Tøsepop og drengerøvsrock fra Grønland

Årene omkring årtusindskiftet på den grønlandske rock- og popscene var nok den mest spændende tid siden midten af 1970'erne, hvor Sume og Rasmus Lyberth gjorde Danmark og resten af verden opmærksom på, at grønlandsk populærmusik ikke er en by i Rusland. Med Julie Ivalo Berthelsens store gennembrud i Danmark via Popstars var Grønland nu ikke længere blot kendt som tidligere dansk koloni med økonomiske og sociale problemer. Julie var med sin karisma og sit talent et frisk pust fra verdens største ø, og skabte fornyet interesse for grønlandsk populærmusik.   Da Julie tonede frem i Popstars var hun et nyt bekendtskab for danskere, men på Grønland var hun allerede kendt for at synge i grupper som Nanu, Zedna og Sume, hendes fars legendariske band. Begejstringen og stoltheden bredte sig på Grønland, da Julie stille og roligt sang de andre i Popstars ud, og at Jon i sidste ende vandt gjorde ingen forskel. Grønlands første popstar var født! Danskerne faldt også for Julie, og hun kvitterede med en plade med titlen Home. Indspillet i Sverige med professionelle popsnedkere kunne man forvente solidt håndværk, og det fik man også, omend den polerede produktion til tider giver nogen af sangene et noget anonymt præg.   Men det skal siges til Julies ros, at hun synger flot og med indlevelse og en snert af hæshed, der giver de melankolske tekster om længsel og kærlighed troværdighed. Min favorit er den stemningsfulde titelsang, der også er den eneste sang, der viser hendes etnicitet, da teksten handler om længselen efter moderlandet, ligesom der også er noget underspillet grønlandsk "chanting". Julie har udtalt, at hun gerne ville have haft en grønlandsk sang med på Home, og det fik hun efterfølgende på sine soloudspil nummer tre, fire og fem. Med den store konkurrence, der er i pop-branchen gælder det om at skille sig ud, og Julies grønlandske rødder har været en fordel, ikke en ulempe.   Og nu til noget helt andet, som John Cleese sagde. Siissisoq er en unik rockgruppe, da de var det første grønlandske band, der spillede heavy metal. Ganske vist kom Chilly Friday senere, men der er en brutalitet over Siissisoq, der er ret ugrønlandsk. Brutaliten kan høres i musikken, der tydeligvis er inspireret af bands som Iron Maiden, Metallica og Slayer. Og det kan høres i de temmelig saftige tekster om menneskers mere dyriske adfærd. Således er de fleste sangtitler på debutpladen fra 1998, Aammarlussuillu, navne på afrikanske dyr! (Siissisoq betyder næsehorn.) Aammarlussuillu blev en stor succes på Grønland, hvilket viste, at der er et marked for heavy rock og tekster, der handler om andet end knuste hjerter og sige søde ting til ens udkårne.   Efter et mellemspil med en live-udgave af Aammarlussillu har Siissisoq udgivet en opfølger. De holder stilen: råbende machosang, der til tider drukner i de brølende guitarer, men der er også udvikling at spore! Således har gruppen indført keyboards, hvilket gør musikken mere afvekslende. Der er også sange, der bryder med heavy metal-skabelonen. I mine ører synes de at være inspireret af den lange tradition, der er for polkamusik på Grønland, også kendt som kalattut. Humoren og respektløsheden er vigtig del af Siissisoq, ikke blot tekstmæssigt. "Austin Powers (Sabotage)" ligger således tæt op af det berømte Batman-filmtema, hvis I kan forstille jer denne udsat for heavy-guitar og polka-takt! Siissisoqs musik er oplagt live-musik, og deres koncerter har da også været særdeles populære på Grønland. Desværre er Siissisoq hverken tilgængelig på Bibzoom eller nogen danske biblioteker, men man må håbe, at pladen bliver genudgivet!   Grønlandsk populærmusik er blevet betydelig mere pluralistisk efter årtusindskiftet. Home og Aammarlussuillu er begge gode plader inden for hver sin genre. Førstnævnte er ganske vist ikke specielt grønlandsk, men at grønlændere ikke længere føler sig forpligtet til at synge på grønlandsk er i øvrigt en tendens. De unge grønlændere viser nemlig en vilje til at søge udad i den store verden, og det vil helt sikkert have indflydelse på den grønlandske musikscene. Oprindelig bragt på Musikbibliotek.dk i november 2004