tiger by the tail”, men som rummer nogenlunde det samme handlingsmæssige scenarie som denne.

Sufjan Stevens med den mærkværdige musik har udsendt et helt album med udgangspunkt i den kinesiske astrologi, og her optræder der naturligvis også et nummer med titlen ”Year of the Tiger”; men man skal vist være i besiddelse af en bedre fantasi end min for at kunne associere fra de specielle lydeffekter til junglens ukronede konge.

Og så må man huske at nævne, at der jo er masser af sange med indlagte tigre, selv om rovdyret ikke direkte indgår i sangtitlen. Tigre holder af at leve skjult, så derfor er der ikke noget mærkeligt i, at mange af tigrene i rockens sangtekster er gemt et sted inde i sangen. Tænk f.eks. i denne forbindelse på Dave Davies´ ”Death of a clown” (1967), hvor det bl.a. lyder: ”The lion tamer´s whip doesn´t crack anymore/ the lions won´t bite and the tigers won´t roar”. Eller hvad med Mann og Lowe´s “(Let me be your) Teddy Bear”, som Elvis gjorde til et stort hit I 1957, og som bl.a. indeholder linjerne: ”I don´t wanna be a tiger/ cause tigers play too rough/ I don´t wanna be a lion/ cause lions aren´t the kind you love enough”.

Sidst, men ikke mindst, kan man i sammenhængen nævne The Beatles´ ”The continuing story of Bungalow Bill” fra det hvide album (1968), hvor titelpersonen tager ud for at jage tigre i junglen: ”Deep in the jungle where the mighty tiger lies/ Bill and his elephants were taken by surprise”. Sangen er inspireret af virkelige begivenheder, som fandt sted under The Beatles´ ophold hos Maharishi Mahesh Yogi i Indien i 1967.

Historien er fortalt mange gange og kan studeres mange forskellige steder på nettet, så jeg ødelægger nok ikke noget ved her at afsløre, at John Lennon ikke havde meget til overs for den fyr i meditationsskolen, som ”tog ud for at skyde et par stakkels tigre og derefter kom tilbage for at gå op i en højere enhed med Gud”.