dummy

Unsigned præsenterer: Bite the Bullet

10-10-2013
Kenth Kjeldgård Nielsen

Den klassiske hårde rock er sikret et stykke tid endnu. Det er danske Bite the Bullet en sikker garant for!

De er på banen med ep'en, Bite the Bullet og der er fuld knald på. Bite the Bullet leverer den klassiske hårde guitarrock med et solidt fundament i de tidlige 1970'eres guitarrock. Der også er en vis inspiration fra de sene 1960'eres sound at spore, f.eks. i nummeret "Hit the Ground". Generelt om albummet kan man sige at  det er tungt, det syret, det er blues'et, det er fuzz'et. Men det er også moderne og nutidigt. Med stilsikker sound - både instrumentalt og vokalt leverer de her et flot bud på hvor guitarrocken er anno 2013. Bandet siger selv: "Bite the Bullet is pure authetic rock'n'roll - meant to be played loud".... og det har de så ganske ret i.

Bite The Bullet har som sådan kun eksisteret i et par år, men alligevel er det erfarne herrer. To af hovedfigurerne, Christian Norup (bas, guitar, tangenter og vokal) og Paw Eriksen (Guitar, trommer, tangenter og vokal) har kendt hinanden siden ungdomsskoledagene i Vejle for 15 år siden. I mellemtiden har de spillet i bandet Highway Child, men da dette gik i opløsning i 2011 besluttede de sig for at gå egne veje. At disse veje så tilsyneladende er ud af en allerede velbetrådt sti, kan man kun hilse med tilfredshed. Medlemmerne har gæsteoptrådt i en række af danske bands, hvoriblandt tæller Coolsville, Cody, Magtens Korridorer, Jonas Breum, HellraiserTen og Thee Attacks. Der er ingen tvivl om at de har samlet meget op allerede.

Bite The Bullet henter deres inspiration fra alt lige fra byens larm, de mærkelige skæbner og skabninger man støder på undervejs og måske som modstykke til deres egen musik: Byens morgenstilhed og naturens stilhed. En masse elementer der tilsammen danner grobund for solid rock'n'roll.

Bite The Bullets egne personlige favoritalbums

Neil Young – Tonight’s the Night

Dan Auberbach – Keep it Hid

Jimi Hendix – Live at Monterey

Queens of the Stone Age – Lullabies to Paralyze

The Kills – Blood Pressures

Om "Unsigned" - promoveringskanal for nye bands

Med Bibzooms initiativ Unsigned, får danske musikere, som endnu ikke er signet på et label, muligheden for at publicere deres musik online – blandt andet via musikapp’en Bibzoom Radio, via Bibzoom Facebook, via Bibzooms website og Bibzoom til PC og Mac.

I løbet af få øjeblikke kan du som musiker eller band uploade din musik til Bibzoom universet. Bibzoom Redaktionen vil dernæst sørge for at der skabes bred promovering i form af artikler og radiokanaler som promoveres på de forskellige medieplatforme.

Læs mere her.