Undersøisk skønhed og melankoli

The Antlers er indbegrebet af den Brooklyn-bølge, der skyllede ind over den unge amerikanske musikscene i midten af 00’erne, og i folkemunde er blevet kategoriseret under en bred genrevifte som ’indie rock’.

Bandet startede som et soloprojekt for Peter Silberman, der indspillede de to første albums i soveværelset i netop den hippe New York-bydel. Det minimalistiske setup blev afspejlet i det kunstneriske udtryk på de to første plader ’Uprooted’ og ’In the Attic of the Universe’, hvor Silbermans androgyne og følsomme vokal er det vigtigste instrument.

I 2009 udvidede Silberman med yderligere to bandmedlemmerUnder i Michael Lerner og Darby Cicci, der fik lov til at medvirke til produktionen af det tredje album ’Hospice’. Det var først for alvor med det album, at The Antlers fik deres store gennembrud både i USA og internationalt.

Albummet er et skrøbeligt temaalbum, der handler om forholdet mellem en ansat på et hospice og den kvindelige patient, der er indlagt med dødelig knoglekræft. Og om de komplikationer der opstår, da de to udvikler følelser for hinanden.

Til trods for de to nye medlemmer i bandet var produktionerne stadigvæk lige minimalistiske.

’Hospice’ modtog stor hæder for både den ambitiøse fortælleform og den smukke levering og kom på årslisterne i blandt andre de internationalt anerkendte magasiner Hype Machine og Pitchfork.

Herhjemme var modtagelsen også overvældende, og blandt andet skrev musikmagasinet Gaffa:

”Hospice er et 52 minutters narrativ, lyrisk smukt sammenvævet, om tilstanden i to dimensioner, mellem liv og død, mellem drøm og morfindvale, som den udleves på en hospitalsgang. Produktionens klare, hvide støj og maskinelle knirken under fortællingen leder tankerne på de tidspunkter, hvor man selv har været på hospitalet, som et parallelunivers med sin egen logik, stemning og sanselighed,” og kvitterede med fem stjerner.

Det følgende år var der stor rift om bandet til liveoptrædender, hvor de ramte store festivaler og spillede velbesøgte koncerter på blandt andre Lollapalooza i Chicago og Primavera Sound i Barcelona.

Efter turnéen begyndte arbejdet med ’den svære toer’, og resultatet af det arbejde blev albummet ’Burst Apart’, der udkom i foråret 2011.

Albummet står på flere måder i kontrast til forgængeren. Der er ikke tale om et konceptalbum, selvom der stadigvæk er en klar rød tråd. Både i det melankolske, men også i melodierne, hvor blandt andet lukkeren ’Putting the Dog to Sleep’ låner lydsiden fra ’Sylvia’ fra ’Hospice’-albummet.

I modsætning til det foregående album er stemningen på ’Burst Apart’ mindre depressiv, og til tider som for eksempel på ’Every Night my Teeth are falling out’ nærmest løssluppen og dansabel til den grad, som det nu engang er muligt i det Silbermanske univers.

Det seneste udspil fra The Antlers er EP’en ’Undersea’ fra 2012, der består af fire numre på lidt over 20 minutter. Her er de vendt tilbage til den introverte stil fra ’Hospice’, og den undersøiske rejse er nok det mindst umiddelbart tilgængelige udspil fra bandet indtil videre.

Giver man det den nødvendige tid til at udfolde sig, rummer ’Undersea’ dog den samme melankoli og kunstneriske diversitet, der har placeret bandet som et af de mest stabile faktorer på den internationale musikscene, selvom de nægter at stå stille og spille på de sikre kort.