Genrer


Trille - rødstrømpernes trubadur
Trille, menstruationsmusikkens kærlige visesanger, satte med sin musik ord på en hel generations kvindekamp i halvfjerdserne, og hun var også kendt for sine børneudsendelser
Fortællingen om Trille begynder med fortællingen om en pigee ved navn Bodil Nielsen, som vokser op på den københavnske stenbro i 1940’erne. Faderen dør og efterlader moderen som enlig forsørger for tre børn. Alligevel køber hun et klaver på afbetaling, så datteren kan få sit ønske om at spille musik opfyldt.
Fortællingen fortsætter op gennem skoletiden i 1950érne og gymnasiet i 1960érne videre til livet som enlig mor i en kønspolitisk brydningstid i 1970’erne frem til rollen som bedstemor. Bodil tog navneforandring i 1980 til Trille Bodil Nielsen - i konsekvens af, at hele landet kendte hende som Trille. Hun døde i 2016, 71 år gammel
En venstreorienteret visesanger forarger det småborgerlige og religiøse Danmark
Jeg går hjem med ham jeg kender
og jeg glemmer mors instrukser
det er ham der siger: kys mig!
det er mig der siger sluk så!
men når jeg knapper op
og lægger maven mod hans bukser
så lurer der et øje i det høje
ham gud
han er eddermame svær at få smidt ud
han fik aldrig
selv sat ild på sin cigar
for han ordned’ jo
Maria pr. vikar
Trille startede sin musikalske karriere i tresserne med guitar og sang på værtshuset Kontoret i Vise-Vers huset i Tivoli og ved samarbejde med forskellige teatergrupper. Stilistisk lægger Trille sig op af folkrock musikere såsom Joan Baez og Joni Mitchell med dybe tekster om alt fra mor-barn forhold, den svære kærlighed, kønsroller og om ensomhed. Hun politiserede så at sige "det private".
I 1970 bliver hun landskendt da hun på DR fremfører Jesper Jensens sang "Øjet" om forbudte erotiske lyster. Sangen vækker især forargelse i religiøse kredse, og der rejses en blasfemianmeldelse mod DR, som dog ender med frifindelse.
I 1988 stopper hun sin musikalske karriere for sit freelancearbejde i DR's Børne- og Ungdomsafdeling.
Et cd-bokssæt bliver siden udgivet med Trilles syv album kaldet Hele balladen lige fra Hej søster i 1975, over En lille bunke krummer, Altid har jeg længsel, Små skridt, Halvmånetid, Indeni/Udenpå til Hjemlige eventyr i 1988.
I sine senere år beskæftigde Trille sig blandt andet med foredrag om livsfilosofi.
I 2008 opførte Odense Teater en Trille-kabaret og i 2013 blev hendes liv og de spor, hun havde sat gennem tiden, udstillet på Kvindemuseet i Århus. Hun er stadig aktuel og unge kvinder kan sagtens spejle sig i flere af hendes universelle sange.
Solidaritet og ensomhedsfølelse
Jeg spurgte min mor, hvad Trille betød for hende dengang i midt halvfjerdserne, i en tid med flippede dukker, Jørn Clevin og Povl Kjøller på tv, nøgne mennesker på teater og på ø-lejre og så musikere som Pia Raug, Shit & Chanel og Trille, som leverede soundtracket til den danske kvindefrigørelse.
Hun erindrer, at hun købte pladen Hej søster uden at gå videre op i de kønspolitiske spørgsmål i tiden, men hun blev grebet af nogle af de meget poetiske tekster i radioen. Tekster med substans som vakte forargelse i religiøse kredse (den med "ham gud er svær at få smidt ud") og smukke rim (f.eks. "at få krøllet nogle lagener og glatte dem ud").
Pladen gav en følelse af søstersolidaritet på tværs af alle lag. Hvor Shit og Shanel virkede lidt hårde i filten, virkede Trille mere mild og med en forståelse for de udslidte og ensomme kvinder på fabrik og andre steder. Det var denne ensomhedsfølelse som var så betagende.
Andre har suppleret med, at hun virkede som en cool og hjertevarm kvinde, Danmarks første rigtige kvindelige trubadur, med gode og langtidsholdbare sange og et særdeles kompetent "boy-band" bestående af Anders Koppel, Holger Laumann, Ole Fick, Carsten Smedegård, Palle Danielsson og Benny Holst.
Uddrag fra tekster på albummet Hej søster
Trille er kendt for at have udøvet stille eftertænksom poesi fremfor regulær kampretorik. Det aner man måske i nogle uddrag fra hendes debutalbum.
(Hej søster)
Yndigt var det
at få krøllet nogle lagner og glatte dem ud
og mærke natten på sin hud
(Min lille sol)
Når hun så er sluppet uskadt ud af byens kløer
står hun plud'sli' der og kimer på min dør
hun har tabt to mælketænder
gemmer dem et sted som ingen kender
jeg har et lille anker
jeg har et lille timeglas
jeg har en lille sol
der stråler
(Mors lange cykeltur)
Og først nu så aner jeg
din store ensomhed
uden andre kvinder
uden nogen at snakke med
og dine børn måtte ikke mærke sorgen
(Sangen om Brit)
Og Lis ved min anden side
med fem børn og ingen fred
i de trætte lidt røde øjne
hun var enkelt og simpelt kørt ned