Genrer
Uhyggelig musik inden for kompositionsmusikken
Umiddelbart når jeg tænker på musik inden for det vi kalder ”klassisk musik” og udelukker evt. billedsammenhæng med musik, eller at komponisten alene ved titlen har forvarslet, at musikken er uhyggelig – så kan jeg i hvert fald ikke komme i tanke om noget musik, jeg gennem min barndom er blevet præsenteret for, som jeg fandt uhyggelig. Måske var det fordi forældre, spillelærere og musiklærere med fortsæt ikke præsenterede min generations børn for musik, der kunne skræmme os, eller måske spiller erindringen mig et puds.
Under min bibliotekaruddannelse så jeg klassikeren fra 1931 filmen M: Eine Stadt sucht einen Mörder af Fritz Lang, hvor nogle få fløjtede takter af Grieg’s ”I dovregubbens hal” som en slags ledemotiv optræder, når børnemorderen er på spil.
Siden har jeg altid forbundet disse takter med noget uhyggeligt. Du kan læse mere om mord og musik inden for andre genrer i Jesper Steins artikel ”Mordets melodi” på Musikbibliotek.dk.
Men hvad er egentlig uhyggeligt? Beror vores opfattelse af, om musik er uhyggelig eller ej på, hvilken kultur vi kommer fra? Påvirker titlen, når vi kender den, vores opfattelse af musikken? Er komponisterne i stand til at skrue musikken sammen på en måde, så vi umiddelbart finder den uhyggelig og ildevarslende?
Den individuelle smag og musikopfattelse
Når vi fx er opvokset i Danmark med vestlig musik i ørerne, så er det måske det ukendte – det fremmede, det komplekse som nogle gange skurrer i ørerne. Arabisk musik brød jeg mig ikke om tidligere, men i dag holder jeg af det, der engang var fremmedartet. Ny kompositionsmusik kan virke overraskende, kompleks og på nogle fremmed – det er blandt andet blevet udnyttet i Kubricks science fiction film fra 1968 2001 : A space Odyssey, hvor flere af György Ligetis værker blev anvendt i soundtracket.
Den engelske dirigent Thomas Beecham havde sin helt egen opfattelse af lyden af cembaloet, som han mente lignede lyden af to skeletter, der parrer sig på et bliktag. Men i dag er der mange, der holder meget af musik, hvor cembaloet indgår, og for nogle giver det anledning til ro og fordybelse. Hør fx Bach. Mange holder af klassisk musik og nyder den, men på banegården i København og andre steder, har man brugt den til at skræmme narkomaner væk.
Hos tandlægen hører man ofte new age musik, som også healere er meget glade for. Selv vil jeg hellere høre jazz, klassisk musik eller noget rockmusik, når jeg ligger i tandlægestolen - så længe jeg ikke bliver bedt om at gætte, hvilken jazz vi hører med munden fyldt af instrumenter!
Hvorfor påvirker musikken os så forskelligt ? Måske finder du dele af et svar, når du på nettet læser artiklen ”Gibt es unheimliche Musik? Ein Antwortversuch”, som giver et bud på, hvordan tonearter, intervaller etc. har indflydelse på vores opfattelse af musikken.
Når musikken umiddelbart taler til os og påvirker os
Ofiarom Hiroszimy, Tren - titlen siger os måske ikke umiddelbart så meget, det gør derimod den engelske titel Threnody to the victims of Hiroshima, og den danske titel Klagesang over ofrene fra Hiroshima gør det helt klart, hvad kompositionen vil forsøge at fortælle os. Når man hører Krzysztof Pendereckis værk, fornemmer man klart den gru, man forbinder med Hiroshima. Jeg vil tro, at de fleste også uden at kende titlen vil føle det, værket forsøger at udtrykke, når de lytter til det.
Mens jeg funderede over, hvor stor indflydelse livsbetingelser for både komponister og modtagerne af deres værker har tænkte jeg på de værker af klassiske komponister, der er skabt under krige og evt. i fangenskab. Jeg stødte ind i denne side, der bl.a. omhandler musikken i det tredje rige og den musik, der blev skabt og udøvet i koncentrationslejrene under krigen.
Det uhyggelige i den klassiske musik
En lang række værker giver traditionelt for mange lyttere associationer til noget uhyggeligt eller noget mørkt og ildevarslende, det gælder fx rekvier af komponister som Verdi m.fl. Men også Musorgskijs ”En nat på Bloksbjerg” og ”Gnomus”, Holsts ”Planeterne”, Saint-Saëns’ ”Danse Macabre”, Berlioz’ ”Symphonie fantastique”, Liszts ”Mefisto Vals nr. 1”, Sjostakovitjs 7. Symfoni ”Leningrad” og den 13. ”Babi Yar” og De Fallas ”Dance of terror” fra El Amor Brujo hører blandt disse værker.
Om musik, der er inspireret af djævelen eller det diabolske, kan man læse i Robert Dearlings Musikkens først og størst:
Adam: Faust – ballet, 1833
Bentzon: Faust III - opera, 1962
Berlioz: La Damnation de Faust – kantate, 1846
Boito: Mefistofele – opera, 1868
Brüggemann: Margherita – opera, 1910
Busoni: Doktor Faust – opera, 1925
Gounod: Faust – opera, 1868
Hervé: Le Petit Faust – opera, 1869
Liszt: Faust - symfoni, 1854
Moore: The Devil and Daniel Webster – opera,1938
Reutter: Don Juan und Faust – opera, 1950
Schumann: Scener fra Goethes Faust , 1853
Spohr: Faust – opera, 1816
Wagner: Faust-Ouverture, 1840 rev 1855
Walter: Doktor Faust – opera, 1797
Zöllner: Faust – opera, 1887
Film og musik
Musik forstærker ofte billedsiden og i de senere årtier er der blevet skrevet mere om
filmmusik. Linket her giver dig mulighed for at høre småbidder gratis - men med tale henover - af bl.a. uhyggelig musik, og er du i gang med at lave en film og mangler musik, kan du købe musikken akkurat som på APM Music.