Tillykke til Benny Holst

Et stort tillykke skal lyde herfra til Benny Holst, der fylder 80 år den 21. marts (som i parentes bemærket er FN's verdensdag for poesi).

Benny Holst er en blandt mange leverandører af lydsporet til min ungdom. I teenageårene i 1960'erne var det ganske vist helt andre navne, der lå på min pladespiller, og der er næppe nogen tvivl om, at mange af disse musiknavne også forsødede Benny Holsts tilværelse i 60'erne – ikke mindst Bob Dylan, naturligvis. Men i starten af 1970'erne var både jeg selv og tiden en anden end i 1960'erne, og i 1971 var det for Holst blevet tid til at komponere og udgive sin egen musik. Det skete med den banebrydende plade Den første maj, hvor Holst til tekster af Jesper Jensen sang om merværdi, om arbejdskraft, om rigdom, om moral og om meget andet.

På det tidspunkt var jeg selv startet på universitetet, og hvis der var noget, de studerende dengang hungrede efter, var det musik og anden kultur, som kunne understøtte dem/os i deres/vores marxistiske engagement. Jesper Jensens tekster skilte sig i disse år ud fra megen anden propagandadigtning ved at være mundrette, klare og som regel også stærkt poetiske. Jensen blev en slags bannerfører inden for den socialistiske digtning (sammen med Erik Knudsen, Ivan Malinowski, m.fl.), og Jensens tekster havde den ekstra dimension i forhold til mange andre politiske digte, at de var uhyre sangbare. Der manglede bare en slagkraftig sanger, for at de kunne blive folkeeje, og den sanger fandt de i Benny Holst (senere i selskab med Arne Würgler).

Efter Den første maj fulgte flere plader med Holsts stemme i forgrunden, og alle pladerne fra Demos-forlaget blev modtaget med kyshånd af et stort og lydhørt publikum på venstrefløjen. Jensen, Holst og Würgler tog bl.a. fat på emner som folkeskolen, EF, atomkraft, mv. – men af alle sangene på deres plader var det nok alligevel den tidlige ”Sang om merværdi”, der gjorde størst indtryk på mig, og som jeg stadig kan citere ordret i dag: ”Jeg står op om mornen / og går hen på mit job / jeg laver noget / og jeg får min løn. / Men det jeg laver / er mere værd / end det jeg får. / Hvordan sku nogen / mensker ellers / bli rige / uden at lave noget?”. Både dengang og nu var og er jeg fuld af beundring over, at det kan lade sig gøre at udtrykke noget så kompliceret på så enkel en facon. Fornemt udført af Jesper Jensen – og af Benny Holst, som gav de fine tekster liv og nerve gennem et kraftfuldt sangforedrag.

De mere personlige sange

Den sidste deciderede propagandaplade fra Jensen, Holst og Würgler blev udsendt i 1976, men på det tidspunkt havde Benny Holst for længst udvidet sit virkefelt ved ud over de agiterende sange også at lave nogle langt mere lavmælte og eksistentielt ladede sange om hverdagsforhold – omtrent som hans store idol Bob Dylan havde gjort det i midten af 1960'erne. Rejsende i musik fra 1974 blev et stort hit for Holst, og pladen indeholder nogle af sangerens bedste og mest kendte sange, bl.a. titelmelodien og ”Københavnersang”. Men også andre Holst-udgivelser bidrog til at cementere sangerens position på musikscenen i Danmark i 1970'erne, hvor han lykkedes med den vanskelige balancegang både at appellere til venstrefløjen og til et bredere publikum.

I 1981 udkom Benny Holsts indtil videre sidste album med selvkomponerede sange, Sten i min mur, hvorefter sangeren i en længere periode helligede sig musikteatergenren og i øvrigt udforskede andre dele af musikverdenen. 23 år efter Sten i min mur vendte Holst imidlertid tilbage med en samling nye sange på cd'en Himlen må vente, og fire år senere udsendte han en form for statusopgørelse i form af cd'en Sepiadage, bl.a. med en stribe genindspilninger af tidligere sange. De to cd'er viser en musiker i fin form og stadig med noget på hjerte; men om man skal forvente endnu et comeback fra Holsts side er måske tvivlsomt; 80 år er trods alt en pæn alder. Når det er sagt, skal det dog straks tilføjes, at Benny Holst stadig tager ud for at spille, når lejligheden byder sig, som man kan overbevise sig om ved at tage et kig på hans hjemmeside.

Hvis man vil vide mere om Benny Holst, kan man læse Espen Strunks biografi, som har lånt sin titel fra Holsts 1974-udgivelse Rejsende i musik (2015). Bogen blev bl.a. omtalt her på BibZooms hjemmeside, hvor Peter Elmelund gav sin vurdering af værket. Selv vil jeg afslutte dette lille hyldestportræt af en af den danske rockmusiks grand old men med at fortælle, at jeg nu omsider har tilgivet Benny Holst, at han i 2001 vandt Politikens konkurrence om den bedste fordanskning af Bob Dylans ”Forever young”. Jeg deltog selv i konkurrencen med et – selvfølgelig – glimrende forslag til en fordanskning af den nyklassiske sang; men det blev altså Holst, der vandt konkurrencen med en tekst, der kan høres fremført på cd'en Himlen må vente. Jeg måtte nøjes med en trøstpræmie i konkurrencen, mens Holst altså løb med hovedpræmien: Bob Dylans samlede værker på cd. (Ved nærmere eftertanke er jeg måske ikke så ked af, at jeg ikke vandt konkurrencen. Jeg har mildest talt rigeligt med cd'er med Dylan i forvejen).

Som sagt: et stort tillykke med den runde fødselsdag!