Genrer


Ugens sang: Gi´ os lyset tilbage
Igennem hele efteråret sætter Bibzoom i samarbejde med Spil Dansk fokus på den danske sang og opfordrer dig til at synge dansk. I 15 uger - fra uge 34 og frem til uge 48 - er det en ny sang fra den danske sangskat, der sættes under lup.
Ugens sang i uge 45: Gi´ os lyset tilbage
Tekst: Per Krøis Kjærsgaard, 2009
Musik: Rasmus Skov Borring, 2009
Hyldest til tolerancen og fællesskabet
Da ”Gi’ os lyset tilbage” første gang blev sunget på DGI’s Landsstævne i 2009, var der nok ingen der havde regnet med at den 6 år senere blev stemt ind i P2’s lytterkonkurrence, Klassisk Top 50, som en af de bedste danske sange med en placering på 3. pladsen. Det er en sang som hylder fællesskabet og som er skabt til at blive sunget sammen med andre. Og som der ganske rigtigt står i et af versene: ”Kroppene mange, men styrken er en”. Det er en sang som når man dykker ned i teksten at man virkelig forstår hvilken vidunderlig sang det er for samtidigt med at den er enkel og simpel, så er der simpelthen en dybde i denne sang der nærmest kræver at den skal synges / spilles en gang til!Sang med et budskab
Ifølge tekstforfatter Per Krøis Kjærsgaard, kan man godt kalde ”Gi´ os lyset tilbage” for en politisk sang. Med hans egne ord: Uanset om vi er grundtvigianske, kristne eller har udspring i arbejderbevægelsen, er kodeord som "respekt for medmennesket" og "tolerance" vigtige. Vi har brug for at få det åbenhjertige og frisindede tilbage. Det er værdier, der harmonerer fint med den måde, vi driver fri skole på. Så glæd jer til at synge denne sang eller pas på, fristes man til at skrive, for teksten og melodien rammer lige ind i hjertet!Sangtekst her
Sangbare versioner af alle fællessangene her