Ugens hit: En ny artikelserie

En ugentlig tema-række om store hits fra den danske sangskat

Hvad lå på de danske hitlister i 1963? Eller i 1975? Det har man siden marts 2010 kunnet undersøge selv via hjemmesiden danskehitlister.dk. Her har Danmarks Radios hitlister fra perioden 1963 til 1977 nemlig været tilgængelige for alskens nostalgisk søgen rundt i fortidens hitoplysninger.

Forskningsbibliotekar i Det Kongelige Biblioteks musik- og teaterafdeling, Henrik Smith-Sivertsen, vil hver uge i resten af 2011 skrive en artikel med afsæt i en af disse hitlister i den samme uge for x antal år siden. Udgangspunktet vil primært være en bestemt sang fra den pågældende uge, men ellers er der vidde grænser for temaer og problemstillinger.

Smith-Sivertsen, som også står bag danskehitlister.dk, forsker p.t. i netop de danske hitlisters historie, og med dette nye initiativ vil han løbende formidle sit arbejde.

Med disse ord er vi nået til første artikel om et hit der lå #17 på den danske hitliste for nøjagtigt 44 år siden:

Du skal ikke gi’ mig roser – Bjørn Tidmand

(Uge 11 – 1967, #17)

Har du ventet mig, så var det godt, jeg kom.
Her hos dig har jeg de ting, jeg synes om.
Skønt jeg ikke kan ta’ fine gaver med.
Si’r du bliv her og tag aldrig mer af sted.
Jeg kan ikke gi’ dig roser til at sætte på dit bord …

Sådan indledes Bjørn Tidmands udgave af sangen “Du skal ikke gi’ mig roser”. Som det ses korresponderer det, der synges, ikke særligt godt med titlen på sangen. Forklaringen er, at hovedpersonen i den oprindelige tekst er en kvinde. Bjørn Tidmand er som bekendt en mand, og selv om han efter eget udsagn er meget glad for blomster, mente han, at mænd i højere grad giver end modtager blomster. I hvert tilfælde blev teksten ændret ganske meget.

I den oprindelige tekst tager kvinden imod sin elskede, som hun har ventet længselsfuldt, og uden hvem stuen er både trist og tom. Manden har yndige roser med, men det var ifølge kvinden ikke nødvendigt med roser til at pynte på hendes bord, pelsværk, bøger fyldt med løgne og gaver som en kostbar fingerring. Nej, hun kan nøjes med kys og søde ord, hans arm om halsen, mens de kigger hinanden dybt i øjnene, og alt det, som koster ingenting. Som hun fortæller i andet vers, kan hun selv plukke sine roser på Alfarvej, men det andet kan hun kun få af ham.

I Tidmands udgave er det altså manden, der er hovedpersonen. Han har ingenting med, hverken fine gaver, roser, pelsværk, bøger eller fingerringe. I stedet må hun så nøjes med kys og alt det andet, som ikke koster noget. Kort sagt er der i bedste fald tale om en fattig bejler og i værste en nærigmås. At han så godt kunne have plukket et par roser på vejen, forbigås i tavshed, for andet vers er helt udeladt i Tidmands version.

Ret beset giver teksten i Bjørn Tidmands udgave ikke rigtigt mening. At det så ikke nødvendigvis betyder noget i populærmusikalsk sammenhæng er der talrige eksempler på, men Tidmands udgave af “Du skal ikke gi’ mig roser” er afgjort et af de mere kuriøse tilfælde i dansk populærmusikhistorie. At den så faktisk blev et ganske stort hit og en form for andet og endeligt gennembrud for Bjørn Tidmand, er en af flere yderligere årsager til, at denne sang er udvalgt til ugens hit.

Læs resten af artiklen på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside
Her finder du også en række andre artikler om hits fra gamle dage.

Stream fra Bibzoom her : “Du skal ikke gi’ mig roser”

Bjørn Tidmand på Bibliotek.dk : CD

”Du skal ikke gi mig roser” på Bibliotek.dk : Node