Til steppende fødder og boblende hjerne

Guitaren er i disse år så godt i gang med at genopdage sig selv, at electronicaen synes fortrængt til undergrunden - den tendens råder Bristolbandet Kosheen bod på.

Lad disse ord samle sig som en fortættet hyldest til en sensationel standardplade og intro til det bedste, engelsk electronica har at byde på. Så kort kan alibiet gives for dette stykke om cd'en Resist (vel vidende at ikke mindst house, two-step, garage og big beat således for en stor del blev skåret af "dyret i åbenbaringen" som var det overflødigt fedt).

Og hvad er det så for en størrelse, vi her har mellem ørerne? Gennemgående noterer vi hurtigt en fantastisk vokal fra dejlige Sian Evans. Hun lyder som var hun en gylden middelvej mellem Didos bydende og ærlige stemme, Tracey Thorns (fra Everything But The Girl) karatsmukke og klare vokal, Roisin Murphy (Moloko) med den perfekt hakkende (som var det selve perforeringen i filmstrimlen) og alligevel støt fremadglidende trip hop-vokal. Oveni lægger Sian et beskedent, men alligevel passende, stænk soul som må have rislet sig ind på stemmebåndet af at synge James Brown i badet, og voila! En komplet og fortryllende stemme i et ellers monotomt dance-univers domineret af alt for meget udseende og alt for lidt stemme. At Sian så faktisk oveni er smuk er naturligvis en i sammenhængen fuldstændig irrelevant detalje ... 

Som musikbaggrund har vi gennemgående en sonisk bagvæg af drum'n'bass der så, efter udtryk og smag, f.eks. kan tapetseres over med den fantastiske jungle-standard "Hide u" (et nummer, der en dag helt oplagt vil tages op som ny nationalsang af en danseglad republik i Afrika!), det helt igennem fantastiske breakbeat/dance-nummer "Catch" (et nummer der, uanset antallet af gennemlytninger, presser adrenalin så hårdt i venerne som vand gennem en brist i en dæmning!), der i haserne snappes hårdt af de beslægtede "Cover", "(Slip & slide) suicide" og "Hungry". 

Stilen til fest er lagt, men for dem der har brug for at få pulsen ned og tørre lidt sved af panden med lidt chill-out har Kosheen indlagt en stribe mere afdæmpede trip hoppede og down-tempo numre. Efter "Catch" er mit absolutte yndlingsnummer "A face in the crowd", som sliber os yderligere en facet i pladens diamant; dream-house af den slags vi kender så godt fra f.eks. Robert Miles' fantastiske klassiker "Children". Summa summarum: Med et så komplet drømmespor som Kosheens skal vi til himmels for at tro på noget større!